Kvantemekanikken er ikke kun fysik. Det er også en genial metafor for den tvivl og uvished, som præger vores liv

'..Det er ikke for at sige, at det er Niels Bohrs eller Werner Heisenbergs skyld [at atombomben findes]. Men de er medskyldige, og det bliver vi jo også i vores liv. Der er jo ikke et menneske, som ikke bærer skyld med sig på en eller anden måde,« siger hun [Anja Behrens]
??
Kan vi ikke snart få en kvalificeret kulturredaktør på Information, der ikke lader journalisterne slippe afsted med den slags bull-shit interviews1

Hæ hæ ❤
Godt sagt, Jens, og 'ro på', hun mener jo bare noget andet end dig.
Men vil du sige hvad præcis det er, du synes er bullshit?

Det er muligt hun mener et eller andet. Også at det er forskelligt fra, hvad jeg mener. Jeg ved det ikke.
Det hun skriver betyder noget i retning af: vi er alle medskyldige i... atombomben (?)
Hvis det er det hun mener, er jeg uenig. Og vil tillade at karaktere det som 'Bull shit'. Altså bla bla. Som resten af interviewet.
Det er derfor jeg beder om en voksen på kulturredaktionen, der kan give journalisterne eftersidning.
Hvad mener du frau Behrens mener?

Jeg tror hun mener at man ikke kan komme igennem livet uden at være en del af at andre mennesker lider i en eller anden form. Og det synes hun er skræmmende.
Det er et tema et stykket pga Niels Bohr og atombomben. For os andre er det et tema af andre årsager. Vi gør ting som skader andre.
Jeg læser det ikke som at alle har skyld i atombomben.

Ok så. Er vi ovre i protestantisk skylds- og syndsbevidsthed: '..men de [Heissenberg og Bohr] er medskyldige [i atombomben] og det bliver vi også i vores liv.'? Jeg synes det er banalt og noget vås.
Hvis jeg tænker længe og dybt, kan jeg måske øjne et par perspektiver, som Behrens ikke kommer ind på og journalisten ikke spørger ind til.
Så: hvad er det vi er medskyldige i i vores liv?

Tidsbølge funktionen (udviklet af Terence mckenna) viser os sandsynligheden for hvornår noget nyt og usædvanligt vil ske. Men først når tidsbølgen kollapser, vil det undergå den formalitet faktisk at ske, i virkeligheden.

Det virkeligt usædvanlige sker når "vanen" brydes.

"Vane" skal her forstås som naturlovene. De såkaldte naturkonstanter. Disse er faktisk ikke konstante, men variable, over tid.

Jeg vil gætte på, at vi lever i en ny tid, med en høj grad af udsædvanlighed.

"Det er også en genial metafor for den tvivl og uvished, som præger vores liv"

Det er den anden vej rundt. Der findes kun uvished i kvantemekanik fordi teorien ikke er komplet. Man kan vælge at dvæle ved vores uvidenhed og mangel på information, og det kan man så bruge til at "forklare" alt muligt hokus pokus mellem himmel og jord. Det har dog absolut intet med viden eller videnskab at gøre. Ikke at videnskaben ikke tidligere har været ude af en tangent. Karl Jung troede f.eks. stædigt både på alkemi og okkultisme indtil han døde i 1961.

Alternativt kan man lede efter de variable vi endnu ikke kender. Det går mere og mere op for mig med tiden, at det Einstein, Bohr og alle de andre diskuterede, ikke var atombomber eller krige, og at de formentlig godt vidste at Einstein havde ret i at teorien (selvfølgelig) ikke var komplet, men at hvis de tog skridtet videre, så slap de en helt anden djævel ud af kassen, i form af den "frygtede" determinisme. Det troede de i hvert fald.

Determinismen er så langt væk fra uvished som muligt, så selvom alle de problemer man har med at få de to store teorier til at harmonere ville forsvinde, så tør man i fysikken ikke længere tænke tankerne til ende. Set i et videnskabsfilosofisk perspektiv er det grænsende til patetisk, men vi er jo bare en flok skaldede aber på en tilfældig stenkugle i det ydre rum, så måske har jeg bare for høje forestillinger om vores evner.

