TV 2 Zulu har afholdt Zulu Comedy Galla for sidste gang, fordi kanalen vil forny sig og fokusere på andre genrer. »Vi er lige nu i gang med en større transformation, som man kommer til at kunne se i både indhold og tone,« siger indholdschef Dorthe Thirstrup i en pressemeddelelse.
Information ser tilbage på gallaen, der har budt på både sjove, tåkrummende og decideret mystiske øjeblikke. Showets lave repræsentation af kvinder og minoriteter på scenen og blandt de nominerede har givet det et ry som symptom på en bøvet og mandsdomineret dansk comedybranche. Og ja, for at sige det ligeud, noget af en ’pølsefest’.
Samtidig har gallaen lagt scene til Sofie Lindes ikoniske tale om sexisme, der fik den danske #MeToo-bevægelse til at eksplodere, foruden masser af andre sjove og subversive optrædener. Vi vinker bittersødt farvel til Zulus comedybastion med seks mindeværdige øjeblikke fra showets 14 år.
Jeg har aldrig syntes, de var sjove med deres mandscentrerede fokus, så jeg græder tørre tårer over, at de lukker. Det er godt, at den yngre generation ikke vil finde sig i sexistiske, racistiske og homofobiske vittigheder.