I denne uge glæder vi os over valg, men bekymres over indisk muslimhetz og Grauballemanden

Så skete det endelig efter en meget lang forlovelse: Valget er udskrevet. Det kan du sikkert høre en masse om i det store udbud af nyhedspodcast. Hvad man ikke hører så meget om er, hvordan Grauballemanden skal klare sig gennem energikrisen
Så skete det endelig efter en meget lang forlovelse: Valget er udskrevet. Det kan du sikkert høre en masse om i det store udbud af nyhedspodcast. Hvad man ikke hører så meget om er, hvordan Grauballemanden skal klare sig gennem energikrisen

Katrine Bælum

Kultur
7. oktober 2022

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

 

Hvad kan man få for en krone?

I tv-julekalenderen Jullerup Færgeby engang for længe siden var der en sang om, hvad man kunne få for en krone, og dengang var svaret, at man kunne få »fire strømper uden fod, en tomat så rød som blod og en gammel gulerod«. Det var i uskyldens tid og før inflationen, så hvad kan man få for en krone i dag? Jeg har lige tjekket hos mit elselskab, og her koster en kilowatt fire kroner, så jeg kan få en kvart. Jeg kan muligvis også få en billig slikpind, men hvis jeg havde været lidt mere forudseende, så havde jeg også kunnet købe et helt lydbogsselskab. Det gjorde netboghandlen Saxo i sidste uge, da Gyldendal afhændede den underskudsramte tjeneste Chapter. Pris: en krone. Det kan være svært fra tid til anden at gennemskue kapitalismen.

Peter Nielsen

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her