Kunst
Læsetid: 6 min.

Når nyhederne bliver for tunge, kan man ty til kunsten

Kunsten vækker et sted til live i sindet, der kalder på tid, refleksion og indlevelse snarere end hurtig emotionel chokeffekt, skriver kunstredaktør Maria Kjær Themsen i sidste afsnit af vores serie om kunsten at kigge på krig
Eugène Delacroix’ maleri Friheden fører folket på barrikaderne formår at indfange en følelse, en ånd og en stemning, som pressefotografiet har svært ved at levere.

Eugène Delacroix’ maleri Friheden fører folket på barrikaderne formår at indfange en følelse, en ånd og en stemning, som pressefotografiet har svært ved at levere.

THOMAS SAMSON

Kultur
14. juli 2022

Krigen hærger. Soldater slås. Civile dør og lider grusomt. Og det hele forekommer komplet meningsløst. Selv har jeg trukket stikket fra nyhedsstrømmen for længe siden for ikke at blive for overvældet af grusomhederne. Men den aktuelle krig kalder stadig på en dybere refleksion over krigens (u)væsen, dens rolle i vores historie, dens konsekvenser for alle medvirkende. Det kan kunsten hjælpe med.

I kunsthistoriens store bataljemalerier får man en fornemmelse af, at krigen har været en konstant igennem menneskets historie. Helt tilbage fra antikkens vaser er skildringer af heroiske slag blevet afbildet. For at vise magt, for at vise nye landvindinger, og i visse tilfælde også for at skildre lidelsen.

Kunstnerne malede eller broderede også slagmarken for at skildre slagets gang og dramatik. Det var før fotografiets indtog og reportagebillederne i dagens aviser. Tænk på Bayeux-tapetet, der skildrer normannernes indtog i England i 1066. Det er en 70 meter lang broderet billedfrise, der udelukkende handler om at vise sejrherrernes triumf.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mikael Aktor

Det er nok bare en formuleringsfejl, når der står:
"Sidst, jeg så de voldsomme sort-hvide raderinger, var på den sammensatte og klogt kuraterede udstilling med Michael Armitage på Glyptoteket, hvor raderingerne blev udstillet sammen med Goyas berømte maleri Den tredje maj 1808, der ligesom raderingerne findes i Glyptotekets samling."

Maleriet 'Den tredje maj 1808' af Goya findes ikke i Glyptotekets samling, men på Prado i Madrid, der i øvrigt nok har verdens største samling af malerier af denne enestående kunstner.

Morten Balling

Jepski! Eskapisme er og bliver for sejt! Mere eskapisme til folket! :)

(Ærgerligt at strudsemetoden ikke for problemerne til at gå væk).

Morten Balling

Til min kunstigt intelligente stavekontrol: Får får ikke får, får får lam.