Historier om identitetspolitik har tendens til at følge de samme fortællemæssige riller for til sidst at splatte ud, og den seneste uges tid har vi været vidne til en fortælling med en nærmest perfekt dramaturgi. Fortællingen om TV 2’s beslutning om at droppe den planlagte genudsendelse af den tredje julekalender om Pyrus, Alletiders Julemand (1997). Ved gensyn med »et fornyet blik«, som det hedder, har stationen fået øje på »problematiske elementer« en »forældet skildring af både mennesker og kulturer, som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst«, og det har medført en del postyr. Ændringerne betyder også, at julekalenderen ikke kan ses på TV 2’s streamingtjeneste, og at stationen i stedet viser den næste julekalender i serien, Pyrus i Alletiders Eventyr (2000).
Sådan en sag om noget gammelt, der forkastes af nutidens blik, og slynges ind i nyhedsstrømmen, følger næsten altid samme mønster. Et mønster, der kan plottes ind i den gode gamle berettermodel.
Jae, det er store eksistentielle problemer der optager den danske befolkning.