Det var overraskende, at det af alle var den nyudnævnte chefredaktør på Ekstra Bladet, der tidligere i år sad i DR2-programmet Deadlines tv-studie og nægtede at oplyse sin løn med den begrundelse, at han havde lovet sin koncerndirektør, Stig Ørskov, ikke at sige det. »Når direktøren siger: ’Sådan gør vi ikke her i huset,’ og jeg giver ham mit ord, så sidder jeg ikke her i Deadline og blaprer ud med det,« sagde Knud Brix og uddybede i sin egen avis: »Jeg har ikke noget imod at sige min løn. Det lyder politikeragtigt. Men ifølge den kontrakt, jeg har skrevet under på, så holder man den slags internt,« skrev han.
Modspørgsmålet fra Ekstra Bladets journalist lød: »Vi går nogle gange utrolig højt op i, hvad andre tjener, altså magthavere?«
»Ja,« svarede Brix, »og dermed påtager jeg mig en del hykleri, fordi vi forlanger svar fra alle andre. Men jeg kommer ikke til at sige det her. Det har jeg lovet direktionen.«
Da man i sin tid lavede støtteordning for de tidligere privatteatre i København, skabte man Den storkøbenhavnske Landsdelsscene. Udover at gå sammen om at tilbyde abonnementspakker igennem Arte, havde man også et økonomisk fællesskab med solidarisk underskudsdækning.
Den danske presse modtager i dag som bekendt statstilskud ud fra den opfattelse, at den er nødlidende og ude af stand til at generere tilstrækkeligt med egenindtægter.
Det gælder tydeligvis ikke alle, og man kunne måske derfor forestille sig en lignende solidarisk ordning, hvor overskud blev brugt til at fylde hullerne hos de uundværlige, men måske noget fattigere nyhedsmedier.
Information har atter en skarp analyse denne gang af JP/Politikens-hus.
Chefredaktør på politiken Kristian Jensen er citeret for at sige: “ jeg går på arbejde hver dag for at sikre så god en så god journalistik som mulig. Det kræver et stærkt økonomisk fundament.“
Han nævner ikke med et ord journalisterne som grundlaget for en god journalistik. Selv opfatter jeg den journalistiske standard gennem de sidste 10-15 år som faldende i JP/Politikens og det Berlingske hus.
Man kan også spørge sig selv om det er rimeligt at en pengetank på flere milliarder kr. skal have tilskud fra staten og dermed skatteyderne. De penge var nok givet bedre ud til personer der ikke har milliarder stående på kontoen
Personligt (udtalt af en gammel avis læser der altid har læst mellem tre og fem aviser dagligt) mener jeg at information og kristeligt dagblad er de to bedste aviser i dag. Tak for det.
Den utrygheden som fyringen af to medarbejdere skaber koster sansynligvis langt mere en den besparelse man opnår. Men det ses ikke i regnearket.
jeg synes Politiken er en rodbutik og det er sjældent at der er dybgående undersøgende journalistik og lidt for propagandist for min smag.
Og deres boghandler på rådhusplads er også rodet og ret skuffende
Hvis man havde meget tid at spilde i sit liv, kunne man sætte sig ned og sammenligne de ledere Christian Jensen skrev for Information og dem han nu skriver for Politiken. ‘Jeg har mine meninger, og hvis man ikke kan lide dem, har jeg nogle andre’ (venligst lånt fra Groucho Marx). Spørgsmålet er så, om de hænger sammen med Jensens arbejdsgiverskifte.
Hvordan hænger kæmpe statsstøtte til medier sammen med kæmpe formuer og yderst forkælede journalister med høje lønninger og langt flere goder, herunder længere ferier, end den hårdtarbejdende brolægger, SOSU og mange andre.
Statsstøtte skal gives til dem der har behov