Salman Rushdie
Læsetid: 9 min.

Johannes Riis udgav ’De sataniske vers’: »Min fantasi rakte ikke til at forestille mig, hvad der ville ske«

1988 var stadig uskyldens tid. Ytringsfriheden var stadigvæk på fri fod, og vi kunne ikke vide, at det var en ny tid, vi stod på tærsklen til. Tidligere forlagschef og litterær direktør Johannes Riis fortæller om dengang, Salman Rushdies ’De sataniske vers’ kom til Danmark

Salman Rushdie i 1980’erne før udgivelsen af ’De sataniske vers’. Johannes Riis fortæller om de år, hvor hans forlag udgav bogen.

Sueddeutsche Zeitung Photo

Kultur
26. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det begyndte sidst på sommeren 1988, det hele begyndte med, at Gyldendal havde sagt nej tak til at udgive The Satanic Verses. Et andet dansk forlag havde købt Rushdies to foregående romaner, Midnatsbørn og Skam, og allerede udgivet førstnævnte. Det var den navnkundige Mogens Boisen, der havde oversat den, og sin vane tro havde han sprunget ikke så få – efter hans opfattelse overflødige – passager over, i dette tilfælde uheldigvis så mange, at forfatteren under sit besøg på forlaget i Aarhus studsede over bogens slanke fremtræden. Han viste sig ikke at være tilfreds med forklaringen på det, hvorefter agenten var begyndt at se sig om efter et andet dansk forlag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Theo Lindemann

Jeg har aldrig forstået, hvad meningen er med at fornærme over 2.000.000.000 mennesker. Vejen frem til en fredelig verden i sameksistens er det i hvert fald ikke. Men det er nok heller ikke det vores magthavere vil opnå. Gad vist om de ved det selv? Altså andet end at erobre hele verden, om det altid har villet. Også før Jesus gang på Jorden. Men forhåbentlig finder de ud af det før klimaødelæggelserne sætter sig alt for hårdt igennem. ellers vil det jo være et stort spild af de her menneskers indsat mod at blive verdens herskere. Og det ville da være syn efter alt det hårde arbejde.

Kasper Pedersen

De krænkelsesparates veto?
Nej tak!
Den sikre vej til helvede.

Respect for religion has become a code phrase meaning 'fear of religion.'
Religions, like all other ideas, deserve criticism, satire, and, yes, our fearless disrespect.
Salman Rushdie

Jeppe Lyngsø Bundgaard, Ole Meyer, Flemming Olsen, Torben Bruhn Andersen og Nels Friis Christensen anbefalede denne kommentar

Hvad Theo Lindemann "aldrig har forstået", kunne han være bragt til forståelse af ved at læse den bog han her ganske overflødigt kommenterer. Så ville han formentlig have forstået at den ikke er en fornærmelse af den art han tror. Hvis han da ellers er i stand til at læse romaner med forståelse. Det er en kulturelt tillært evne, som historisk set er dannet i den vestlige verden, og som godt kan virke fremmed i andre kulturkredse ... men det er en længere snak. Kun kort dette: hvis en læser bliver fornærmet over hvad en fiktiv karakter forestiller sig i en feberdrøm, skyldes det en mangel hos vedkommende.

Alt det kunne TL have forstået, hvis ....

Jes Balle Hansen , Ania Larsen, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Flemming Olsen, Ervin Lazar, Kasper Pedersen og Nels Friis Christensen anbefalede denne kommentar
John Andersen

Ole Meyer skriver at De Sataniske Vers ikke er en fornærmelse, som Theo Lindemann 25/8 opfatter det. Er det ikke bedøvende ligegyldigt hvordan Theo eller dig eller mig opfatter det? Sagens kerne er jo at mange hundrede millioner muslimer verden over har følt sig krænket. Sikkert bevidst af Salman Rushdie.
Som en Amerikansk professor fra Delaware universitet skrev, i mange europæiske lande er det tilladt at tilsvine Islam og Profeten til, ubegrænset. Men at stille spørgsmål ved holocaust er strafbart, endda med fængsel i flere lande. Længe leve hykleriet.

Nej, John Andersen, det er ikke "bedøvende ligegyldigt". Dem der har følt sig krænkede af romanen, har gjort det fordi de har fået besked på det. og fordi krænkelse er en herlig følelse at spille på og udleve hvis man føler sig overset. Ingen af dem har læst bogen, og var det ikke blevet den anledning, var det nok blevet en anden.

Du har åbenbart heller ikke læst den, eller fulgt blot minimalt med i sagen, når du kan skrive "sikkert bevidst af Salman. Rushdie". Hvorfor du så ytrer dig, kan man undre sig over. Men det er selvfølgelig din sag. Vær glad for at du kan det.

PS, et desværre aktuelt limerick:

Den bedste gave at skænke
til den der lader sig krænke,
er krænkelsen selv.
"Åh sikke et held:
nu blir jeg da set", kan han tænke.

Flemming Olsen

En "følelse" i sig selv, kan aldrig være et argument. Jeg er krænket/fornærmet/stødt over noget, derfor har jeg ret.

gorm petersen

Sagen blev totalt overdøvet af muhammed-tegningerne 18 år senere. Mange amerikanere, for hvem det traditionelt er vigtigt at beskytte religiøse minoriteter, holdt alligevel med Rushdie. Det kan jo godt have haft noget at gøre med USAs anspændte forhold til Iran - plus at man skulle være ret skriftklog for overhovedet at forstå fornærmelsen.

Men der var meget langt mellem amerikanere, der syntes, at Muhammed-tegningerne var en god ide. AFR gjorde heller ikke nogen god figur, når han ikke ville svare på spørgsmål om, hvorvidt han selv syntes, at tegningerne var en god ide. Han gentog blot, at vi har ytringsfrihed (så længe den ikke bruges til whistleblow selvfølgelig), og at han som statsminister ikke kunne tillade sig at lufte sin personlige mening.

Som om han aldrig luftede personlige meninger.

For amerikanere er religion ikke territorie-afpisning a.la. banders rygmærker. Det er en måde at håndtere dødsangsten på. Hvis man ikke fra barnsben er opdraget i troen på, at de oldgræske filosoffer står over Videnskaben (så man kan flygte fra virkeligheden ved at erklære sig ikke-eksisterende), er religion et billigt alternativ til alkohol, stoffer og psykologhjælp.