Interview
Læsetid: 9 min.

Anne Linnet skriver hver eneste dag, før og efter frokost

Anne Linnets flygel er både en »fysisk og æterisk ting«. Hun er feminist, mor og sangskriver, men først og fremmest komponist. Vi mødte den spirituelle arbejdshest og fik hende i tale om livet, selv om hun nu bedst kan lide at synge om det

Anne Linnets nye album hedder ’Sange til livet’ og består af 50 sange og er næsten 200 minutter langt. Hun kalder det selv for et »livsværk«.

Frederik Danielsen

Kultur
25. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Når Anne Linnet står op om morgenen og har været nede og aflevere sine børn, er det første, hun gør, når hun kommer hjem for det meste at sætte sig ved sit flygel, hvor hun kan blive en hel dag. Flygelet er gammelt og gyldenbrunt og har en varm og dyb lyd.

Da hun var lille, tog hun ofte ned til Tønder fra Aarhus for at besøge sin mormor, og så tog mormoren, der var meget åndelig, lille Anne med i kirke. Bagefter tog de hjem til Annes mormor og spillede de kirkesange, de lige havde hørt, og mormoren forklarede Anne, hvad de handlede om, sang for sang. Da mormoren døde, arvede Anne flygelet, de havde siddet og sunget ved, og nu har Anne Linnet skrevet og indspillet sit seneste album Sange til livet ved det, hvilket for hende føles som en »stor cirkel«. Albummet er 50 sange eller næsten 200 minutter langt, og Linnet kalder det selv for et »livsværk«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her