Interview
Læsetid: 12 min.

Charlotte Weitze har formet sit liv omkring at nedsætte sit og andres CO2-udledning

Da Charlotte Weitze skulle til at udgive sin første klimaroman, begyndte hun at tabe håret. For hvordan skriver man om klimakrisen på en måde, der motiverer folk til at ændre adfærd, uden at gøre sig selv og sine børn bange?
Charlotte Weitze har skrevet om naturen og det overnaturlige, længe før en litterær offentlighed begyndte at interessere sig for begreber som klimalitteratur.

Charlotte Weitze har skrevet om naturen og det overnaturlige, længe før en litterær offentlighed begyndte at interessere sig for begreber som klimalitteratur.

Frederik Danielsen

Kultur
30. september 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

En måned inden Charlotte Weitze udgav klimakriseromanen Den afskyelige i 2016, begyndte hendes hår at falde af.

Først var det kun en bar plet, der afslørede sig i panden, men da hun kiggede efter, var der pletter på størrelse med femkroner fordelt ud over hendes hovedbund. Lægerne kunne ikke forklare det.

I årene op til udgivelsen havde hun arbejdet intenst med spørgsmålet om, hvordan man bedst beskæftiger sig kunstnerisk med klimakrisen. Ikke alene i det konkrete arbejde med romanen, som handler om et ægtepars forskellige ideer om, hvor radikal en tilgang man skal have til at nedsætte sit CO2-udslip. Men også som vært på en Radio24syv-podcast, hvor hun i hvert afsnit stillede en ny gæst spørgsmålet: »Hvordan skriver jeg en roman, der løser klimakrisen?«

Men da hun skulle til at fejre produktet af hele sit store arbejde og tænkning – romanen – begyndte hendes hår altså at falde af. Det beskriver hun i essayet Klimaet og kunstneren, der i dag udkommer på forlaget U Press.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg tvivler ikke på, at forfatteren er fuld af god vilje til at bekæmpe negativsiderne ved klimaet, men jeg forstår ikke, at hun kan sige, at man ikke kan være sikker på, hvad og hvem der er årsagen. Så rådvild behøver man ikke være., for så kan man jo ikke sige noget som helst.
Ja, der er nogle, der demonterer håbet, men hvad er der at håbe på? I øjeblikket går det kun én vej, mod afgrunden, og det er det, vi alle må indse for at kunne rette op på det. Det er ikke alle, der tør drage den slutning, men flertallet skal kunne.
Forfatteren kan måske ikke give os indsigt i de strukturelle forhold, men hvad så med at skrive en positiv utopi til alle os, der kun ser mørke. Det er da en udfordring. Begynd med alt det, vi ikke skal have med over i det bæredygtige samfund.

Ejvind Larsen, Alan Frederiksen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Rune Rasmussen

@Niels-Simon Larsen

Et bud på hvad vi måske ikke skal have med over i et bæredygtigt samfund er mennesker.

Der er i hvert fald mange, der synes at "kæmpe for", at vi slet ikke skal have et bæredygtigt samfund. f.eks. ved at modarbejde løsninger så som plantebaseret føde. Så det kan jo være, at vi er en art, der uddør, og tager mange, mange andre arter med os i graven, fordi "Benny og Bitten ikke kunne holde op med at æde bacon".

Niels-Simon Larsen

Rune Rasmussen: De, der ikke spiser kød, er jo ikke engle, vel? Det samme gælder dem, der ikke flyver på ferie osv.
Vi bliver nødt til at kultivere os på mange forskellige måder, men det må helt ikke blive sådan, at vi alle slås mod hinanden,

Rune Rasmussen

Nej, dem der ikke spiser kød er plantespisere e.l.. Jeg ved ikke, hvor engle kommer ind i billedet i den sammenhæng.

Jeg kom bare med et realistisk bud på fremtiden. Desværre. Kødforbruget stiger på verdensplan. Det samme gør befolkningstallet. De fleste jeg møder insisterer på fortsalt at spise kød og flyve, så jeg erfarer bare, at det må have fatale konsekvenser. Sådan er det så. Valg har konsekvenser, og måske er mennesker alt i alt bare for selvdestruktive til at kunne leve på denne planet. Systemet, vi har skabt, er i hvert fald. Det ved enhver, der ikke har gemt hovedet i en busk. Mange steder bliver plantespisere direkte modarbejdet, latterliggjort og udsat for voksenmobning. Det er jeg selv blevet udsat for mange gange igennem årene.