@Mikkel Vuorela

Tjek videoen her. Den giver stof til eftertanke. Sabine Hossenfelder har på det seneste været ret stædig omkring problemerne med kvantemekanikken og det begynder at gå op for mig at hun har ret.

https://youtu.be/LJzKLTavk-w

Her er en anden video, hvor Sabine Hossenfelder skærer tingene ud i pap:

https://youtu.be/ytyjgIyegDI

Determinisme og indeterminisme er som Yin og Yang. Hvor Yin er det store (fx universet) og Yang det små (fx atompartikler).

Hvis man endelig skal snakke om "skyld" med hensyn til atombomben, kan det ikke være de oprindelige "kvantefolk". Og overvågningen i Farm Hall efter krigen viste, at Heisenberg slet ikke troede på, at kernevåben kunne anrette så stor skade.

Man kan godt lave forsøg med kernespaltning uden at tænke på kvantemekanik.

Havde det ikke været for Otto Hahn (som var elev af Ernest Rutherford), Lise Meitner plus et par stykker mere, ville der muligvis aldrig, men sandsynligvis først flere år senere, været udviklet teknikker (fredelige og krigeriske), der kommer af kernespaltning.

Otto Hahn var kemiker, så..... - åh, nej: Nu har jeg røbet endnu en ting ud af mange, som kemikere kan få skyld for!

Kvante-mekanik har ikke en skid at gøre med syndefald eller noget andet at gøre - så skulle opfindelsen af" jern til ståel" gøres ansvalig for sværd,plovskær og kanoner. Det er sider af samme sag og for at gøre det helt absurt kunne man bruge Bohr´s teori om dualitet som argument.

Det er for mig noget af en nedtur at læse denne "Afsnit 2" artikel.

Når man vil belyse problemstillinger af etisk og eksistentiel karakter, som angivet i rubrikken: " Kvantemekanikken er ikke kun fysik. Det er også en genial metafor for den tvivl og uvished, som præger vores liv", skal man ikke anvende en teaterinstruktør som kilde.

Kunstnere, kuratorer, forfattere, manuskriptforfattere, instruktører m.m. har ikke nogen speciel ekspertise i at belyse den slags problemstillinger ud fra et etisk og eksistentielt perspektiv. Selv om journalister ofte har en tilbøjelighed til at bekræfte deres uvidende læsere i deres fordomme om, at de har en sådan ekspertise.

Det har ikke noget at gøre med, om man er enig eller uenig i synspunkter, men om det intellektuelle niveau, man er uenig eller enig på. Det kan være utroligt inspirerende og givende at have en samtale med personer på et højt intellektuelt niveau, som man er uenig med.

Hvad med i stedet at anvende filosoffer og lignende, der tidligere har beskæftiget sig intensivt med den slags problemstillinger på højt niveau, som kilde?

Bare til Info:
Werner Heisenberg og Carl Friedrich von Weizsäcker arbejdede sammen med en række andre tyske fysikere i den såkaldte ”Uran Verein ” allerede fra 1939 på muligheden for at fremstille en atombombe. De to fysikere var de centrale personer. I 1944 erobrede amerikanske styrker universitetet i Strassburg (som da var tysk), og hvor Weizäcker dengang arbejdede (og var flygtet). En særlig efterforskningsenhed vurderede ud fra efterladte papirer, at tyskerne forsøgte, men ikke var tæt på at udvikle atomvåben.

Citat Fra Wikipedia: Det er i eftertidens undersøgelser aldrig blevet helt klart, om den manglende succes måske skyldtes en forhaling fra forskernes side for at undgå at støtte det nazistiske styre, eller om de af hjertet ønskede at udvikle disse våben. Kilder med forskernes udtalelser fra engelsk fangenskab peger i retning af, at de enedes om en version af deres historie, der indebar forhalinger, men at det var en efterrationalisering. (citat slut)

Hvad de ville med Bohr (Weizsäcker deltog ikke i mødet), er aldrig blevet klart. Et gæt på basis af andre kilder: De prøvede at få Bohrs vurdering af deres arbejde.

En kommentar på til billedteksten:

"Instruktør Anja Behrens har i teaterstykket ’København’ udforsket sammenhængen mellem kvantemekanikken og den menneskelige eksistens".

