Grøn omstilling
Læsetid: 12 min.

På Kriegers Flak står vindmøllerne som »ensomme kæmper« på havet

Ikke mange har lyst til at have en vindmølle stående i baghaven, men kan havmøllerne noget andet end dem på land? Information er sejlet med energiselskabet, som driver Danmarks største havmøllepark Kriegers Flak, ud på Østersøen for at betragte møllerne helt tæt på

Er havvindmøller smukke? »Jeg synes jo, de er smukke, fordi dét, de er et symbol på, er smukt. I virkeligheden er der nok intet på en vindmølle, som er skabt for at have æstetisk potentiale,« siger Mads Krogh, der er pressechef for Vattenfall.

Magnus Hove Johansson

Kultur
13. september 2022

Man kan mærke suset i maven, hver gang en af havvindmøllens vinger glider forbi. Båden, vi er om bord på, presser snuden op mod møllens fundament, så vi kan stå på dækket og se vingehuset trone på toppen af den 106 meter høje pæl. Tre vinger roterer i en cirkel med en diameter på 164 meter. Hver gang en vinge er nået hele vejen rundt, er der produceret strøm til, at 1.317 smartphones kan lades op, eller en elbil kan køre 87 km.

Fra positionen på dækket virker dimensionerne fornuftsstridige, og det føles, som om vi hvert øjeblik kan få en vingespids i baghovedet. Båden står og gynger i sine egne hækbølger, mens vi med nakken bøjet bagover betragter møllen.

»Det er ensomme kæmper,« siger Mads Krogh og bryder vinge-vusjenes monotone melodi. Han er pressechef i energiselskabet Vattenfall, som har arrangeret turen ud til havmølleparken.

»Det er smukt. Min oplevelse er, at vindmøllerne står ensomt herude på havet og producerer energi til os andre.«

Han henvender sig til bådens kaptajn, Niklas:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Den danske stat har rundhåndet tildelt den svenske stat retten til at drive havmølleparker i Danmark via det statsejede Vattenfall. En stor del af tidens store profitter på el fra vindmøller havner altså for danske møllers vedkommende i den svenske statskasse.

Kim Andersen, Ole Olesen, Kim Houmøller og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

"Med hjælp fra radarteknologi kommer det røde toplys på møllerne nær den jyske vestkyst til at være slukket det meste af tiden"

Godt dét, fordi trækkende fugle kan tage pejling efter lysene i dårligt vejr .. og ikke overleve det.

Hvis "man kan opføre sig 'pænt' ", er der så ikke en potentiel moralsk vurdering med, når man bruger 'pænt' i andre sammenhænge? Det er så 'dansk' et ord, at vi danske ikke er i tvivl om, hvad det betyder .. lige som alt det andet indforståede og uudtalte der gør os rigtig danske.

Jeg har en mistanke om, at bedstefars gamle væg-ur, med pendul og tik-tok, idag ville blive vurderet til at have et 'sygt' støj-niveau .. til trods for, at han var ganske stolt af det. Lidt lige som vindmølle-ejerne har det med spektaklet fra møllerne .. det lyder af pææng.

Mit eget stærkeste indtryk af møllerne er knyttet til 'sikkerhedsafstanden' .. pulsen stiger ubehageligt når jeg kommer for tæt på. Ud over det er det da et stolt syn.

Det er en mærkelig indstilling til natur, der præger visse biologer: også dyr er tilpasningsdygtige og tager de fordele, der viser sig - uden at det bliver mindre naturligt af den grund.

Spændende vinkel på vindenergien. Men jeg mangler også en økonomisk. Hvem skal eje de mange nye vindmøller. Er det private investorer, der skal tjene pengene? Eller er det os borgere, der skal score profitten.
Vi har rigtig dårlig erfaring med privat ejerskab af de fossile energiselskaber. De er i høj grad skyld i en forhaling af de mange klimatiltag, som nu - trods energiskaberne - igangsættes verden over.
Et demokratisk ejerskab af vindmøllerne vil i modsætning til det private ejerskab muliggøre en demokratisk dialog, og transparent udvikling.
Så Information: hvordan er ejerskabet tænkt for de enorme vindmølleprojekter, der skal opføres de kommende år?

Frank Borchorst, Rita Lützhøft Andersen, Torben Arendal og Peder Bjerring anbefalede denne kommentar