Ung stjernesociolog: De grønne partier har ikke formået at skabe en ideologi

Hvor er det dog velgørende , at Nikolaj Schultz bliver interviewet. Så kyndigt. Tak, Bror Axel Dehn og redaktion.

Og hvad Niels-Simon Larsens spørgsmål angår: Jamen, nu har alle de mange klimabevægelser, alle de om muligt endnu flere grønne partier og hele den progressive, liberale, sociale og socialistiske venstrefløj fået til opgave at finde ud af, hvad fremskridtet nu er, når det ikke længere er identisk med produktionens forøgelse, altså med løn-, pensions- og andre materielle indtægtsforøgelser. Fordi »produktionen i dag (simpelthen ifølge naturvidenskaben) destruerer planetens beboelighedsbetingelser.

Hvad er så fremskridt, grønt, progressivt og venstreorienteret?

Jeg er enig, et virkelig godt interview.

Forleden så jeg tilfældigt én af de utallige debatter imellem partiledere.
Denne gang var anledningen Alternativets forslag om at begrænse landbrugets animalske forureninger.

Franziska Rosenkilde var oppe mod Morten Messerschmidt, der ikke tøvede med at kalde både hende og Alternativet 'typiske socialister' adskillige gange, hvilket så ud til at irritere Rosenkilde grænseløst.

Hun tog da også afstand fra at være socialist, hvilket efterlod indtrykket af luften der siver ud af en ballon, for hvordan samle folk om bæredygtighed, når de kan se for sig, at det eneste der kommer ud af grønne afgifter er, at de ikke længere vil have råd til ordentlig mad, fordi den vil være forbeholdt dem med kapitalen i orden?

Enhedslisten har i det mindste foreslået, at de fattige og lavtlønnede skal kompenseres økonomisk, men det er åbenbart ikke gået op for Alternativet..?

Måske er det hér skoen trykker; det bliver for elitært, eller det, mange desværre kalder frelst.

Det, der nu går under ordene økologisk klassekamp, er den nye fællesskabsideologi.
,Messersmitherne skal bare stilles til vægs, indtil de fortæller, hvordan de vil køre butikken. Højrepartierne har ingen klimapolitik ud over mere af det, der ødelægger Jorden. Franciska er for blød over for modstanderne. Det er Alternativets akilleshæl: Være sød over for alle. De borgerlige skal have grønne tæv. Der er intet andet at gøre. Tænk på hvad klimabenægterne (der nu har omvendt sig) lavede af ballade. De blev betalt af firmaer, der gjorde os syge og forgiftede jorden. Pernille V og Morten M er bare frække. De skal ikke have lov at husere.

Angående Franziska Rosenkilde (FR) og liste Å: Partiet har ingen samfundsanalyse . De ansatser det har, er korporatistiske. Det er slemt nok i en debat at skulle forholde sig til påstande fremført at en demagog som MM. Værre bliver det, når man ikke ved ret meget om begrebet socialisme og ikke kan skelne det fra kommunisme. - Dette sidste har FR demonstreret ved anden lejlighed.

Jan Damskier: Det er nu også svært. Kan du selv skelne? Og hvad får du evt. ud af denne skelnen? Det drejer sig jo stort set om fællesskabsideologi kontra individualisme, sværere er det heller ikke.

Ja, jeg kan sagtens skelne. Kommunisme er i sin ultrakorte form : mere (ofte autoritær) stat, mindre samfund. Socialisme er i sin ultrakorte form: mere (kollektivt) samfund og mindre stat. - Den med individualisme er mere en diskussion med Liberal Alliance, som helst ingen stat ser, men kun individer. Lige som Margaret Thatcher. - Endnu går den ikke i Danmark. - Nu igen socialisme vs kommunisme: Selv om mange, især borgerlige historikere, insisterer på stadig at blande socialisme og kommunisme sammen er det uomtvisteligt, at Socialistisk Folkeparti opstod i 1959. som første antistalinistiske parti i verden. I et opgør med gammel kommunistisk/stalinistisk tænkning og praksis. Hvilket mange tilsyneladende ikke ved, men ikke desto mindre er sandt. Har du (og FR) aldrig hørt dette før?

*som det første

Rigtigt, men ikke nyt. Englands uofficielle nationalhymne Jerusalem! (Ode to Milton) er en grøn vision for landet i kamp mod de mørke, sataniske fabrikker.

