Verdens værste sommerferier
Læsetid: 4 min.

Himlen var malet, og slet ikke blå, i Annie Ernaux’ forfærdelige sommerferie i 1958

Den sommer, hvor den unge Annie får sin seksuelle debut, skulle have været forløsende og fri. Men som det lidt for ofte viser sig, når det kommer til kvinders seksualitet, bliver man kaldt »semi-luder«, hvis man slipper den fri
Sommeren i 1958 har Annie Ernaux brugt nærmest hele livet på at fortrænge. Men i 2016 giver hun endelig sommeren, der har spøgt som ’det hul, der ikke bør være der’ i forfatterskabet, sin form i bogen ’Pigen fra ’58’.

Sommeren i 1958 har Annie Ernaux brugt nærmest hele livet på at fortrænge. Men i 2016 giver hun endelig sommeren, der har spøgt som ’det hul, der ikke bør være der’ i forfatterskabet, sin form i bogen ’Pigen fra ’58’.

Julie Sebadelha

Kultur
6. august 2022

Et klassisk stilfænomen, og jeg mener faktisk lige netop stilfænomen, optræder i danskundervisningen i august måned landet over: Skriv en stil om din sommerferie. Det blev ofte, i hvert fald i undertegnedes tilfælde, ledsaget af en knude i maven. Sommeren havde ligesom aldrig helt haft den episke glans, sådan en stil syntes at kræve. 

Hvordan ville sommerstilen se ud, hvis det var den franske forfatter Annie Ernaux, der skulle skrive den? Mere specifikt: om sommeren ’58. Og om den pige, hun var da.

Det er en sommer, som den granvoksne forfatter har brugt nærmest hele livet på at fortrænge. Men i 2016, symbolske 58 år senere, giver hun endelig sommeren, der har spøgt som »det hul, der ikke bør være der« i forfatterskabet, sin form i bogen Pigen fra ’58.

Dagbogen var ellers forsøgt brændt, og ikke et eneste fotografi fra Annies attenårs fødselsdag samme år har overlevet. Ville nogen omkring hende huske den pige, som den nu granvoksne forfatter var, i det skæbnesvangre år? »Sikkert ingen,« konstaterer Ernaux tørt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her