Fordomsfuldhed synes at være en evig og besværlig ledsager, når det gælder litterær kritik. Det gælder for den enkelte anmelder om slet ikke at invitere den med til festen og skynde sig at få smidt den på porten igen, hvis den alligevel får sneget sig med. Det samme gælder redaktøren, hun eller han skal omhyggeligt gå de afleverede anmeldelser efter i sømmene for bedst muligt at få renset ud i unoderne.
Desuagtet sker det igen og igen, at man i aviserne falder over fordomsfulde anmeldelser, der nok et kort øjeblik underholder, men som ikke spreder andet end misstemning og dårlig energi i hele det litterære landskab, sårer og krænker forfatterne, fordi det de mødes af ikke er en kritik af deres nye værk, men en rundtur i anmelderens egen opblæste selvværd. Og som vel at mærke ikke har det mindste at gøre med ægte litterær kritik, selv om den nogle gange forveksles med den.
En kommentar til:
"Desuagtet sker det igen og igen, at man i aviserne falder over fordomsfulde anmeldelser, der nok et kort øjeblik underholder, men som ikke spreder andet end misstemning og dårlig energi i hele det litterære landskab, sårer og krænker forfatterne, fordi det de mødes af ikke er en kritik af deres nye værk, men en rundtur i anmelderens egen opblæste selvværd."
Et meget rammende og relevant formulering. Hvad med, om anmelderne i Information også fik en henstilling ovenfra, når de undertiden, på forfatterens bekostning, har mere travlt med at fortælle sig selv og omverdenen, at de skam har den rette identititetspolitiske holdning. Jeg husker nogle ret tydelige eksempler, der især gik ud over Marianne Stidsen (NB. mudderkastning skal ikke betales tilbage med mudderkastning og personlige korstog) og Christina Hagen.
Som eksempel: Hvis en forfatter anvender en bestemt konceptuel ramme for sin kunst, bliver anmelderen nødt til, i hvert fald i udgangspunktet, at acceptere denne ramme som udgangspunkt for sin anmeldelse, selv om denne ramme også, i anden omgang, kan kritiseres.
Ligesom nogle forfattere gerne fremstå som helt sårbare og ærlige over for deres læsere, vil andre gerne være meget impressionisk eksperimenterende og atter andre er mere konceptuelt og performativt orienterede. Der må anmelderen holde hovedet koldt og ikke deltage i mediernes mudderkastning i øvrigt.
Udgangspunkterne må respekteres, men det forudsætter selvfølgelig en litterært kompetent anmelder, også på Information.
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2019/01/christina-hagens-ny...