Ja, Piketty har jo vist at Marx havde ret, alle disse "ekstraprofitter" vi ser lige nu fx hos energiselskaberne, som kort fortalt ikke cirkuleres ud på markederne igen. Og nej, "ligestilling" og "det grønne", klima m.v. er "mainstream" politikområder, dvs. en bestanddel af ethvert andet politikområde fx finans, skat, bosætning og fødevarer og altså - kort fortalt - ikke noget selvstændigt politikområde. De kendte partier har i deres opståen været knyttet til et samfundslags/samfundsklasses benhårde overlevelseskamp i et socialt opstigningsperspektiv: radikale venstre: husmænd, socialdemokratiet: arbejderne, venstre: bønder, Fremskridtspartiet m.fl.: det døende småborgskab i de døende småbyer og distrikter. Men hvis livskamp kæmper Å for? "Os alle" , hmm nogen betaler allerede prisen for klimaforandringer, krige og kriser.

Fint at påpege klima- moralisternes manglende vision for grønne samfund og et manglende politisk klassebegreb. Måske derfor at bevægelserne' i Århus Havn og på Amager Fælled hurtigt dør ud. Moralister når aldrig til mere end bejaende nikken til hinanden når de samles. Herefter går hver til sit.
I øvrigt burde Marx' klassebegreb være tilstrækkelig. Produktion er ikke ødelæggende for klima og miljø. Kun kapitalistisk produktion. Det vidste Marx godt. Men en grøn revolution kræver at produktivkræfterne udvikler sig så de kan fremme og bære omvæltningen. Her har Schultz ret. Hvis man går hver til sit og nøjes med at moralisere i mediernes kommentarspor, sker der ikke en pind. Kampen for en grøn omvæltning må som mål have et grønt, men klasseløst samfund. Det skulle de grønne partier og miljøbevægelserne bruge tid på at definere. Og så handle.

Jens CJ: Du kan have ret i, at klimaaktivisterne ‘burde’ have en større politisk bevidsthed, men hvad har dem (dit bagland) med en ‘højere’ politisk bevidsthed bedrevet?
Desuden er klimaaktivister, som jeg ser dem, hovedsageligt bekymrede mennesker, der tænker på, hvordan det skal gå deres børnebørn, og det kan man vel ikke bebrejde folk?
Bag det hele lurer forbitrelsen over, at folk ikke fulgte den store, forkromede plan. Det kan jeg godt forstå, men planen var nu aldrig særlig tydelig, hvad et utal af forgreninger viste.
Hos os vandt socialdemokratismen - flertallet ville have mere og mere, og det får de så, indtil der ikke er mere at få. Derfor skal der ske noget, men ikke noget med hammer og segl. En grøn klassekamp kan måske samle lige så få som en rød, men vi kunne jo slå os sammen og tage et par liberalister med, som heller ikke ønsker at tage springet ud i afgrunden.

Niels-Simon Larsen: Jeg ved ikke hvad en 'højere' bevidsthed er. Det lyder som noget vraggods fra 60ernes Hegelforelæsninger.
Dengang fortalte videnskaberne at 'forureningen' kunne stoppes, hvis vi rensede strande for olie, lukkede lossepladser og satte filtre på skorstene. Jeg var med til det hele.
Man kan ikke bebrejde fortiden at de ikke reagerede på baggrund af nutidig viden. Men med nutidig viden hos alle de højtuddannede moralister bebrejder jeg dem at de ikke HANDLER og sætter magt bag alle de mange ord. Ikke ved at lime sig til et guldrandet maleri på et museum, men ved at mobilisere så mange som muligt. Men det kræver jo at de ved hvor de skal hen.
Ved de det?

Nu er vi altså nogle få, der har været med meget lang tid, og derfor kan jeg fortælle jer alle sammen, og det undrer mig inderligt, at jeg fortsat står alene her i tråden med det budskab:

DER HAR VÆRET ALTERNATIVER TIL DE STORE FORTÆLLINGER, ET ALTERNATIV TIL IDEOLOGI ERNE LIGE FRA TIDERNES MORGEN!

Den egentlige udfordring er således, at man vil have én stor fortælling, som det hele skal hænges op på!

Sagt på en anden måde, "TROEN PÅ UDVIKLINGEN" i ental, er den uniform, som alternativerne til "TRUENDE UDVIKLING" går under for!

Det handler om "-ismerne", lige fra de uniformerende "individualismer" til de andre former for "kollektivismer"! Vi kan sætte navn på dem alle sammen, men de bygger alligevel op om princippet, "EN UDVIKLING" ophøjet til dommer i alle livets spørgsmål!

Det handler om utopierne, der på grund af kravet på en og en eneste rigtig fortælling, ender op i sin modsætning; "DYSTOPIEN".

Den dialektiske materialisme har en forståelse for det, især med Adorno/Horkheimers ikoniske værk fra 1944, "Dialektik der Aufklärung". Bogen er et mesterstykke ud i den disciplin, at vise troen på den uniformerende udvikling som udviklingens iboende modsætning. Den stopper ikke op i en ny totalitær tro på udviklingen, men ved det negative, kritikken, .. Derfor virker den heller ikke tilfredsstillende i forhold til den forventningsstruktur, der ligger til grund for artiklen, som vi kommenterer på her.

Første verdenskrig blev vundet af vestmagterne, men de tabte freden!

Anden verdenskrig blev også vundet af den vestlige verden, især hvis man regner Stalins USSR med. Den kolde krig tog over, efter den varme, og sluttede endeligt i 1989.

Men fordi det var de samme koldkrigere, der fortsatte med at køre med klatten efter murens fald, så lukkede man konsekvent øjnene for det faktum, at man endnu manglede at vinde freden med naturen i sig selv og omkring sig.

Derfor smadrede man bare sin såkaldte kreative destruktion ud over østblokken, man samlede op af billige kapitalværdier med sin destruktive kreation af kreditpenge, markedsendogent skabte penge, det monetære vestlige overherredømme, finansboblernes substans=gæld=penge!

Resultatet var forfærdeligt for alle de stakkels mennesker i øst, der havde vendt sig forventningsfuldt mod den sejrende ideologi, vest.

Putin var sådan set elsket af både vest og øst, så lang tid at han ikke brugte sine totalitære lederstil til at sætte grænser op for vestlig indflydelse.

Han kunne læse op af de store tyske forfattere i den tyske bundestag og han havde noget, som vore markedsfundamentalistiske løgnhalse kunne bruge, derfor op i røven med klimaet, op i røven med menneskerettighederne i Rusland: Putin var god nok, for han var fuld af fossilt gas!

Der står ideologien nu.

Troen på den store fortælling om det fri marked er kørt til ende.

Alle alternativerne blev kørt over, fordi der ikke var salg i dem og fordi de anfægtede den store fortælling, som især Donald Trump sætter Trumf på: "Hvad der er godt for den ene på markedets betingelser, der er ikke bare godt for denne, men for alle andre".

Det er kun Trump-land, der tror på, at hvad der er godt for Trump (marketingsmesteren over dem alle/markedsfundamentalismens mester/ideologiens fremmeste repræsentant/den sidste store fortællings ultimative resultat/udviklingen som sit eget største problem/utopiens iboende dystopi/det, som artiklen efterspørger: den store forkromede og idiotisk uniformerende og fordummende "-isme") det er bare godt!

Artiklen vil have en ny uniform, en ny samlende fortælling.

Det er ikke, hvad der er brug for.

Der er brug for oplysning, kritisk oplysning, forståelse for alternativet til menneskets larmende fortællinger, forståelse for den tavse verden, det bærende, naturen, omverdenen, naturen i os selv, naturen om os, nænsomhed i tilgangen til alt det, der er/i proces, mangfoldigheden af uafsluttede projekter, plads til forståelse for udvikling i det nære, respekt for de små skrøbelige tiltag, præmisserne for at forstå den store verden, som aldrig er identisk med den store fortællings krav om konsensus, fortællingen om de mange fortællinger, frem for de mange fortællinger om den eneste ene (rimer lidt på det hellige ægteskabs ekstremt funktion som ideal i det borgerlige samfund/en anden lang tråd).....

Hvis vi tager udgangspunkt i, at vi som kognitive væsener pr. definition er håbløst bagud i relation til udfordringen, det at forstå sig selv i en kontekst, og at vi er omgivet af tavse betingelser, forudsætninger for selv samme kognitive udfordring, så har vi måske fat i det, der kan være med til at hive luften ud af den ballon, som kaldes UDVIKLINGEN/DEN SIDSTE STORE FORTÆLLING.

Vi er omgivet af sådanne mulighedsbetingelser, dvs. betingelser, som afgør hvad der sker i virkeligheden, stik imod og som konsekvens af vor jagt på UDVIKLINGEN.

https://www.google.com/search?q=mellem+kultur+og+natur&rlz=1CATVZD_enDK8...

https://www.google.com/search?q=om+det+at+give+naturen+sig&rlz=1CATVZD_e...

https://www.google.com/search?q=fri+af+arbejdsmarkedet&rlz=1CATVZD_enDK8...

https://www.google.com/search?q=Evolution+vs+udvikling&rlz=1CATVZD_enDK8...

