Rebecca Solnit: Modstandskampen starter med glæde, fornøjelse og skønhed

Håb er ifølge den amerikanske forfatter Rebecca Solnit bevidstheden om, at fremtiden aldrig er afgjort. At umulige kampe er blevet vundet, at omvæltninger altid er kommet overraskende, og selv om vi er kommet sent ind i kampen mod klimaforandringerne, er det ikke for sent

Jesse Jacob

Kultur
9. december 2022

De, der går op i klima, kommer let til at gå ned på sagen. Det skyldes ifølge den amerikanske forfatter og aktivist Rebecca Solnit, at alt for mange går ud fra, at det er for sent. At vi ikke har løsningerne, og at de andre er ligeglade, og at der ikke er nogen, som rigtig gør noget, og at vi ikke har gjort nogen fremskridt:

»Men der er ikke noget af det, som passer«, siger Solnit:

»Overalt er folk i gang. Og løsningerne bliver bedre, billigere og mere effektive.«

Der er tipping points i naturen, hvor de forskellige effekter af klimaforandringerne påvirker hinanden, så det hele accelererer. Dem frygter vi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Kampen mod klimaforandringer er tabt for længst, men derfor kan vi jo godt kæmpe med dem; vi kan faktisk ikke undgå det.

Niels-Simon Larsen

Det er da godt, at de, der har brug for håb, kan finde det og desuden kan finde ly i ordene, at fremtiden aldrig er afgjort, men hvad med os, der har lyttet til adskillige videnskabsfolk, der ikke giver os ret meget at have håbet i? Og hvis fremtiden var en aktie, hvem ville så købe den?
Jeg mener, at vi må være kommet dertil, at med den leveform, vi har nu, er alt håb ude. At ødelægge med den ene hånd og håbe med den anden er absurd.

Det kræver mod at indse, at vi er på vej til kollaps, men fx Guterres siger det klart. Hvis vi ikke går ned på et meget lavere forbrugsniveau, går det galt. Vi skal ikke bare forestille os et økologisk liv, men begynde på et økologisk liv, der er totalt anderledes, og hvor sker det? Det sker kun i små klatter rundt omkring, og det nytter som en skrædder et vist sted.
Inf. kunne jo gå forrest i den omstilling. Jørgen Steens ‘gamle’ store omstilling er for længst slugt af Dansk Industri og lavet profit på. Der skal noget nyt til.

Ete Forchhammer

Niels-Simon Larsen, og det nye kunne være at flertallet, alle der ikke allerede er hoppet med på den lille, renere “vogn”, at de ændrede livsstil, forbrug, vaner…
End ikke en pandemi kunne få det til at ske, ej heller en finanskrise…
Er det ikke lidt meget forlangt at “den lille pjosker” skulle kunne mere end at gøre sit bedste? - hvad den i det mindste ofte gør…

At ødelægge med den ene hånd og håbe med den anden? De hænder sidder jo ikke på samme personer. Opgaven må være, ER! at få de ødelæggende hænder til at finde på noget klogere, bedre, “grønnere” at foretage sig…
Tilsyneladende sker det ikke efter diktat ovenfra, og udefra modtages heller ikke meget, så hvad er forgjort ved at opfordre til en sang og dans på vejen?

Men måske det skulle pointeres mere at det er glæderne uden nævneværdigt forbrug, der her opfordres til? De glæder der ville føre til næsten tomme lufthavne, motorveje, kødkøkediske, til nul trykte reklamer, osv…Kort sagt fundamentalt ændret livsstil, inkl. arbejdsliv, for de mange der stadig blindt hylder “plejer” - og som nu ser ud til at få lov til at fortsætte med at gøre det, står det til flertallet af politikerne. Suk, Det er fortvivlende.
Energien til at handle og modvirke håbløsheden må boostes med en morgensang…

Nova Lone Jespersen, Niels-Simon Larsen og johnny volke anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ete F: Nej, hvis ikke ‘den lille pjosker’ skal gøre det, hvem skal så? Inf. skal selvfølgelig sætte handling bag de mange ord. Hele tiden hører vi, hvor forfærdelig det går, og det er mange af os debattører enige i. Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi er repræsentative for læserne. Hvem skal man spørge om det?

Ang. sange har jeg som medlem af Klimaorkesteret skrevet mange klimasange, der bliver sunget til demonstrationer rundt omkring. De findes både på Klimasange.dk og på Klimabevægelsens hjemmeside. Der sker mange ting, men vi mangler lige det, der vipper det gamle system. System change. Not climate change. Det står der tit på skilte, og det er jeg enig i, men fra hvilket hjørne skal forandringen komme?