Kulturkommentar
Læsetid: 2 min.

Er der mon tale om et stockholmsyndrom, når vi begræder Disney Sjovs endeligt?

Et farvel til Disney Sjov er en accept af, at nutiden er ankommet til … nutiden
Klynger vi os til fortidens bittersøde begrænsninger, når vi begræder et farvel til Disney Sjov?

Klynger vi os til fortidens bittersøde begrænsninger, når vi begræder et farvel til Disney Sjov?

Fra DR

Kultur
2. december 2022

»JEG VIL SE DISNEY SJOV NUUUUUU!«

»Ja, men klokken er ikke 19 endnu, der er tyve minutter til, så …«

»NUUUU!«

»Ja ja, men husk, at det ikke er STREAMING, det …«

Prøv at forklare en seksårig i 2022, hvad flow-tv er. Eller nærmere: Hvorfor det er. Og prøv at forklare dig selv, hvorfor det er så vigtigt med en sådan tidsbunden flowoplevelse som den, mit barn får, når han skal se Disney Sjov mellem 19 og 20 fredag aften – selv om han i øvrigt klart fungerer bedre, når han kommer tidligere i seng.

Hvorfor gjorde det lidt ondt på mig og andre voksne, da DR onsdag annoncerede, at de ville lukke 31-årige Disney Sjovs kuratering af nyt og gammelt Disney-indhold? Og erstatte det med det nye FredagsTamTam (der også kan, gisp, streames) og indeholder blandt andet ny animation fra nordiske lande?

Er der mon tale om det stockholmsyndrom, der kaldes nostalgi? En klyngen sig til fortidens bittersøde begrænsninger?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Susanne Nielsen

Mine børnebørn 2 - 4 år ser ikke Disney Show! De ser pote patrulje, Gurli gris mm. Stream Tv.
Mine børn 40 +, holdt op med at se Disney Show for 30 år siden CA. Vi ser nogle gange Disney Juleshow d. 24/12.
Så jeg syntes det er helt fint at det stopper.
Mvh Susanne 60+

Jeg har i min lange pædagog-karriere og familie med børn og børnebørn og venners do... endnu til gode at opleve et eneste barn, der gerne ville ville se Disney Show for showets egen skyld...

Nej. Det har handlet om familiehygge, samvær i sofaen med forældre - og fredagsslik ad libitum!

Eller da en kollega i børnehaven lavede en gimmick med over for børnene at påstå, at selveste Statsministeren havde lovgivet om, at fredagsslik af hensyn til børns sundhed fremover skulle erstattes af gulerødder og broccoli - som så selvfølgelig blev serveret til eftermiddagsmaden...

... at nogle børn til forældrenes forbløffelse på indkøbsturen i Føtes havde insisteret på, at der SGU!!! da skulle købes - ikke fredagsslik, men gulerødder og broccoli...

Og som moderen undrende kommenterede: OG DE ÅD DET SGU - OG NØD DET! Så det gør vi da bare fremover...

Så på børnebørnenes vegne: TAK! til DR for omsider at skippe lortet!
Det var på tide.

jens peter hansen

Vi har ofte set de sidste 10 minutter, hvor de viser gamle Disney tegnefilm. Verdensklasse tegninger, underfundige indfald og masser af humor og sågar menneskeindsigt.

Søren Kristensen

Count me out. Jeg begræder ikke Disney Sjovs endeligt, for ligesom sikkert mange andre, så jeg kun de gamle sekvenser. Om børn har den samme fornemmelse for kvalitet, som vi der er vokset op med den ægte vare, tvivler jeg på og derfor forventer jeg mig mildest talt ikke mirakler af det nye program. Omvendt kan det vel heller ikke blive meget værre, så lad os se. Disneys guldalder er formodentlig forlængst forbi, sammen med mange andre taktile produkter om det så er knapper på tekniske apparater eller gramofonplader med omfattende covers, som børn af i dag naturligvis heller ikke savner.

Sneboldkampen er fantastisk! Stakkels Anders! Men Han Kæmper med fjer og næb..............................