Jens CJ: Med ‘højere bevidsthed’ mente jeg, at der var engang, hvor et vist parti var klogere end alle andre, kendte vejen og udgjorde arbejderklassen. Det er der ikke mere, så alle er lige kloge nu. Desværre er der heller ikke en vej og en klasse, så det er det, vi må til skabe if. Nikolaj Schultz, og som jeg er enig med ham i.
Spørgsmålet er, hvordan vi får begyndt. Man kunne tænke sig at Inf. tog udfordringen op. Det er meget svært at gøre som enkeltperson, for det kræver en stor indsats.
Så på dit spørgsmål til sidst kan jeg kun svare, at jeg oplever en opsplitning: Nogle arbejder for højere co2-afgift, andre for verdens skove og atter andre for slut for flere motorveje. Ingen har den samlende kraft og skaber en grøn filosofi, og det er det, der skal til efter min mening.

Steen OR: “ det undrer mig inderligt, at jeg fortsat står alene her i tråden med det budskab:”
Hvad hedder det budskab?

Jeg mener også, at man kan lære noget af marxismen, men det, som jeg læser af den smule, jeg kan se af artiklen, er budskabet om, at der er brug for en stor samlende fortælling, ideologi!
Jeg siger ikke, at der ikke er brug for fortællinger, men det er ikke en stor ny ideologi, der er brug for, og det er slet ikke en udviklingsfortælling som den, Marx kom med, der er brug for.

Mit budskab er derfor, og jeg citerer, hvad der stod i mit indlæg:
"TROEN PÅ UDVIKLINGEN" i ental, er den uniform, som alternativerne til "TRUENDE UDVIKLING" går under for!

Det bæredygtige, den bæredygtige livsstil, er allerede mulig!

Den er til dels allerede mulig inden for det samfund, som vi har nu!

Den er tabubelagt, bekæmpet og ugleset, fordi den ikke går op i en eneste af de infamt destruktive store fortællinger om UDVIKLINGEN! (Læs allehånde former for "individualisme og kollektivistiske ideologier"/der alle er funderede i forskellige former for monisme)

Den går imod UDVIKLINGEN i ental, men passer ind i evolutionen.

Den handler ikke om at tvinge nogle til at arbejde mere, end der er brug for eller end de selv har brug for.

Den handler om, at vi skal fokusere på alle de små nicher, der findes for at føre et godt og bæredygtigt liv uden at bidrage til den store forkromede fortælling.

Fortællingen om de mange små fortællinger er måske en fortælling, og vi kan bidrage til den ved at lave vores egen.

Det er mit budskab.

Vi står foran udryddelse af det levende. Derfor er der brug for en fortælling, der løfter os ud af passiviteten og ud af den skadelige form for aktivitet (grøn vækst).
For mig er det ret tydeligt og enkelt. Den praktiske udførelse er til gengæld ikke nem.
Jeg ser Schultz’ oplæg som et afgangssignal til at samles om en økologisk klassekamp, hvor målet er et bæredygtigt samfund. Hvis det er for løst, må vi selv gøre det fastere.

Glem alt det ideologiske, for de er stendøde og det samme er de rollefigurer ideologierne skaber, for at kunne vildlede og forføre levende mennesker.

Mennesket er ved at vågne op, men endnu har det ikke lært at leve som et levende menneske, for det har i årtusinder lært at være rollefigurer i de ideologiske magters verden.

Mennesket er begyndt at opdage, hvad den ideologiske verden har gjort ved den levende verden, som eksisterer her på denne livgivende blå planet Jorden, som vi mennesker til sammen, sammen med alt andet levende liv har som et fælles hjem, ude i det kolde og mørke universelle rum, som Solen giver varme og lys til livet, her på Jorden.

Mennesket bliver nødt til at lytte til sit eget indre menneskebarn og derigennem få øjnene og ørerne til at se verden og høre lyden fra Jordlivets nødråb om dets katastrofale ødelæggelse, som mennesket i årtusinder ikke har kunne øjne eller høre, fordi mennesket var spredt vidt og bredt på Jordens overflade.

I dag kan mennesket se, at det ikke lever afsondret og alene i dets nære omgivelser, men lever på en planet, som er ved at få et klima med stress og en natur uden liv.

Mennesket er ved at erkende, at vi lever i en symbiose med andre levende væsner, her på denne levende planet vi kalder Jorden.

Spørgsmålet er: Hvornår tør vi kaste den stendøde ideologiske rollefigur fra os og stille os frem som det levende menneske vi er.

Vi - os, de levende mennesker, vi må til at vise os som de levende mennesker vi er og når der kommer en stendød ideologisk rollefigur og taler til os, skal vi slet ikke tale til rollefiguren, men derimod til det levende menneske der er bag den stendøde ideologiske rollefigur. Vi skal til at lære at tale det levende menneskes sprog, for når vi har fået det lært, kan vi faktisk tale med det levende menneske der befinder sig bag den stendøde ideologiske rollefigur.

Det levende menneskes sprog er ikke svært at lære, for det talte vi som børn, men blev opdraget til at påtage os den stendøde ideologiske rollefigur og så lærte vi at tale rollefigurens sprog.

DERFOR:

LÆNGE LEVE DU LIVETS BARN
FOR DU ER IKKE NOGET SKARN

Jeg har ikke råd til et abonnment, så jeg kan ikke læse artiklen. Men skidt med det, for jeg bliver sgu klog af at læse trådene her.
Tak til Steen Ole Rasmussen og Lars Kristensen for nogle meget væsentlige indsigter fra hver jeres henholdsvis idéhistoriske og naivistiske vinkel.

Jeg ender med ud fra jeres indlæg at hylde Franciska for netop at undgå at tale kommunisme/socialisme. Spørgsmålet er, hvordan vi for overbevist den velmenende liberalist, der ville skrige "Totalitarisme!", hvis vi skulle hæfte en ideologi på den grønne, bæredygtige vej, vi skal ud af, for at sikre vores overlevelse på planeten.

Vi skal have ham til at forstå, at der ikke er tale om idelogi, men ren og skær naturlov. Vi kan ikke have vækst, der nettoforbruger planetens ressourcer, så disse ikke er tilgængelige fremover. Vi har fint tilpasset os tyngdeloven, og endda fundet ud af at udnytte den, så mon ikke vi formår det samme med denne naturlov.

Bortset fra ovegræsning og udpining af landbrugsjord, som vi har kendt til i årtusinder, - ja og så måske slaveri hvor den forbrugte ressource er andre mennesker, så er det kun indenfor de sidste 200-250 år vi mennesker har nettoforbrugt jordens ressourcer. Hvem ved, om 1000 år ser man måske bare klimakampen og omstillingen til bæredygtighed som et lille bump på menneskehedens historie.

“Helt grundlæggende handler det derfor om, at vi er nødt til at indlejre vores sociale, juridiske, politiske og økonomiske systemer i de jordlige betingelser, der omsvøber os som samfund.” Et klip fra artiklen, hvor ordet ”jordlig “ bliver helt centralt i min læsning. Den jordlige er den plads vi står på og bevæger os på. Ude og hjemme. Det fælles ejede jordlige, det ejendomsretligebjordligw og det lejede eller lånte jordlige. Kvaliteten af det jordlige, Den beskrivende og oplevede æstetiske og økologiske kvalitet uomtalt her. Jordbesiddelsen er i centrum. Min indgangsvinkel er nok ikke forældet godt nok ud, men det billede jeg ser er, at flere og flere er presset væk fra “jordbesiddelse”. Befolkningers reproduktion bliver hentet i konstruerede eller virtuelle omgivelser. Kan man med rimelighed påstå at det kommer til udtryk der, hvor klimakrisen og biodiverditetskrisen tilsidesættes til fordel for skabelse sf en ny 3- eller flere magters opdeling af kloden i intwressesfærer? Jeg spørger i den forbindelse også om hvor Ruslands, Brasiliens, Indiens og Kinas bidrag til fælles løsning af netop klimakrisen er? Puha! Det er svært. Smil.

Hej Bruno
Hvis man ser på, hvordan folk har mistet forbindelsen til jorden, hvordan de presses væk fra de primære erhverv "jorden rundt" og især her i landet, DK, hvor det konventionelle landbrug forvalter 62 % af vort areal, uden at det giver økonomisk overskud!

Hvis man ser på det, så er man allerede i mål med et fint billede på, hvorfor menneskeheden og danskerne i særdeleshed har fjernet sig fra sit livsgrundlag og på, hvordan den store løgnagtige fortælling om evige abstrakte tilvækster i pengeøkonomisk forstand har overtaget pladsen.

Fortællingen går på globalisering og evig vækst, dvs. bevægelsen væk fra det sande livsgrundlag. Faktaresistens er den store forkromede fortælling om UDVIKLINGEN iboende.