Det må være væsentligt at fastholde forskellen mellem kunstnerisk forskning og forskning på akademiske præmisser. Som en anerkendt dansk kunstner engang sagde til mig: "Jeg bruger ofte filosofien og kvantemekanikken som inspirerende udgangspunkt i mit kunstneriske arbejde, men det er på ingen måde det samme som, at jeg har nogen særlig ekspertise inden for filosofi eller kvantemekanik."

Et supplement til de kernefysiske muligheder for atomvåben, så udtog fysikeren Kurt Diebner senere patent på en deuterium bombe (brintbombe).

Han var også ansvarlig for sprængningen 3. marts 1945 på det militære øvelsesområde Ohrdruf af noget, som muligvis var en form for atombombe.
Ohrdruf blev kort efter overtaget af sovjetisk militær - lige til den tyske genforening og alle spor var forsvundet..
For mig er der ingen tvivl om, at tyskerne gjorde, hvad de overhovedet kunne for at fremstille en atombombe. De nåede det bare ikke. Og alle "hjemmeværende" tyske fysikere i forskelligt omfang hjalp til.

@Morten Balling

"Ikke at videnskaben ikke tidligere har været ude af en tangent. Karl Jung troede f.eks. stædigt både på alkemi og okkultisme indtil han døde i 1961".

Det er totalt misvisende at betragte Jungs tænkning som videnskab.

Jeg har læst de fleste af hans hovedværker og finder stadig hans tænkning inspirerende og anvendelig i forskellige sammenhænge, ligesom mange former for filosofi er det. Jeg springer dog over hans overvejelser af alkymistisk og okkult karakter.

Atombomben blev ligesom babyer lavet i gerningsøjeblikket. Helt enkelt. Af denne grund er vi alle produkter af en gerning, hvilket vel bare understreger det faktum, at der findes både gode og onde gerninger, som hensigten og benyttelsen efter gerningsøjeblikkets "fødsel" i sig selv.

Vil anvende et lille citat, Kristiane, 5 år: Når moderen og faderen laver en baby, har de ansvaret for hver sin del. Hvis det bliver en pige, har moderen ansvaret for den nederste del. Hvis det bliver en dreng, har hun ansvaret for den øverste del. Så enkelt er det.

Børn har nu engang sin helt egen fantasi og smukke måde at sige tingene på, der er noget "uldent" ved det, eller som Morten, 4 år, siger om hjernen: Håret beskytter hjernen ligesom et uldtæppe. Hvis der kommer hul i uldtæppet og hjernen slipper løs, vil man fortryde det. Med Mortens ræsonnement i tankerne er spørgsmålet, hvad sker der når man "slår" på hjernen med en "vandrende" pind, kan den lyd som kommer ud beskrives ved hjælp af noder eller unoder.

Hvorom alting er, atombomben blev skabt - og brugt, atomfrygten fra 1962 anno 2022 er den "vandrende" pind der historisk eksisterer, spørgsmålet er, hvordan dem som bærer kasketterne og træffer beslutningerne handler, det er dette som er dualitetens væsen, det er desværre ikke dette Niels Bohr, som Torben K L Jensen skriver er kendt for, hans tanker...

http://www.fredsakademiet.dk/library/bohr.htm

... her er en lille del af, link oven for, hvad han i et åbent brev skrev med henvendelse til FN i 1950: "Da krigen var endt og de store trusler om undertrykkelse af så mange folkeslag forsvundet, føltes overalt i verden en umådelig befrielse. Ikke desto mindre rummede den politiske situation mørke varsler. Den forskellige indstilling hos de sejrende nationer kunne ikke undgå at skærpe de uoverensstemmelser, som kom frem i forbindelse med fredsordningen. I modsætning til de håb om fremtidigt frugtbart samarbejde, der var kommet til udtryk fra alle sider og nedlagt i De Forenede Nationers Charta, kom manglende gensidig tillid snart for dagen".

Hvordan det er gået siden atombomben blev opfundet afhænger af, hvorledes man fortolker den klingende lyd som beskriver "kasketternes" noder og unoder. Dualiteten findes således imellem først prøvesprængningen derefter benyttelsen eftersom det er anvendelsen anden gang, der fører tilbage til udgangspunktet.

