Tidligere i år vakte den svenske filminstruktør Ruben Östlund opsigt, i hvert fald i Danmark, da han til svensk tv sagde, at danskerne laver kedelige film.
»Det er på tide, at man i Sverige forstår, hvilket fremgangsrigt filmland vi er. Der er længe blevet talt om, at danskerne er gode til at lave film, men jeg synes, de er dårlige til det. De laver konventionelle, kedelige fortællinger,« sagde han i anledning af filmfestivalen i Cannes, hvor hans seneste film, den satiriske civilisationskritik Triangle of Sadness, endte med at få Guldpalmen, Östlunds anden på blot fem år efter The Square.
Den slags udtalelser sårer naturligvis det nationale ego, ikke mindst fordi vi i så mange år har regnet os selv som en større filmnation end Sverige. Og det kalder selvfølgelig også på en vis selvransagelse, når det er så respekteret og dygtig en filmskaber som Östlund, der kritiserer os.
Jeg har lige set ‘Bamse’ med min mor. Den er rørende og morsom. Den kan varmt anbefales.
Fra nu af, hedder melodi Grandprix melo’dunte ;).