Kultur
11. november 2022
Der skulle ikke gå lang tid efter uddelingen af Nobelprisen i litteratur, før den franske forfatter Annie Ernaux’ såkaldt »mørke side« kom frem i lyset. Eller, medier som tyske Bild og Deutsche Welle såvel som israelske Jerusalem Post kalder i hvert fald Annie Ernaux’ mangeårige støtte til BDS-bevægelsen for »en mørk side« af det prisvindende forfatterskab.
BDS står for Boycott, Divestment, Sanctions og kan oversættes til boykot, frasælg og sanktionér. Organisationen er grundlagt af palæstinensiske aktivister og kæmper for at lægge internationalt pres på Israel for at få staten til at opgive sine besættelser af palæstinensiske territorier.
En kommentar til:
"Det er litteratur, der lader dørene til det ubekvemme stå pivåbne. Og sådan skal god litteratur være – den skal sprutte og hvæse som en utæt kedel.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at man aldrig kan tale om en forfatters politik – eller omvendt, at en æstetisk form altid skal have et politisk ærinde."
Det er et komplekst spørgsmål, men det vil være naivt at antage, at litterære værker helt og aldeles kan undgå at være politiske og undlade at forholde sig til moralske spørgsmål. Selv om værker ikke har intentioner om at forholde sig politisk eller moralsk, kan de ikke undgå implicit alligevel at være det ved deres kulturelle præferencer og ved deres måde at skildre personers handlinger på.
Også valget af æstetisk form har politiske og moralske implikationer, i og med at den æstetiske form angiver nogle muligheder og begrænsninger med hensyn til at kunne forholde sig politisk og moralsk.
Jeg har lige læst og arbejdet en del med Judith Hermanns "Hjem", som jeg overvejende betragter som en mytologisk fortælling. Det er på mange måder et værk, der på en god måde " lader dørene til det ubekvemme stå pivåbne", og jeg opfatter den implicitte fremstilling om valget mellem en konstruktivistisk og en essentialistisk tilgang til at forstå autenticitet og identitet på som vellykket.
F.eks. kan det at lade sig styre af forestillinger om et "Daheim" på en måde være det samme som det at være "gået i fælden"?
Valget af en mytologisk orienteret fortælling med de mange særlinge og randeksistenser bliver vel indirekte også en undskyldning for ikke samtidig kulturkritisk at skulle forholde sig til, at det miljø, hun lader handlingen foregå i, et landbosamfund ved vadehavet, også med kulturelle "segmenteringsbriller" er et typisk Afd eller på dansk "Inger Støjberg" land.
Det er den "lyse side" i humanismen hun viser ved at sige fra overfor zionismens apartheid stat. Boykot er en naturlig konsekvens.
Problemet med Annie Ernaux er, at hun er venstreorienteret , feminist og at hun tager stilling til verden omkring sig, hendes værker beskriver på en fantastisk måde hvad klassesamfundet gøre ved mennesker på den personlig plan.
Når man læser om hende livs forløbet kunne man have forventet, at som så mange, der gik fra en af de laveste klasser til den høje middelklassen, at hun vil miste solidaritet med sin egen klasse, nej det gjorde hun ikke og skrev hele ung : " jeg skriver for at hævne dem fra min race", race forstået som socialklasse.
Den franske yderste højrefløj blev skandaliseret fordi hun fik Nobelpris så det undrer ikke at den Israelske højrefløjen er det også.
Det er de færreste kunster som tager politisk stilling som borger, der er måske for meget at miste tror de , i et samfund hvor man skal helst være enige med magthaverne.
Den højre orienteret Houellebecq ville have været mere acceptabel for nogle som Prix Nobel modtagende end den venstre orienteret Annie Ernaux og jeg tror ikke at Israel ville have beklaget sig hvis han havde fået prisen .
Steffen Jensen, mellemøstkorrespondent for TV2, udtrykte det således for nogle år siden: ”Er man pro-det-ene, må man automatisk være anti-det-andet. Folk der tror, at de for at være for eksempel pro-palæstinensisk, så nødvendigvis også må være anti-israelsk, er selv mere en del af problemet, end de er en del af løsningen.”
Betegnelsen ”pro-palæstinensisk” (som i overskriften) om BDS-bevægelsen burde snarere kaldes ”anti-israelsk”, for dens mål er at fjerne staten Israel fra landkortet. Som én af bevægelsens grundlæggere, Omar Barghouti, sagde det i 2014: ”Definitely, most definitely, we oppose a Jewish state in any part of Palestine. No Palestinian, rational Palestinian, not a sell out Palestinian, would ever accept a Jewish state in Palestine.”
http://www.steffen-jensen.dk/dan/blogartikler/555--med-venner-som-dem-/