Interview
Læsetid: 13 min.

Vindmøllen bryder med vores guldalderopfattelse af landskabet

For mange er vindmøller et fremmedelement, der skæmmer landskabet, men ikke for kunstneren Allan Otte. Han ser dem som naturlige og maler dem så ofte, at de er blevet hans signatur. Information har besøgt ham for at tale om vindmøller fra et kunstnerisk perspektiv i vores første artikel i en serie om ikoniske vindmøller
I Allan Ottes ’Opgivet’ kan en brandmand bare kigge på, mens vindmøllen brænder

I Allan Ottes ’Opgivet’ kan en brandmand bare kigge på, mens vindmøllen brænder

Stillet til rådighed af kunstneren

Kultur
12. august 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

»Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt«, som H.C. Andersen skrev, og den strofe kommer jeg i tanke om, da jeg drejer væk fra en hovedvej ved Roskilde til landsbyen Glim, hvortil kunstneren Allan Otte er flyttet sammen med sin familie. Bortset fra at huset hverken er skævt, ruderne små eller »døren synker halvt i knæ«, passer resten af verset, for »hunden gør, det lille kræ«, og »under taget svaler kvidre«. Otte tager imod med den begejstrede hund Pelle, som lige som sin ejermand skal vænne sig til ikke at bo i byen længere. Efter at have boet og malet på Frederiksberg, er Otte nu flyttet ind i sine egne malerier. 

»Jeg er ved at blive til L.A. Ring. Det er næsten lidt patetisk. Nu er jeg flyttet herud til en landsby på størrelse med Baldersbrønde, hvor han huserede, i cirka samme afstand til Roskilde,« siger han og smiler: »Jeg er ikke begyndt at male landsbyen endnu, men det kommer nok snart.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Balling

Mennesker er en levende organisme og indgår i biosfæren, og dermed i "naturen", på samme måder som alle andre organismer. En myretue er en del af naturen og det er et kulfyret kraftværk også. Den danske skelnen mellem natur og det menneskeskabte findes ikke helt på samme måde if,. det engelske ord "nature", som dækker over "virkeligheden", "det hele", "Universet" osv.

Så længe mennesker prøver at bilde sig ind, at vi ikke er en del af naturen, forstår vi ikke konsekvenserne af at "skide i den seng vi sover i". Og det har vi i den grad gjort! Hvis man tager alle pattedyrene på Jorden og stabler op i en bunke, så er over 95% af bunken nu det vi kalder husdyr under menneskelig kontrol. Halvdelen af planetens landjord er brugt til landbrug. På 2000 år har vi fældet halvdelen af de skove som eksisterede i år nul.

Der findes ikke ret meget tilbage af det vi kunne kalde klassisk "vild" natur, men vi er stadig biologiske væsener, som er afhængige af fotosyntese, stofskifte, begrænsede ressourcer osv. så det kan dybest set kun gå for langsomt med at forstå den virkelighed vi lever i.

Der findes masser af udrydningstruede arter, som vi dybest set snildt kan leve uden. Næsehorn som et eksempel. Dette understreges af at der er så få næsehorn tilbage at de ikke længere har nogen væsentlig funktion i deres lokale økosystem. Derimod kan vi ikke leve med at f.eks. de "irriterende" bier forsvinder. Uden dem, mindre bestøvning, og dermed falder høstudbyttet, og der bliver der mindre føde til 8 milliarder sultne mennesker.

Æstetikken er i den sammenhæng, som i alle andre sammenhænge, ligegyldig og overflødig. Struktur, funktion, æstetik i nævnte rækkefølge. De ting vi gør skal gøres ordentligt, ellers er det ligegyldigt. Når vi er enige om dét, skal vi analysere vores behov, og prøve at finde en pragmatisk løsning på, hvad der reelt kan lade sig gøre - langsigtet! Sidst OG mindst kommer om hr. og fru Jensen synes det ser "pænt" ud. Hvis der ikke længere kom strøm ud af deres kontakter, ville de hurtigt indse at ovenstående er sund fornuft, og at alt andet er tåbeligt.

Ejvind Larsen, Frederik Schwane og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jeppe Theodor Lindholm

Lige meget hvad vi gør, bæredygtig eller ej, så vil den menneskelige aktivitet fortsætte med at præge udformningen af Jorden betydeligt. Det vi kalder for naturen, den tid er forbi. 8.000.000.000 i vækst sætter lidt af et fodaftryk. Også selv om alle kører rundt i el biler, som oplades af vindmølle strøm.

Ifølge en OECD rapport fra ca. 2010 kommer der i gennemsnit hver dag 432.000 mennesker ud af fattigdom op i forbrugerøkonomien, hvor du og jeg lever. Det svare til Danmarks befolkning på 14 dage. Og det første de vil have er en bil. En god brugt fossil bil. Måske en som er blevet tilovers i EU, som nu skifter til el. En god VW Passat eller Mercedes Benz diesel med 3-6 år på bagen er så godt som ny i den sammenhæng og kan køre rigtig mange år endnu rundt i verden. I teorien kan den kører i mange årtier. Det er kun et spørgsmål om vedligeholdelse. Herhjemme siger vi 15 i gennemsnit. Andre steder siger de både 25 eller 50 år.

Jeppe Theodor Lindholm

Der er lige nu omkring 2.600.000.000 kørertøjer samlet set i verden. Hvis du stiller dem oven på hinanden ville de række mindst 5.200.000 kilometer ud i rummet med en gennemsnitlig højde på 2 meter. Til sammenligning er månen omkring 375.000 kilometer væk og det nye James Webb teleskop 1.500.000 kilometer væk.. Lidt af en bunke skrot.

Hvis alt menneskeskabt blev stillet oven på hinanden på den måde, så tænker jeg bunken nærmer sig grænsen af vores solsystem. Indtil nu har Jorden faret rundt om solen med ca. 100.000 km/t i stilhed. Men jeg tænker der inden for nogle år vil begynde at knirke og knage mens den rumler af sted.

Hvordan skal det hele ende... :-)

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Jeppe Theodor Lindholm: "Hvis alt menneskeskabt blev stillet oven på hinanden på den måde, så tænker jeg bunken nærmer sig grænsen af vores solsystem".

-Du tænker forkert:)

Solsystemet:
"Ved Oort skyens ydre grænse, 3 lysår eller ca. 30 billioner km. fra Solen, ophører Solsystemet og det interstellare rum begynder".

Jeppe Theodor Lindholm

Altså Jeppe. Pluto, den yderste planet i det solsystem jeg anvender i dagligdagen, befinder sig ca. 5.900.000.000 fra Jorden. Ved ikke lige hvor mange lysår det er. Men et lysår er vist 315.000 kilometer i sekundet i 365 dage. 9.933.840.000.000 kilometer. Det gør så, at Pluto befinder sig 0,000593929437156226 lysår fra Jorden. Det er noget hurtigere og længere end de cykler til Tour de France. Det ved en hver da :-)

Om den menneskelig skrotbunke rækker så langt er også ment rent platonisk uden sammenligning med virkeligheden - I øvrigt inspireret af Monty Python's tilgang til livet.

Jeppe Lyngsø Bundgaard

Solsystemet stopper ikke umiddelbart efter Pluto uanset, hvad du anvender i dagligdagen.
Nu var du jo ret specifik mht til afstandene i resten af din kommentar. Så det var bare en venlig rettelse:)