Poetry slam fik mig til at fundere over, hvad fanden det er for en verden, vi har skabt for de unge?

»Jeg skal til poetry slam på fredag i Valby.«

»Til hvad?« spurgte min kone uanfægtet og læste videre i avisen.

»Poetry slam.«

»Nåh ja, herregud. Dine kolleger tror nok, at du afskyr digte. Men du kan da godt lide for eksempel Oskar Hansens sange eller Tom Kristensens digte,« sagde hun og læste videre.

Hun har ret. Det kan jeg jo godt. Jeg bliver som regel glad i låget af at nynne »Det er fanen, der favner hele verden, i dens folder er fremtiden gemt« eller genlæse »Hør, hvor han brøler om Landet Atlantis/ om Ungdom, om Kraft og om aldrig at vige/ at først gennem Landet Atlantis/ naar vi til Skønhedens Rige.«

Enkelt og ligetil, javel, men fyldt med visioner om ungdom, styrke og forandring.