Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.
Kevin Spaceys første overgrebssag er kommet for retten
Et af de mest markante fald fra tinderne, #MeToo førte med sig, er Kevin Spaceys. Den nu 63-årige skuespiller, som i rollen som den kyniske politiker Frank Underwood gjorde sit for, at Netflix-serien House of Cards blev så stort et hit, har ikke arbejdet siden 2017, da de første overgrebsanklager mod ham blev fremsat af den tidligere børneskuespiller Anthony Rapp. Flere anklager fulgte, og Spacey blev fyret fra House of Cards. I sommer blev han dømt til at betale seriens producere næsten en kvart milliard kroner i erstatning.