Hvis man ikke er "som folk er flest", så bliver man udstødt i mange kredse. Det er et kedeligt faktum i livet. "They hate you if you're clever, and they despise a fool, 'til you're so fucking crazy you can't follow their rules", som John Lennon sang.

erik pedersen, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Et stort problem med klimakampen er at man tror man for alvor kan begrænse CO2 udledningen ved at gøre det til et personligt ansvar. Det er tåbeligt, for kun en brøkdel af befolkningen er villige til at ofre sit eget forbrug til fordel for fællesskabet og de andre der gør, vil ofte føle sig overhalet på indersiden eller svæve i en bobbel af selvretfærdig selvfedme, så de ikke er til at holde ud at være sammen med. At gå efter at fordyre og begrænse forbruget rammer samtidig de fattigste hårdest, men medfører ikke adfærdsændring hos de bedst stillede. Afgifter og dundertaler rammer socialt skævt og batter meget lidt i forhold til hvis man laver strukturelle forandringer istedet. Vi kan som samfund beslutte os for, for det første at plante mange flere træer, der er fx. enorme arealer langs de danske lande- og motorveje som kan beplantes og hvor det vil være nemt og billigt at komme til at skove. Tømmeret lagrer jo noget af CO2-en og så skal vi øge mængden af biomasse til brændsel. Vi skal opføre flere vindmøller spredt ud til havs, så vi dækker et større område, så chancen for vind bliver større gennem døgnet. Vi bør også bygge A-kraftværker, investere i jordvarme og udnytte vandkraft, både fra åer, tidevand og strøm og bølger og så skal vi indføre krav om at det installeres solceller på alle nyopførte hustage, samt give tilskud til at de opføres på gamle tage. Hvis vi gør det, falder vores import af kul og gas, hvilket er god for økonomi. Vi får masser af arbejdspladser og know-how som kan eksporteres. Det er alle samme ting, vi allerede har teknologien til. Det eneste vi mangler er viljen.

Rune Rasmussen

@Poul Anders Thomsen

"Det er tåbeligt, for kun en brøkdel af befolkningen er villige til at ofre sit eget forbrug til fordel for fællesskabet..." skriver du, men det indikerer, at det forbrug, du omtaler giver en bedre livskvalitet. Det er ikke tilfældet. Det omtales bare ofte sådan. Personligt har det givet mig en betydeligt bedre livskvalitet at leve som veganer i nu over ti år. Det har ganske enkelt, som en sidegevinst, gavnet mit helbred. Det er så heller ikke så mærkeligt, når nu jeg hverken får animalsk fedt eller kolesterol.

Så med andre ord er der ikke tale om at ofre noget men om at forandre sit perspektiv, så man lever på en bæredygtig måde. En måde der gør, at man anerkender Jorden som et hjem og ikke en eller anden uendelig ressource skabt til menneskeligt forbrug. Hvis det paradigmeskift ikke sker, så kan mennesker ikke eksistere på denne klode. Det er hverken selvfedme eller andet, der ligger til grund for den betragtning men et faktum. Klimakrisen er en realitet, og den er menneskeskabt. Det er et andet faktum. Et faktum som mange tilsyneladende gerne vil undgå at se i øjnene, imens andre dele af verden bogstaveligt talt drukner.

Hele ideen om at en eller anden teknologi pludselig skulle kunne redde hele verden, så vi som mennesker ikke behøver at ændre adfærd, er utopi. En umulighed. Og hvis vi ikke ændrer adfærd som art, så uddør vi sandsynligvis, fordi vi så skider i egen rede, og det er nu engang svært at leve i sit eget lort, bogstaveligt talt.

Danmark er så desværre et af de mest fodslæbende lande, hvad plantebaseret kost angår, hvor man stadig, hvilket er vildt, ofte ikke engang kan få et plantebaseret måltid i en kantine elller lignende, og mange mennesker stemmer imod den mulighed, hvilket kun kan ses som ren diskrimination. Jeg kan godt forstå, når jeg ser diverse helt unge mennesker forsøge at råbe andre op f.eks. i "Debatten", for løbet er ved at være kørt. Alligevel skal man høre om latterlige "tiltag" som et par ekstra kroner for at flyve og andre lappeløsninger, der minder om at kaste en våd klud på et brændende højhus.

