Portræt
Læsetid: 9 min.

Rejs med ind i Shirley Jacksons huse, og bliv ikke overrasket, hvis du aldrig kan forlade dem igen

Shirley Jackson var skelsættende for den gotiske litteratur i både roman- og novelleform, samtidig med at hun skrev humoristiske tekster om at få et hjem til at fungere. Nu foreligger hendes værker for første gang på dansk

Collage: Jesse Jacob (Foto: Wikimedia Commons)

Kultur
23. september 2022

De kaldte hende Virginia Werewolf. Sikkert fordi myten om hende gjorde dem lige så usikre som hendes historier. En værtinde, der holdt hus for sin mand, lavede mad, gjorde rent, fødte børn, arrangerede selskaber, vaskede tøj og tog amfetamin for samtidig at kunne skrive bøger om spøgelser, giftmord og voldelige forsamlinger. Shirley Jackson gjorde idéen om den amerikanske husengel til en gyser. Fik folk til at gå forbi smukke victorianske huse og se, hvordan de æder kvinder.

Allerede i indledningen til sin mest berømte roman Mørket i Hill House fra 1959 formulerer hun nøglen til sit eget forfatterskab:

»Ingen levende organisme kan længe forblive ligevægtig på den absolutte virkeligheds betingelser; selv lærker og græshopper – mener nogle – drømmer. Hill House var uligevægtigt, og det stod for sig selv op ad bakkerne med mørket indeni: Det havde stået sådan i firs år og kunne stå i firs mere. Indenfor løb væggene ret op og ned, murværket flugtede pænt, gulvene var faste og dørene forsvarligt lukkede; stilheden lå roligt ind til stenene og træværket i Hill House, og hvad end, der gik derinde, gik alene.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Fin anmeldelse.

Eva Schwanenflügel og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar

Holocaust, lynchning, ja. Og mccarthyisme. Godt nok lidt senere end 1948, men alligevel.