Interview
Læsetid: 17 min.

Jeg mødte Natasha Brown. Og hun tog mig et helt nyt sted hen

Britiske Natasha Browns debutroman ’Samling’ er blevet omtalt som intet mindre end »en stilfærdig, gennemtænkt opfordring til revolution«. Forfatteren insisterer på, at lade romanen tale for sig selv og vil ikke gå ind i en politisk debat. Det er læserens fortolkning, der er interessant – og her samtalen kan begynde

»Det har været virkelig interessant at se bogen få sit eget liv, og se hvilke fortolkninger der er blevet lagt ned over teksten. Den har fået liv af læsere og kritikere, og det har affødt mange forskellige spørgsmål og svar. Men du får ingen definitive svar fra mig,« siger Natasha Brown.

Thomas Nielsen

Kultur
16. september 2022

»Jeg har aldrig lavet et politisk statement, jeg tror ikke, at det er min rolle som forfatter. Det er min rolle at fortælle historier.«

Natasha Brown ser roligt på mig, og jeg ser overrasket på hende. Hendes debut Samling har den seneste uge ligget som et brændende politisk statement i min taske sammen med nøgler og telefon. Jeg havde forestillet mig, at vi skulle tale om emner som racisme, integrationspolitik, kvindebevægelsen i dag, hverdagssexisme, ligestilling på arbejdspladsen, økonomisk ulighed m.m. Alt det bogen rummer. Men interviewet skulle ende med at gå i en helt anden retning. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at Natasha Brown tog mig et helt nyt sted hen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her