Skønlitteratur eller flere motorveje? »Kultur er bredt, og mennesker er forskellige, så der skal være forskellige ting«

Er det en god idé at skære i kulturstøtten for at finansiere andre ting? Ja, mener stemmer fra Informations vælgerpanel. For andre vælgere er kunstmuseer, koncerter, sport og vinterbadning til gengæld en uundværlig del af livet
71-årige Ida Hammerum og samleveren Johan Gregersen fra Køge gør flittigt brug af diverse kulturtilbud. De mener, at man bør tale mere om kultur i valgkampen.

71-årige Ida Hammerum og samleveren Johan Gregersen fra Køge gør flittigt brug af diverse kulturtilbud. De mener, at man bør tale mere om kultur i valgkampen.

Frederik Danielsen

Kultur
26. oktober 2022

Ida Hammerum er 71 år, hun bor i Køge og er en del af Informations vælgerpanel. Derudover er hun heftig bruger af diverse kulturtilbud.

»Jeg går til kor én gang om ugen, vandgymnastik to gange om ugen og naturfit med nogle andre damer én gang om ugen.«

Hun og samleveren Johan Gregersen har årskort til museerne Louisiana, Arken og Statens Museum for Kunst, og de har abonnement til torsdagskoncerter i DR’s Koncerthus. Bare for at nævne nogle få af de kulturtilbud, som pensionistparret bruger sin tid på.

Ida Hammerum synes, kultur fylder alt for lidt på den politiske dagsordenen. Også nu under valgkampen.

»Selvfølgelig er der mange dagsordener, der er meget vigtige, men kultur er jo nederst i hierarkiet. Og det er en vigtig del, der er med til at samle os.«

Om kultur fortjener at blive snakket mere eller mindre om i valgkampen, er der blandede meninger om i vælgerpanelet. Information har – ud over Ida Hammerum – også spurgt Susan Jensen og Henrik Pedersen fra Gudekvarteret i Køge om, hvad kultur betyder for dem, og hvordan det skal prioriteres. De ser anderledes på det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Om en generation er den eneste kultur der er tilbage TikTok eller noget lignende. Og forbrug. Masser af forbrug.

Steen Ole Rasmussen

Opfindsomheden glimrer ved sit fravær.

Kulturen fremhæves som noget, der skal investeres i. Flere penge til kulturen.

En lille rejse rund i det såkaldte kulturlandskab siger lidt om, hvor indavlet det hele bliver, når det handler om den snævre kultur, der lever på overførsel fra det offentlige, hvor de riveligerede her nærer sig ved at fodre hinanden i de udvalg, der både tildeler og får fra det offentlige.

Begrebet kultur er ret beset en lidt for bred kategori, til at man kan tillade sig at indsnævre perspektivet på det, der lever på overførsel, skattefinansieret overførsel.

Kulturen ville nok blomstre helt vildt, hvis ikke netop skattesystemet var skruet ind på at tvinge folk som flest til at producere og finansiere det overforbrug, der om noget karakteriserer vores KULTUR i sin helhed.

Og hvilken kultur, ville der ikke være plads til, hvis man lod folk beholde de først tjente 100 000 kr. til sig selv og liberaliserede arbejdsmarkedets tidsbestemmelser, så man kunne nøjes med at arbejde præcist det antal timer, der skal til for at sørge for sig og sine!

Fritiden ville melde sig. Friheden, som den egentlige eksistentielle udfordring ville komme til udtryk. Det er den, som vore pladderoptimister, kulturelskere og vækstproselytter flygter fra. Og det er denne mentale flugt, der er skyld i destruktionen af livets mulighedsbetingelser.

Hvis man ville kulturen, i stedet for den store uniformerede udgave af udviklingen, så skabte man plads, små perfekte rum af frihed, hvor folk kunne udfolde sig i alle retninger, mangfoldigt og kulturelt rigt.

Se fx på små frirum der findes allerede. Kolonihaverne rundt om i landskabet og små alternative bevægelser ude på bøh... landet! Kulturen kommer af sig selv, hvis man ikke slår den ihjel med konkurrencestat, velfærdsstat og patetiske udviklingskriterier.

Steffen Gliese

Nej, Steen Ole Rasmussen, kulturen kommer IKKE af sig selv, og den er, når alt kommer til alt, hvad det hele går ud på og munder ud i. Den er, hvad der står tilbage som et vidnesbyrd om vores - kultur. Den er de historier, der kan fortælles om os, den er det, folk kommer til at vide om os, når menneskeheden måske vender tilbage efter en voldsom ophedning af jorden.

David Zennaro, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

Det tilhører kulturen, at den beskriver sig selv, som om dele af den havde patent på at definere, hvad der er kultur!

Disse kulturer inden for kulturen, lever så af at råbe op om, at kultur ikke kommer af sig selv og det kræver, at resten af kulturen finansierer den del af kulturen, som de tilhører og fremstiller som om de var kulturen!

Vi mennesker er rent ontologisk kultur! Vi kan ikke andet end at leve ind i en udlægning af os selv og alt, hvad der omgiver os. Dvs. den sociale selvforståelse, hele vor måde at organisere livet på, som individer, der arver fortællingerne, bliver kastet ud i de historiske fortællinger om det at være på og som på den baggrund mere eller mindre autentisk formår at danne sig sine egne varianter på baggrund af hele arven, den kulturelle arv.

Det er patetisk, at der er nogle, der mener at de står for kulturen og at det er deres indkomst, tilskud osv. der er kulturen. Perverst!

Når mennesket fundamentalt set opdager, hvad frihed er, og mennesket rent faktisk har et overskud, der ikke er dikteret af de perverse og selvdestruktive kriterier for succes, der tenderer mod at smadre det hele, så gider det ikke deltage i den kultur mere. Så laver det sin egen, sine fortællinger, der er mere levedygtige end kulturpampernes, der ikke kan få snablen langt nok ned i statskassen, og som dybest set er med til at piske andre til at arbejde mere end de har brug for og mere end der er brug for.