Baggrund
Læsetid: 9 min.

Neil Gaimans banebrydende tegneserie ’The Sandman’ er nu blevet til en Netflix-serie

Med sin komplekse og vildtvoksende historie indvarslede Neil Gaimans ’The Sandman’ i 1989 nye tider for tegneseriekunsten. Nu er tegneserien blevet til en stort anlagt Netflix-serie, og det er en god anledning til at se tilbage på Gaimans værk
Dream (Tom Sturridge) stirrer ind i evigheden sammen med sin søster, Death (Kirby Howell-Baptiste), der er ham mere venligt stemt end andre af hans søskende, også kaldet De Uendelige, i Neil Gaimans Netflix-serie, ’The Sandman’.

Dream (Tom Sturridge) stirrer ind i evigheden sammen med sin søster, Death (Kirby Howell-Baptiste), der er ham mere venligt stemt end andre af hans søskende, også kaldet De Uendelige, i Neil Gaimans Netflix-serie, ’The Sandman’.

Netflix

Kultur
5. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Der er et stykke vej fra den lille Ole med paraplyen, som kender alle små folk i byen, i sangen om Ole Lukøje, og til den Ole Lukøje, på engelsk Sandman, man møder i den britiske forfatter Neil Gaimans smukke, banebrydende tegneserie, der bærer drømmekongens navn.

The Sandman, der udkom i 75 månedlige hæfter samt et årshæfte fra 1989 til 1996, og som nu er blevet til en Netflix-serie, er et vildtvoksende, komplekst værk, der tager ikke bare livets, men selve eksistensens helt store spørgsmål under behandling på en både dramatisk og morsom måde. Den gennemgående figur – Dream, også kendt som Lord Morpheus, kongen af The Dreaming, Drømmeriget og Sandman – er en på én gang fascinerende og dybt uudgrundelig figur – høj, tynd, bleg, sortklædt, goth-agtig.

Han er en af de såkaldte Uendelige, en familie af evige væsener eller personificeringer af egenskaber, der også tæller Death, Destiny, Desire, Despair, Delirium og Destruction. Dream er, som hans navn antyder, ansvarlig for menneskers drømme og mareridt, og som alle, der har haft en drøm eller et mareridt ved, er det en vigtig funktion.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tak for den introduktion og gode orientering

Katrine Damm, erik pedersen, Gitte Loeyche, ingemaje lange, Malcolm McGugan, Eva Schwanenflügel og Christian Monggaard anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

Den sørgelige historie om hvorfor man ikke kan score og fastholde danske damer på at holde foredrag om at Neil Gaiman er lavkultur, når man kun har lidt tumlingeærlighed og sin lidt pudsige personlighed at byde ind med

Jeg skulle have været taxachauffør. Jeg identificerer mig i hvert fald ikke som forfatter. Hvis jeg havde været taxachauffør, ville jeg have tjent lidt håndskillinger uanset om jeg havde identificeret mig som taxichauffør eller ej. Måske er jeg taxachauffør. En af de snakkende der kender Værnedamsvej og vejen videre til Indre By til mystiske Gråbrødre Torv. Her sidder jeg i min hyrevogn og får sådan lyst til at berette om dengang jeg scorede mit livs yndigste, hedder det sådan?, jovist, kvinde, I. Hvad hvis jeg er kunden? I taxaen, mener jeg. Kom jeg mig nogensinde over I? Var det mødet med I der gjorde at jeg tabte sutten? Bragte hun mig til fald? Den synergi jeg følte med I efter vores engangsknald da jeg delvist sang og stønnede hendes navn i telefonen og hun lo så hjerteligt fordi hun forstod at jeg forstod at hun forstod at vores livs kærlighed var litteraturen. Så sørgeligt at det ikke blev os. Kunne man hævde. Hun var ikke modig nok. Jeg var for skør. End of story og pas på dig selv og vice versa.