Niels-Simon Larsen

I gamle dage hed det: Jeg har ikke noget imod kommunismen, men jeg kan ikke fordrage kommunister. I dag hedder det: Jeg har ikke noget imod veganismen, men fri mig for veganerne.
Nå, men det var samfundsforandringen, vi skulle diskutere, så lad det andet fare (også a-kraften).

Rune Rasmussen

@Niels-Simon Larsen

Veganere er mennesker, der ofte ikke har andet tilfælles end det. Indimellem kan man endog finde personer, der kalder sig veganere, men som slet ikke er det. Nogle af disse vil så insistere på, at deres hjemmestrikkede definition er den rigtige. Jeg faldt f.eks. over en, der efter at have sagt, at hun havde været veganer i 13 år havde den tilføjelse, at hun også spiste fisk og gerne ville omtales som fiskeveganer. Så det var jo ... spændende.

Generalisering er altid forkert. Det er en fin ting at minde sig selv om.

Niels-Simon Larsen

Rune Rasmussen: Når nogle veganere, laver et politisk parti, og kalder det veganerpartiet, er de blevet meget mere end blot og bart veganere. Så er de ligesom alle andre gået ind på magtens område, og så får de mange spørgsmål om, hvad de vil bruge magten til.
Man kan selvfølgelig godt være upolitisk veganer, men jeg vil tro, at de fleste af jer ønsker det animalske landbrug hen, hvor peberet gror. Det er umuligt at stå uden for politik i vores samfund. I har ret til at kæmpe for jeres synspunkter, og tingene bevæger sig jo også trods alt.

Rune Rasmussen

@Niels-Simon Larsen

Veganisme er etisk funderet. Det er den oprindelige og den rigtige betydning af veganisme, men der er sket det samme med ordet veganisme, som der i sin tid skete med vegetarisme. The Vegan Society blev skabt på grundlag af den udvanding af ordet vegetar, der fandt sted, da nogen ville indføre ideen om, at vegetarer også indtager æg og mælkeprodukter. Definitionen på veganisme er denne: "Veganism is a philosophy and way of living which seeks to exclude—as far as is possible and practicable—all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose; and by extension, promotes the development and use of animal-free alternatives for the benefit of animals, humans and the environment. In dietary terms it denotes the practice of dispensing with all products derived wholly or partly from )animals." (https://www.vegansociety.com/go-vegan/definition-veganism)

Jeg tror ikke, at jeg forstår, hvad du mener med, at nogle veganere bliver mere end veganere, fordi de laver et parti med navnet Veganerpartiet. Det står enhver frit for at gå den vej i forhold til at lave et parti med udgangspunkt i nærmest hvad som helst. Jeg husker, da jeg skrev under på, at Naturlovspartiet gerne måtte stille op. De ville f.eks. have udskiftet den danske hær med 100 yogier, der skulle sidde ved grænserne og udsende god energi. Det var da en forfriskende, alternativ ting at finde på. For mig at se er veganere, der laver et parti netop bare veganere, der forresten har vidt forskellige holdninger til mange ting. Inden partiet blev en del af et andet parti, så jeg i øvrigt, at man ikke skulle være veganer for at være medlem.

Jeg har, hvilket måske også overrasker dig, debatteret en del med andre veganere, for år tilbage, fordi en del af dem f.eks. forvekslede veganisme med perfektionisme, og hvis man først vil det perfekte, så har man tabt på forhånd. Veganisme handler i sin grundvold om at forsøge, så vidt muligt, at respektere andre dyrs liv, fordi deres liv er vigtigt for dem selv, uden at der er brug for andre menneskeskabte skabeloner for det.

Når nogen ser tilbage om mange år, hvis der findes mennesker til den tid, så tror jeg, og håber på, at de kan se, at veganisme var et virkelig vigtigt skridt i forhold til at leve bæredygtigt, sammen med andre dyr og som del af naturen.

