- Navn: Lone Nikolajsen
- Alder: 40 år
- Bryder sig ikke om: fællessang
- Fordom: Dem, der godt kan synge, insisterer på, det er for alle, og de lyver
- Har været til: gospelkor
»Er det dig, der skal omvendes?« spørger en mand med fremstrakt hånd og en T-shirt med teksten »No Longer Bound by Fear«, og det er det vel. Jeg skal i hvert fald som minimum åbne mit sind på klem for den mulighed, at gospelsang kunne være noget for mig. Ligesom det åbenlyst er noget for de mere end hundrede mennesker, der også er dukket op til kor i Frelsens Hærs tempel på Frederiksberg Allé en torsdag klokken fem, og som fordeler sig hjemmevant ud på de mørkerøde sæder i den hvidmalede sal med balkon og scene. Jeg finder mig en plads nede bagerst i salen.
Tumpekoret - tumpekoret.dk er måske et bedre sted at starte. Koret, hvor man bliver smidt ud, når man får lært at synge rent...