Essay
Læsetid: 11 min.

Derfor er jeg vild med Holbergs Jeppe

Den alkoholiserede Jeppe fra ’Jeppe på Bjerget’ er den mest inderlige af Holbergs komediefigurer. Informations teateranmelder Anne Middelboe Christensen beskriver, hvordan Holberg-spillestilen har fået realisme og psykologi. Med forskellige Jepper
Henning Jensen som Jeppe i galgen over for Bodil Jørgensens Nille i ’Jeppe på Bjerget’ – instrueret af Christoffer Berdal i Christian Friedländers scenografi på Det Kongelige Teater i 2010.

Henning Jensen som Jeppe i galgen over for Bodil Jørgensens Nille i ’Jeppe på Bjerget’ – instrueret af Christoffer Berdal i Christian Friedländers scenografi på Det Kongelige Teater i 2010.

Christian Friedländer

Kultur
3. august 2022

Holberg holdt balancen. Selv hans mest vanvittige 1700-talskomedier har en morale om, at man skal søge midtervejen. At man skal holde sig til fornuften. At man skal gøre som de fleste.

Selv var Ludvig Holberg (1684-1754) et besynderligt menneske. Han var en af de mest begavede forfattere i 1700-tallets Danmark – en af de mest velorienterede historikere og en af de mest hidsige samfundsdebattører. Men han var også en af de mest private og kropsforskrækkede kendisser fra tiden. Ugift og barnløs – og måske endda ukysset.

Citater af Holberg bliver fortsat brugt som eksempler på klogskab og viden. Og særligt hans komedier bliver læst og spillet for deres herlige indsigt i menneskets natur. De er godt nok skrevet i 1700-tallet, men deres persongallerier kunne sagtens være opfundet i dag.

Samtidig kan Holberg godt virke temmelig hysterisk. Plottet i hans komedier er typisk bygget op omkring nogle konstruerede modsætninger, der kun opstår, fordi han kan kunsten at diskutere. Også når diskussionens pointer ligger meget langt fra virkelighedens verden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Henrik Lyding, den alt for tidligt døde anmelder og kulturjournalist, skrev i sin tid konferens om 'Jeppe på Bjerget'.

Morten Hjerl-Hansen

Det fjantede hos Holberg er det vigtigste for mig ved netop Holberg. Hvis du forstår. Det gør du. Pjanket, pjattet, fjaset, kåd, staldkåd, overkåd, fjollet, overstadig, løssluppen, ellevild, jf. tosset; indholdsløs, intetsigende, våset, vrøvlet, tåbelig, snakkesalig. Fjantet, altså. Uden alvor ell. besindighed; taabelig; tosset; ikke rigtig klog; om person: Han er ikke saa dum, som han er fianted.

Artikelserien om Holberg har indtil videre styret uden om fjantetheden. Man kan da ikke forstå Holbergs personlighed hvis man ikke forstår hans fjantethed. Det er en grov forsømmelse. Gad vide hvad den kan skyldes? Eller: Hvad er det ved just vor tid som ikke svinger med fjantetheden? Der er da alt for stort pres på os i dag hvad angår det at vælge. Vi har da brug for at slappe lidt af i forhold til valget som eksistentiale. Jeg fniser ad Kierkegaard og hævder at valget er mere pietisme og mindre kristendom. Holberg er stopfyldt med karakterer der er fulde af dem selv og min absolutte favorit er Philosophicus udi egen Indbildning. Hvad med at sætte Philosophicus op? Hej Christian Lollike og Andreas Jebro. Jeres forestilling var fænomenalt god.

Nå, så lægger jeg den ud til almindelig granskning: Hvorfor er vores tid ufjantet? Giver det mening at spørge?