Kultur
30. december 2022
Klimaaktivisten Florian Wagner fra den østrigske gruppe Letzte generation kastede den 15. november i år farvet vand på det beskyttende glas, der omgiver Gustav Klimts Liv og død på et museum i Wien, mens en medaktivist limede sig fast til det. Det er blot en af mange klimaaktivistiske aktioner på kunstværker i år. I et interview siger Florian Wagner: »Det her handler jo ikke om kunst, det handler om opmærksomhed. Vi prøver ikke at destruere noget. Vi prøver at redde noget,« og fastholder, at værkerne ikke har taget skade af aktionerne. Men hvad mener kunstverdenen?
»Jeg ser det som hærværk«
Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt
– Hvad tænker du om aktionerne?
Ja der er en forbindelse mellem kunst, natur, klima, klima-bevidsthed og klima-aktivisme. Og ikke mindst den radikale og fundamentale forandring af vores samfund, som vi er nødt til at gennemføre, hvis vil vil leve/overleve på en bæredygtig måde.
Vi har nemlig desperat brug for kreativ nytænkning.
Det er en alt for underbelyst pointe Karen Grøn fremfører, nemlig at den ekstraudgift disse "aktioner" påfører museerne, skal hentes ind fra andre af et museums opgaver...
Er der i museumsloven taget højde for at museerne kan bruge en pæn pose penge på at reparere hærværk?
Spektukalære aktioner for at kæmpe for klimaet er absolut i orden.
Men aktivisterne skyder sig selv i foden, hvis de bruger hærværk og vold i deres aktioner.
Og aktionerne bør ikke gå ud over mennesker/aktiviteter, der er fuldstændig uskyldige i klima-krisen.
PS: Og det er virkelig ærgeligt, at museerne skal bruge penge på at beskytte deres værker. Da jeg studerede tegning, var det en fornøjelse, at kunne komme HELT tæt på rigtige kunstneres værker, uden glas imellem.