I begyndelsen af december opsatte jeg en artificiel samtale mellem Niels Bohr og Frank Ocean ved hjælp af OpenAIs nye intelligente chatbot ChatGPT. Resultatet var overvældende.
Den forbandt kvantepartiklers indbyrdes forbundethed med ideen om, at følelser og oplevelser kan være sammenkædet på tværs af tiden. Eller som Frank Ocean formulerede det i det efterfølgende interview, jeg fik ChatGPT til at skrive: »I mine sange udforsker jeg, hvordan lykkelige minder fra barndommen kan påvirke vores opfattelse af en kompliceret situation i nutiden, eller hvordan en svær oplevelse kan forme vores syn på livet i fremtiden.«
Virksomheden bag robotten, OpenAI (startet af milliardæren Elon Musk), sætter nu en stopper for euforien.
"ChatGPT er utrolig begrænset, men alligevel god nok til nogle ting til at skabe et misvisende indtryk af storhed. Det er en fejl at stole på det i forhold til noget som helst vigtigt lige nu, skrev direktøren i OpenAI, Sam Altman, søndag på Twitter.
Men hvad kan denne chatbot? Og hvad er dens skyggesider?
Spørger man techjournalist og redaktør på Ingeniørens it-medie Version2, Therese Moreau, er det opsigtsvækkende, at Sam Altman lægger en dæmper på sit eget produkts potentiale. Men hun mener ikke, at det er et sekund for tidligt.
- Det er meget klædeligt, at han nu kommer ud og maner til besindighed. For nogle steder er ChatGPT jo blevet kørt op til noget helt, helt vildt, siger hun.
I løbet af weekenden – altså nogenlunde samtidig med direktørens tweet – er der også sket store forandringer med chatbotten, fortæller hun:
- I sidste uge var det helt vanvittigt, hvad den kunne. Både på godt og ondt, siger hun.
...
ChatGPT er kun trænet i viden og tekst indtil udgangen af år 2021, fortæller Therese Moreau. Derfor burde den altså ikke kunne svare på spørgsmål, der relaterer sig til senere begivenheder.
Alligevel spyttede den velvilligt et svar ud, da techjournalisten i sidste uge bad den skrive en artikel om et nyligt formodet ukrainsk angreb på en russisk militærbase.
- Den fandt bare på en artikel. Endda uden at gøre mig opmærksom på, at det ikke var faktuelt korrekt. Det er jo misinformation, siger hun."
https://nyheder.tv2.dk/tech/2022-12-12-i-en-uge-har-ny-chatbot-vakt-vild...
Tak for den kommentar, Eva. Jeg har med undren læst lidt af hypen om Pythias genfødsel som en maskine.
Det er efterhånden mange år siden at nogle naturvidenskabsfolk, som led i det der blev kaldt "science wars" skrev et program som efter at være fodret med en masse humanistisk videnskabelige vendinger kunne begå humanistiske afhandlinger og sågar får dem optaget i div. forskningsmagasiner selvom det var rent vrøvl.
Jeg tænker mere på chatGPT som en videreudvikling af denne maskine. Hvilket den, som jeg læser det, også selv har antydet i nogle af svarene. Det er der ikke meget AI over.
Jeg kan godt forstå den store begejstring over, og til nogle tider mystificering af, ChatGPT. Men det er altså trods alt kun et tekstbehandlingsprogram. Et meget godt, alsidigt, og sofistikeret tekstbehandlingsprogram, ja!..men stadigvæk kun et tekstbehandlingsprogram. Bare det at begynde at snakke om bevidsthed, i forbindelse med et tekstbehandlingsprogram, er meget langt ude på overdrevet, ligegyldigt hvor sofistikeret tekstbehandlingsprogrammet er.
Tre spørgsmål:
Hvordan ville Inger Christensen og Borges have gjort brug af AI afhænger af, om de ville have skrevet, i en verden hvor det at skrive ikke længere er et håndværk. Tror Jeppe, at de ville det?
Er forfattere og forlag virkelig "dem på toppen af kransekagen"?
Hvis vi går med til at definere demokratisering som "arbejde kan nu gøres af maskiner", kan Jeppe give et bud på hvordan denne demokratisering nogensinde har haft en pris for dem "på toppen af kransekagen"?
Jeg ville ønske redaktionen havde kunnet afse lidt tid, eller måske kørt artikelen gennem nogle AI' er, så vi stakkels læsere ikke havde behøvet at døje med sætninger som: "Jeg forstår udmærket min angste ven".
Automatiseringen af skrivningen kommer helt sikkert også til at få konsekvenser for et ikke mindre kreativt, men mere kommercielt fokuseret domæne, nemlig virksomheders og organisationers markedsføring, branding, kommercielle kommunikation, målgruppefokus osv. Kommunikatører og oversættere af enhver art skal uddannes og trænes i at bruge disse værktøjer, der jo skal ses i sammenhæng med også onlineordbøger, online oversættelsesmaskiner, taleteknologi med mere.