Det er jo vanvittigt, når man lige tænker over det. At et metalskrummel på 442 ton på få minutter kan starte motorerne, glide hen ad landingsbanen og lette. Op, op i den tynde luft, 9-10 kilometer over jordoverfladen med dig og mig og vores oppustelige badedyr i bagagerummet. Egentlig er det okay, at vi klapper af piloterne, når flyet lander.
Denne sommer har flytrafikken imidlertid været lige så vanvittig som opfindelsen selv.
Først var der SAS-strejken, en arbejdskonflikt, der ramlede sammen med middelklasse-Danmarks coronaopsparede længsel efter klippeøer og drinks ved poolen.
Episk, simpelthen.
Sjældent har myten om Ikaros været (anvendt) mere realistisk end i denne tekst til at beskrive det uforstandigt flyvende menneskes himmelflugt efter de samme fantasiløse ferieoplevelser år efter år efter år....