En sidste bemærkning ang. politik i Danmark er, at min erfaring er, at det er svært at få politikere i tale. Da jeg i sin tid prøvede, via mails, på Facebook og andet, fik jeg ofte intet svar eller blev decideret blokeret, censureret, hvis jeg stillede spørgsmål, de ikke ville forholde sig til. Så man kan sige, det er muligt at stå udenfor politik i Danmark, fordi nogen rent faktisk forsøger at holde en ude. Det kræver da heller ikke mange spørgsmål til, hvad der sker med tyrekalvene i landbruget, før Arla fjerner ens mulighed for at sige noget på deres Fb-side. Det fandt jeg da f.eks. også ud af, dengang jeg stadig forsøgte at få noget brugbart ud af at være på Facebook.

Niels-Simon Larsen

Rune Rasmussen: Jeg respekterer din holdning som veganer, men bliver man et veganerparti, så må man agere som et parti og have en mening om alt muligt og umuligt. Frimærkesamlerne kan jo heller ikke komme i Folketinget.

I øvrigt kan vi nu få et helt billede af vores forhold til dyrene.. Harari fortæller i sin bog Sabiens, hvordan vi har slagtet løs til alle tider, og nu er det insekternes tur. Man behøver ikke være veganer for at se det vanvittige i denne krig.
Noget andet er, at vi ikke havde nået vores påståede høje udvikling, hvis vi ikke havde ladet det gå ud over dyrene. Bare sådan noget som varmt tøj på kroppen. Hvis vi altid havde været veganere, hvor havde vi så været i dag?

Du har nok mødt påstanden om, at det også er synd for planterne. Det er helt fantastisk, hvad man finder ud af om planternes hemmelige liv i dag. Ligeså svampenes. Det er hele vores forhold til andre levende væsner, der oppe at vende nu, og man kan ikke forudse, hvor det ender.

En film der har gjort stærkt indtryk mig er: Hvad jeg lærte af en blæksprutte. Jeg ved ikke, om du har set den. Den har ikke gjort mig til veganer, men den åbnede døre til en ukendt verden. Det samme gjorde: Fantastiske svampe (tror jeg den hed).
Tak for dine kommentarer. Vi må arbejde for en bedre verden, hvor vi kan.

Rune Rasmussen

@Niels-Simon Larsen

Det er ikke mit indtryk, at Veganerpartiet, da det hed det og agerede som et parti, havde færre eller flere meninger end så mange andre partier. Visse partier synes at have kunnet grundlægge en vælgerskare udelukkende på syndebuksretorik og hetz af mere eller mindre tilfældige mennesker, som de dermed har dæmoniseret. Der må veganisme siges at være det modsatte udgangspunkt: Inkludering af andre arter i tankerne om en samfundsmodel.

Vi er selv dyr. Det glemmes ofte, men det er vigitigt, da "vores forhold til dyrene" også afspejles i vores forhold til andre mennesker. Det, der kaldes dyrisk, som noget meget ubehageligt, findes indimellem kun som adfærd blandt mennesker. På den måde er den gigantiske gruppe af individer, dyr minus mennesker, blevet til en syndebukskategori, der anvendes af netop mennesker om det, vi ikke vil se hos os selv, som så, paradoksalt som nævnt før, af og til kun findes hos mennesker, eller evt. hos ganske få andre arter.

Hvis vi altid havde været veganere, hvor havde vi så været i dag? Det er et interessant spørgsmål. Vi havde i hvert fald haft en betydeligt mindre forurenet verden med betydeligt mindre vold. Der dræbes milliarder af dyr hvert år, hvilket forårsager ufattelige mængder af lidelse, ufattelige mængder af områder der afskoves for at skabe områder, der bruges til at dyrke dyrefoder, planteføde, der skulle bruge langt mindre plads, hvis disse blev anvendt direkte af mennesker. Varmt tøj på kroppen kan også laves af planter: bomuld, hamp, bambus og andet.

Og selve denne langt mindre anvendelse af planter, når dyrkelsen af dem ikke bruges til dyrefoder men direkte til mennesker, er også et svar til dem, der forsøger at påstå, at veganisme fører til for megen anvendelse af planter, da det omvendte, som et faktum, finder sted. Respekten for alt liv som udgangspunkt er et godt udgangspunkt. For at leve skal vi spise. At spise planter, hvis vi ikke lever i helt afsondrede områder hvor det bliver et spørgsmål om overlevelse, er den bedste løsning på det vilkår.

Jeg vil se de to film, du nævner ved lejlighed. Tak for anbefalingen og dine kommentarer her. Og ja, det må vi.