Ingen af jer ved hvad I snakker om, medmindre at I har en eller anden personlig erfaring at snakke ud fra. Det har jeg. Derfor snakker jeg ikke kun ud fra hvad andre har skrevet, eller hvad andre har erfaret.

Jeg håber at min åbenlyse provokation bliver modtaget sådan som den er sendt ud: På en konstruktiv og positiv måde.

Hej Jens
Det har set fra dit perspektiv nok ikke noget med kvantemekanik at gøre. Skyld er jo en helt anden ting.
Men fordi du spørger: Når vi gør ting som skader andre eller er med til at skade andre, uanset om vi ved det eller ej. Et eksempel kunne være at vi siger råber noget surt af en medtrafikant, som så bliver ked af det. Eller hvis vi undlader at trøste vores barn som er ked af et eller andet der er sket i skolen - Så er vi medskyldige, sådan som jeg ser det. Vi er nok ikke enige der.
Men fører os jo et helt andet sted hen. Jeg sikker på at man kan få meget tid til at gå med overhovedet at definere hvad skyld er.
(Det har virkelig ikke noget med protestantisme at gøre , hæ hæ)

Gunilla Kurdahl
27. december, 2022 - 15:51

Det har alt med kvantemekanik at gøre. Jens og de andre ved intet om kvantemekanik og/eller kvantefysik, medmindre, som jeg allerede har skrevet, at de har en eller anden personlig erfaring med kvantemekanik/kvantefysik.

Ofte bruges ordene kvantefysik og kvantemekanik i flæng, og det kan i sig selv være forvirrende. Så lad os starte med at slå fast, at kvantefysikken er de faktiske fysiske fænomener som finder sted i naturen mens kvantemekanikken er vores teoretiske beskrivelse - vores model - af de fænomener vi observerer.

Jeg går ud fra, at vi her snakker mest om kvantefysik, da starten på overskriften i artiklen er: Kvantemekanikken er ikke kun fysik.

Kvantemekanikken er faktisk slet ikke fysisk, men kun teoretisk. At kvantemekanikkens teorier er blevet videnskabeligt bevist, og derfor ikke længere kun er teorier, men fakta, er igen noget som mange slet ikke har forstået.

Så lad os snakke om kvantefysik. Og skyld, hvis det er 'det I synes det skal handle om.

Ifølge kvantefysikken, hænger alt sammen, uafhængigt af tid og rum. Vi mennesker er en del af det hele, og derfor medskyldige i det hele. Fordi vi...igen ifølge kvantefysikken...er med-skabere af det hele. Og med det "hele" mener jeg hele universet. Hvad der ligger udenfor universet, vil jeg slet ikke udtale mig om.

Uanset hvad; så har artiklen forårsaget en underholdende og interessant diskussion .
Tak til alle i kommentarfeltet for det :)

Til almindelig inspiration i forhold til etiske og eksistentielle overvejelser i forbindelse med udviklingen af atombomben og brugen af den:

Den danske digter Sophus Claussen førte samtaler med Niels Bohr om hans nye teorier inden for fysikken, og det gav bl.a. inspiration til digtet "Atomernes oprør" fra digtsamlingen Heroica (1925). Det slutter således:

"Alle Atomer i Verden forlanger at sættes i Frihed,
alle Nationer vil strides og alle Forbundne vil skilles.
Jeg, et Atom under Solen, jeg anraaber Lande og Bølger.
Træer og Sten og Metaller, Dyr og Fugle som aander,
Strømmen i Havenes Dyb og Ilden i Bjergenes Indre:
dersom vor Stjerne kan frelses, da lad os ej volde den Skade".

Ord til menneskesjælen.

Der er dem iblandt os kære menneskesjæl, som tror at De ikke er gud
For deres egen verdens ondskab, De tager intet ansvar
Og der er dem iblandt os kære menneskesjæl, som er dødens sendebud
Gud-ved-hvem De 'er - og hvor fanden De kommer fra.

@ Willy Johannsen

Teksten bag dette link kunne måske bringe lidt lys over det, du skriver med kernevåbenforsøg i Ohrdruf:
https://web.archive.org/web/20151221023239/https://www.ptb.de/cms/de/pre...