For en filmskaber er en af de vigtigste ressourcer tid. Tid til at lave de billeder, man gerne vil lave, og fortælle den historie, man gerne vil fortælle uden at skulle gå på kompromis med sin vision. Men tid er også en kostbar ressource, som det kan være svært at få råd til i det omfang, man har brug for, og kompromiser er en uomgængelig del af det at lave film.
For islandske Hlynur Pálmason og hans faste filmfotograf, svenske Maria von Hausswolff, er tid altafgørende, og det har den været, siden de to mødte hinanden på Den Danske Filmskole – de gik der i årene 2010-13 – og begyndte at arbejde sammen på to umiddelbart meget forskellige film som den bodil- og robertprisvindende Vinterbrødre (2017) og En hvid, hvid dag (2019), der havde verdenspremiere på filmfestivalen i Cannes.