Eklekticisme hedder det når man blander uforeneligt tankemateriale. Neil Gaiman er tankepoliti og kapitalisme af værste skuffe. Det er fuldkommen Summerbird agtigt, men ingen andre end jeg tør øjensynligt sige det. To bibelske brødre der smager vidt forskelligt arrangeret i en form for æggebakke klods op ad Peter Pan, Døden, Drømmen og Dårskaben i lige række udstoppet med marcipanabstraktioner. Jeg køber den ikke. Jeg væmmes ved tegneserier og Dark Knight. Folk i min omgangskreds nægter pure at virkelighedsblikket sløres når fordybelse bliver så dum og idéforladt som The Sandman. Hvordan kan det lort inspirere nogen? Jeg synes det er kunstigt. En historiefortæller bruger sproget og dagligsproget og opfører sig ikke som en klistret og suspekt chokolatier. Læserne elsker Neil Gaiman og han dem. Forkert. Læserne er på forhånd gift med mørket ligesom Gollum og foretrækker mere mørke. Allerede Kierkegaard var opmærksom på at der findes en Angest for det gode. Forstået dybdepsykologisk og etisk. Dumme danskere vrænger ad ordet dybdepsykologi. Dybdepsykologi er såmænd centreret om de helheder som efterhånden byder sig til i en dyb tilknytning til et andet menneske som man selv har valgt i en aldrig svigtende kærlighed. De første syv år af et ægteskab bruger man på at lære hinanden at kende. Der kommer simpelthen et punkt hvor man kender hinanden. Siden kommer syv år hvor man lærer at tale ordentligt til hinanden. Og så kommer et antal år hvor man går ved siden af hinanden. Jeg er snublet i det. Jeg er blevet skilt. Og som taxikunde er det mærkeligt at tænke på I. Hvordan har du det I? Spørger jeg ud i natten. Vores løb er kørt. Du sidder garantrisse ikke og læser The Sandman i aften. Desuden elsker jeg E. Jeg er begyndt at tale med fremmede ligesom jeg taler med A. Når A ikke er her længere vil der opstå et tomrum. Jeg spørger mig selv om jeg kan eller bør lære at støtte mig til senkapitalistiske superfænomener som The Sandman for overhovedet at være på bølgelængde med de mennesker der skal trøste mig stakkels psykisk sårbare når tilværelsens næste slag rammer. Jeg vil hellere nøjes med et enkelt ordsprog, nemlig at en sand ven er en sjælden fugl. Men kan jeg nogensinde blive ven med en jævnaldrende kvinde der har litteratur som hovedinteresse? Det er nok umuligt. I går så jeg en yngre kvinde, hun må have været 19, der havde så smukke bryster at hele hendes slæng af veninder var som en engleflok der var landet på stranden. Et par bryster som disse lægede min fantasi såvel som fantasien hos øvrigheden, hele menigheden tog disse bryster med sig som de erotiske batterier de var og det blev aften. Det blev en skøn aften med E. Allerede Shakespeare var opmærksom på sensommernattens erotiske tryllerier. Jeg kan ikke se mig selv, disse brysters ophavskvinde og The Sandman imellem os som samtaleemne for The Sandman er nada.

Der var engang en samtidig satiretegner som afbildede Søren Kierkegaard stående som en silhuet i midten af verdensaltet. De, kære læser, er nok bekendt med denne chikane. Her var, skulle pøblen vide, en fyr der fuskede med eksistentialerne. Det gjorde Kierkegaard ikke. Det samme trick laver Neil Gaiman, bare med læseren af tegneserien som sagesløst offer.

Jonathan Larsen

Fantastisk at ‘The Sandman’ nu kan streames på Netflix. Jeg elsker Neil Gaiman, og ‘American Gods’ og Anansi Boys’ hører til blandt favoritterne.
Jeg glæder mig til, at se om den kan leve op til de høje standarder som Neil Gaiman plejer, at stå for.
Forsat god fredag
Mvh
Jonathan

Claus Nielsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen og Christian Monggaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak for den fine anmeldelse, Christian Monggaard :)

Jeg glæder mig også til at se Sandman, det er skønt med god fantasy!

Her er lidt mere om serien:

Interview med Neil Gaiman:
https://www.denofgeek.com/tv/netflix-the-sandman-neil-gaiman-masterpiece/

Trailer og story breakdown:
https://www.denofgeek.com/tv/the-sandman-trailer-breakdown-dc-comics-sto...

Jonathan Larsen, Christian Monggaard, erik pedersen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

BBC har også en fin historisk gennemgang/interview med Gaiman om vejen til Netflix: https://www.bbc.com/culture/article/20220803-the-sandman-how-an-unfilmab...

Jonathan Larsen, Christian Monggaard, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steen Voigt

Tusind tak for artiklen, meget spændende gennemgang af vanskelighederne med at få The Sandman 'oversat' til serie.

Eva Schwanenflügel

Her den nyeste anmeldelse, hvor det siges, at det er lykkedes for serieskaberne:

"The Sandman Review: One of the Best Comic Adaptations Ever

Netflix's The Sandman adaptation accomplishes the impossible and brings Neil Gaiman's epic to life."
https://www.denofgeek.com/tv/the-sandman-review-one-of-the-best-comic-ad...

Jonathan Larsen

Så er halvdelen af første sæson set, og den skuffer ikke! Hold op det er kræs. Grådig som jeg desværre er (det er derfor, min mave er så stor) ryger resten af sæsonen ned i løbet af de næste par dage. Det går nok alligevel, for denne første sæson af ‘The Sandman’ kan jeg sagtens, se flere gange. Det er uden tvivl en af de bedste serier, jeg har set i meget lang tid (det tør jeg roligt sige, selvom, jeg kun har set halvdelen ;)). Lad der komme mange flere sæsoner.
Forsat god lørdag aften.
Mvh
Jonathan Larsen