- Navn: Georg Metz
- Alder: 76 år
- Ser aldrig: Reality-tv
- Fordom: Det er noget værre lort
- Har set: Realityprogrammet ’Love is Blind’ på Netflix
Skriv om Love is Blind, mailer redaktøren, vil du ikke nok?
Spørgsmål: Hvad er: Love is Blind? Serien finder du på Netflix, forklarer redaktøren, du må gerne låne min adgang, underforstået: Netflix, det ved du, der blev født, da fjernsynet først kom til landet syv år senere, nok heller ikke hvad er. Men dér tager hun fejl. Jeg har abonnement, mest fordi det er for besværligt at opsige.
Altså: Love is Blind. En realityserie, hvis tre første afsnit jeg er blevet bedt om at se på tjenesten, og hvor unge amerikanske mennesker allesammen taler ens, pigernes stemmer er overkomprimerede, som om de er ved at blive kvalt af alt det collagen, de har pumpet i læberne.
Det fremstilles altid som problemløst, at folk ser den slags lort. Men problemet er, at de ikke bruger deres tid på at se noget, der kan udvikle og opbygge.
Steffen, - du har helt ret, men din problemløsning kræver vist en ændring af forældreansvarlighedsloven og Folkeskoleloven. - Måske også en udskiftning i DR's ledelse.
Jamen der er ski da ikke nogen bedre til at skrive om det end en lun og dog halvsur gammel mand, som hader skidtet.
Jeg har læst hele artiklen og endda forstået lidt af det programkoncept, og hvad der er galt med det. Var historien skrevet af en "jubii'er" eller Sidney Lee type, der elsker lorteTV, havde jeg formentligt kun skimmet overskriften.
Lortefjernsyn breder sig desværre. Det er faktisk svært at finde noget seværdigt.
Snøft, hvor er det altså romantisk - jeg brænder for at vide hvordan det går med den magre og tykke, i dag?
Proletariatets diktatur...
Tak, Georg Metz, fordi du ofrede dig! Jeg er overbevist om, at din anmeldelse er ti gange morsommere end programmet.
Troede egentlig, det lå uden for Informations stil at omtale tykhed nedladende. Når selv den mest ringe avis med mest intelligente læsere forfalder til juletidsunderholdning med så fladtrådte morsomheder, hvordan kan man så håbe, at "almindelige mennesker" skal holde op med det?
I fjernsynets barndom var det en udbredt opfattelse, at vi stod overfor en nyskabelse, der ville kunne bruges i folkeoplysningens tjeneste. Lødige debatter, indholdsrige og åndfulde samtaler, der kunne løfte os op, sprænglærde foredrag, der kunne gøre os en lille smule vise, værdifuldt tv-teater, skøn musik, og ikke mindst undervisningsprogrammer indenfor sprog, humaniora, naturvidenskab m.m. kunne gøre os til mere vide
nde, dygtige og gladere mennesker.
Det var, som det viste sig, en illusion. Alt styres af dumhed og griskhed. Public service er en kæmpestor løgn, styret af pengemagt.
Ah, William Kern, det blev det, da nogen opfandt konkurrence på tv-området.
Jeg savner DR-K
Jeg griber denne her:
"undervisningsprogrammer indenfor sprog".
Hvorfor ikke, DR?
Sådan kunne man anno dazumal snuse sig til engelsk, tysk, fransk og især de i skolen ukendte, men jo umådelig levende sprog: italiensk og russisk. Bøgerne og deres lærdom holder endnu.
Jeg kan ikke udtale mig om det! Har aldrig set det og har heller ikke lyst.
Mine børn gør og så længe de grine af og med det, er der håb for os alle!
Leo
Jeg sidder og morer mig over forargelsen og ophidselsen.
På mit TV-apparat, som ganske vist ikke er af nyeste model, er der en tænd/sluk knap.
Jeg gætter på, at det er der også på nyere modeller.
Og så har jeg i øvrigt ikke set dansk tv i så mange år, at jeg ikke længere husker det.
Selvfedmen drev fra medie frikadellerne .
I større lande er det nok ikke så let at blive kendt fra TV, som i et lille land, hvor der nemt bliver sat fokus på de enkelte frikadeller.
Og det kan de så mere eller mindre leve af, kan jeg se af omtalen i trykte medier.
Men en del elsker det, kan jeg regne ud.
Mig forager det ikke.
Jeg ryster bare på hovedet. :)
Der er tre ting jeg ikke begriber om mennesket:
1. Hvorfor har mennesket ladet klimaødelæggelserne komme så vidt?
2. Hvorfor stemmer nogen på Danmarksdemokraterne Inger Støjberg.
3. Hvorfor ser nogen reality shows?
Ellers forstår jeg nogenlunde resten. Sådan ca. da :-) Fodbolt kunne godt have været et punkt 4. Men tre er altid et godt tal :-)
Der er tre ting, som tegner billedet af konkurrencesamfundet:
1. Reality shows.
2. Den store kagedyst.
3. Sport.
Igen 3. Igen bare et fint tal.
Men i alle de samfund, hvor alle skal konkurre med hinanden fra sengen forlades til den indtages igen er underholdning af ovenstående karrakter, ikke mindst sport, vigtig for at aflede mennesker fra dagligdagens kamp. For at forhindre den værste uro og opstandelse. Det vigtigste er sport. Her kan gladiatorerne udfolde sig til jublende folkemængde. Og netop i det mest konkurrencebasserede samfund er sport en del, som fylder meget. Du ser det i lande som USA, Storbritannien og Tyskland, hvor konkurrencen er stor og en større del af befolkning er fattige. I Danmark var sport før i tiden ikke så vigtig. Det var en sund fritidsinteresse stort set uden kommercielle interesse. Men i dag er billedet ændret og efterhånden, som Danmark er skiftet fra en velfærdsstat til et konkurrencesamfund er betydningen af sport væsentlig forandret i Danmark. Efter en god dag i Parken er alt damp lukket ud, som hos tilskuerne i Rom efter en eftermiddag med gladiatore kampe om liv og død.
Aflednings faktorer til at holde folket under kontrol og ved god lune. Ved godt en fodboldt fan nu tænker Jesper har knald i låget. Sådan er det.
Undervisningsprogrammer på DR har altid været noget småtskåret fis. Jeg kan huske enkelte tiltag for mange år siden, men det blev aldrig til mere end udenomssnak og plidderpladder. Og så var der Danskernes Akademi på DR2, men det var jo overvejende et underholdningsprogram.
Jeg lider af den overbevisning, at magteliten ikke ønsker befolkningen uddannet mere end lige akkurat højst nødvendigt! Kloge mennesker er besværlige :o/
Nogen hos DR er dygtige til at bilde de bevilgende myndigheder ind, at der er et stort behov hos os borgere for det, de laver.
Min kone og jeg afskaffede fjernsyn for 15-20 år siden og har aldrig savnet det.
Jeg var for nylig på et højskoleophold, hvor der hver eneste aften var mulighed for at se fjernsyn på storskærm. Som regel sad der en enkelt ud af alle os ca. 70 kursister.
Drop dog helt al hel -og halvoffentlig finansiering af disse kanaler og lad brugerne finansiere dem 100%.