Interview
Læsetid: 9 min.

En mindre hyggelig fortælling om de traditionsrige auktionshuse

En ny dokumentar fra TV 2 udstiller tidligere ejer og direktør for auktionshuset Bruun Rasmussens utransparente vane med at købe malerier i eget auktionshus. Vi forsøger at forstå den eksklusive verden, hvor den slags er ødelæggende for troværdigheden
Afsløringen af, at auktionshusets daværende ejer, Jesper Bruun Rasmussen, selv havde købt et værk af Warhol for at forsøge at sælge det videre med fortjeneste, giver tilliden at betydeligt knæk.

Afsløringen af, at auktionshusets daværende ejer, Jesper Bruun Rasmussen, selv havde købt et værk af Warhol for at forsøge at sælge det videre med fortjeneste, giver tilliden at betydeligt knæk.

Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Kultur
30. november 2022

Et lydklip afspilles i den nye TV 2-dokumentar Auktionshusets hemmelige handel: På en smørrebrødsrestaurant i Indre By sidder en direktør for Danmarks fineste auktionshus, Bruun Rasmussen, og to andre forretningsmænd. Mellem øl og rejemadsbestillinger snakker de om den skandale, der for nylig er overgået auktionshuset, som vi ellers kender bedst fra den hyggelige serie Auktionshuset på DR1:

Et Andy Warhol-portræt af den danske rigmand Hans Smith var i 2013 blevet overgivet af Smiths døtre til Bruun Rasmussen, så auktionshuset kunne varetage salget af det. Det kom på auktion, men uden held. Efterfølgende blev værket købt – anonymt – for 550.000 kroner, en pris, der var lavere end vurderingen på 600-800.000 kroner. Det er ikke usædvanligt. Skandalen opstod først, da det afsløredes, at det var selveste den daværende ejer af auktionshuset, Jesper Bruun Rasmussen, der havde købt værket, for så siden at forsøge at sælge det videre til det store britiske auktionshus Sotheby’s.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

et velkendt problem – Danske Lov frit efter hukommelsen ”..den som øver dyrkøb ved forprang skal miste hånden..” – for 100 kroner tør maling ! – akut i politisk kunst prisen om på grisen .)

Jens Mose Pedersen

Hvis du giver 5000 Kr for et maleri er det fordi du kan lide det.
Hvis du giver 50000000 Kr for et maleri er det fordi andre kan lide det.

Eller også er det ren spekulation.

Rasmus Kristiansen, Christian de Thurah, Lise Lotte Rahbek, Gitte Loeyche, Kim Houmøller og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Jeg får lidt den tanke?

Hvordan kan vi afskære enorme formuer fra, at kunne binde afsindige summer i passive investeringer.
Som ingen anden funktion har, end at bevare værdien, eller at øge værdien af en passiv investering over tid.

Men som hverken skaber merværdi for samfundet, øget produktivitet eller flere arbejdspladser.

Jeg vil ikke her ride med på Thomas Piketty bølgen!

For der er intet galt i at være ekstrem rig, eller at koncentrere stor rigdom.

Det er måden du er rig på, og det er måden du forvalter din rigdom på, som det bør handle om.

Her synes jeg at der består et grundlag for, at overveje om der er nogle former for værdi anbringelser.
Som i dag er legale, som måske i virkeligheden skulle forbydes?
Eller som et minimum reguleres, under hensyntagen til samfundsøkonomiske interesser.

Eksempelvis kunst, sådan at man kunne tvinge de penge der investeres passivt i kunst.
Over i risikovillige investeringer, til gavn for samfundet og verden.
Eksempelvis i den grønne omstilling, som kunne opnå mere privat kapital, og blive mindre afhængig af offentlig kapital.

I samme ombæring, kunne man overveje at legalisere narko, mod at gøre handel med narko til et statsligt monopol.
Der samtidig brandbeskattes, i lighed med tobak og alkohol.

For derved at neutralisere kriminelle multimilliard konglemorater, på tværs af kloden.
For at trække denne illegale økonomi ind i den legale økonomi.
Med mulighed for at omsætte den til nytte for samfundet.

Jeg er jo godt klar over, at hvis man gik tilstrækkeligt radikalt til værks.
Så ville der forsvinder milliard værdier over natten.
Sådan at både den kunst der oprindeligt var investeret i, ville blive værdiløs.
Og de penge der var investeret i kunsten ville mistes.

Det er jo ikke i nogens interesse, men det bør være i alles interesse, at regulere rammerne for investeringer.
Således at så store værdier allokeres til investeringer.
Der skaber værdi for samfundet, og som skaber arbejdspladser til gavn for samfundet.

Jeg er også godt klar over at narko ville blive prissat lavere, hvis det var legalt at sælge og at købe det.
End den værdi kriminelle scorer, på at løbe den risiko det udgør at facilitere et illegalt udbud til en illegal efterspørgsel.

Men uanset, pengene ville gå i de rigtige lommer.
Og ville blive brugt til at skabe, en kompenserende værdi for samfundet.
Der kan kompensere for alt den lidelse og død, som forbruget afleder.

I princippet nøjagtigt, som vi allerede forholder os til tobak og alkohol.
De virksomheder der producerer og sælger det, skaber jo også værdi og arbejdspladser.
Og de betaler i høj grad kompensation, også til samfundet.
Hvilket narkokartellerne ikke gør!
Bortset fra de blodpenge, de betaler for at bevare de fattiges loyalitet, og til korrupte embedsmænd og politikere.

Blot mine strøtanker, om noget der grundlæggende er komplet vanvittigt.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard