I en af de første scener i romanen Birgithe med th kommer folkeskolelæreren Birgithe op at slås med nogle unge mænd på Strøget. Mændene står og tryner en tigger, og Birgithe vil ikke finde sig i det og blander sig.
Da politiet kommer, råber hun: »Hvorfor skal vi leve i en verden, hvor man ved højlys dag sparker til de allersvageste? Man skal kende et samfund på, hvordan det behandler de svageste! Det ved I godt, ikke?«
Efter nogle spontane klapsalver fra forbipasserende siger en politibetjent bestemt til hende: »Du skal lige samarbejde lidt her.«
Scenen er meget sigende for den karakter, Katrine Marie Guldager har skrevet frem i sin nye bog Birgithe med th. Birgithe har en stærk retfærdighedssans, men hun er også det, som nogle ville kalde for meget.
»Man kan synes, at Birgithe med th er stædig og irriterende, men jeg synes, hun har nogle gode værdier,« siger Katrine Marie Guldager.
Det er godt der er vrede, arrige kvinder over 50. Men der er altså også mænd der er vrede, arrige. Måske ville det bedste være om de slog sig sammen om at bekæmpe det de i fællesskab raser over. Som ikke har med køn at gøre.