Feature
Læsetid: 7 min.

Er du en Giselle eller en Albrecht? Ballet fra 1841 er som at være vidne til datingmarkedet i dag

Den 181 år gamle ballet ’Giselle’ er et perfekt prisme for moderne dating. Information har talt med solodanserne Holly Dorger og Jonathan Chmelensky, der kan relatere til deres roller som Giselle og Albrecht i den dramatiske historie om svigt, løgne og bogstavelig ghosting, der har premiere lørdag
Holly Dorger i rollen som Giselle, der mister forstanden, efter hun lige har fundet ud af, at hendes elskede Albrecht er forlovet og har udgivet sig for at være en anden.

Holly Dorger i rollen som Giselle, der mister forstanden, efter hun lige har fundet ud af, at hendes elskede Albrecht er forlovet og har udgivet sig for at være en anden.

Henrik Stenberg

Kultur
3. september 2022

Elsker, elsker ikke. Giselle begynder at plukke bladene af en blomst, men da hun tæller efter, kan hun hurtigt se, at Albrecht ikke elsker, og skuffet smider hun blomsten på jorden. Bag hendes ryg samler Albrecht den op, fjerner fluks et blomsterblad og viser hende den igen. Hun havde jo talt forkert, det fjollehoved. Giselle bliver henrykt og giver sig hen til ham og dansen. Det viser sig at blive hendes død.

Så kort og præcist kan naiv, ung kærlighed og bedrag skildres i en skelsættende scene fra den gotiske ballet Giselle fra 1841. Bondepigen Giselle møder hertugen Albrecht, som har skjult sine fornemme klæder og foregiver at være en bonde, da han banker på huset, hvor Giselle bor med sin mor, og forfører hende. Efter kort tids smiger sværger han hende evig troskab, og den bly Giselles parader falder helt, da blomsten forsikrer hende om hans følelser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her