Digteren Alexandre Nsoni om rigets tilstand

Vi har bedt en række af landets bedste digtere om at forholde sig til rigets tilstand og levere et poetisk bud på den mentale tilstand i landet, der nu går til valg. Her er Alexandre Nsonis bud

Alexandre Nsoni

Emilie Lærke Henriksen

Kultur
1. november 2022

EN VALGKAMP SVÆVER UNDER SKYERNE

SORTE LÆDERSKO OG STILETTER

TRAMPER MIG I FJÆSET PÅ VEJ MOD PIEDESTALEN

DER ER EN UFORSONLIGHED SOM ER OMSTREJFENDE

MELLEM VORE FOLKEFORFØRERE OG MEDMENNESKELIGHED

MIN HUDFARVE ER I ET KONSTANT SLAGSMÅL

OG MIT UDSEENDE UNDER DAGSORDEN

MIT GEMYT ER ET AF DE GODE

JEG LANGER UD EFTER PENNEN

OG SKRIVER; DETTE ER MIT HJEM

MIT TILFLUGTSSTED

FOR AT UNDGÅ EN FOR TIDLIG DØD

PÅ ET SPROG DER ER MIG NÆRT

MEN DOG SÅ FJERNT

GUNHILD KALDTE MIG HALENEGER FORLEDEN

UNDER ÆLDREFORSORGEN

JEG KUNNE IKKE BEBREJDE HENDE

NÅR UDLÆNDINGEPOLITIKKEN ER SÅ OMSIGGRIBENDE

OG NÅR EN PARTIFORKVINDE VIL FORBEHOLDE SIG RETTEN TIL

AT SIGE EN NEGER ER EN NEGER OG EN PERKER ER EN PERKER

IMENS MAN RÆKKER SÆRLOV TIL DEM DER ER LYSE I HUDEN

SÅ HAR MAN IKKE OPDAGET

AT JEG ER BLEVET MERE DANSKER

END DANERNE

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hanne Andreasen

Godt gået Alexandre. Må du få et langt og lykkeligt liv her i vor egen selvtilstrækkelige andedam. Peter Blondin, husbond til Hanne A.