Kulturkommentar
Læsetid: 6 min.

Respekteret filmliste vækker opsigt og vrede. Pludselig er verdens bedste film instrueret af en kvinde

Sight and Sounds toneangivende top-100-liste over verdens bedste film repræsenterer ikke længere det filmsyn, der har været fremherskende de seneste mange årtier. Det oprører mange. Men det er fuldt fortjent, at ’Jeanne Dielman, 23, Quai du Commerce, 1080 Bruxelles’ nu er kåret som verdens bedste film
Chantal Akermans feministiske værk ’Jeanne Dielman, 23, Quai du Commerce, 1080 Bruxelles’ fra 1975 har under stor opsigt fået et boost på top-100-liste over verdens bedste film.

Chantal Akermans feministiske værk ’Jeanne Dielman, 23, Quai du Commerce, 1080 Bruxelles’ fra 1975 har under stor opsigt fået et boost på top-100-liste over verdens bedste film.

Foto fra filmen

Kultur
9. december 2022

Forleden offentliggjorde det indflydelsesrige britiske filmtidsskrift Sight and Sound – der udgives af Det Britiske Filminstitut, BFI – sin længe ventede liste over de 100 bedste film nogensinde. Og for første gang i listens næsten 70-årige historie var det en film instrueret af en kvinde, der indtog førstepladsen, nemlig belgiske Chantal Akermans Jeanne Dielman, 23, Quai du Commerce, 1080 Bruxelles fra 1975.

Dermed blev Alfred Hitchcocks Vertigo (1958), der toppede den forrige udgave af listen, og Orson Welles’ Citizen Kane (1941), der tidligere har været nummer et i mange år, henvist til henholdsvis anden- og tredjepladsen. Det vakte opsigt. Ja, nogle steder fremkaldte listen endda vrede og fik folk til at tale om, at den ellers så respekterede liste med ét havde gjort sig selv overflødig og utroværdig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

ulrik mortensen

Woke. Spørgmålet er, om man ikke gør filmen en bjørnetjeneste. Som Paul Schrader har skrevet: " ‘Jeanne Dielman’ will from this time forward be remembered not only as an important film in cinema history but also as a landmark of distorted woke reappraisal."

https://www.indiewire.com/2022/12/paul-schrader-sight-and-sound-poll-too...

Man må konstatere, at hele landskabet om film og filmjournalistik har ændret sig drastisk de seneste år og det man desværre ser er, at de dårlige takter fra brugeranmeldelser er begyndt at sive ind i de professionelles rækker.
Blonde er et godt eksempel. New York times giver den 2/10 mens Film giver den 10/10. Nok er filmanmeldelser subjektive, men de bør også indeholde et væsentligt element af objektivitet. Dette lader dog til at fylde mindre og mindre hos den enkelte anmelder, og de "rigtige" anmeldelser begynder mere og mere at minde om det man ser på f.eks. IMDB hvor forekomsten af 1/10 og 10/10 er alt for høj og i den grad indikerer, at der her er tale om amatører.
Heldigvis er danske anmeldere ikke hoppet på den vogn.

Det er en svær diskussion. For et par år siden kom Rolling Stones opgraderede liste over verdens 500 bedste albums. Black Lives Matter var på sit højeste, og pludselig hoppede Marvin Gayes 'What's Going On' op på førstepladsen. Det er et stærkt og ikke mindst vigtigt album, men musikalsk er det altså hverken markant eller omvæltende nok til at blive kaldt verdens bedste gennem tiderne. Hvis de her lister overhovedet skal have en relevans, skal de være modstandsdygtige overfor tidsånden. Man skal selvfølgelig vurdere, om de stadig holder og kan ses i dag - nogle film ældes mere med ynde end andre - men budskabet må ikke overskygge filmsproget og fortællingen. 'Jeanne Dielman' er sikkert en mageløs film, og det er superfedt, at de hvide, gamle mænd som mig selv er blevet udvidet til en mangfoldig skare af kritikere. Men hvis den om 10 år skubbes til side af film, der på samme måde har ramt en tidsånd (det kunne være klima eller krig) giver listen ikke megen mening.

PS: Jeg er vild med din liste, Christian Monggaard.

Søren Kristensen

Det er ikke bare en svær diskussion, den er åndssvag.

Man kan jo i det hele taget ikke tale om "verdens bedste"-et eller andet, uden at specificere - bedste, til hvad? Verden bedste kage - småkage? Verdens bedste bil - racerbil? Vedens bedste thriller, feel good-film, musical, western, psyho, melodrama, woke-, feministfilm eller dokumentar - hvad taler vi om? Ligeledes verdens beste album: rock, pop, soul, jazz, hiphop, you name it, men hvad taler vi om?

Når nu diskussionen om verdens bedste film er så dejlig fjollet og julen er en dejlig fjottet tid, skal den selvfølgelig have et bud. Min personlige er The Talented Mr. Ripley, som jeg ser mindst én gang om året - helst mellem jul og nytår, hvor en mental rejse til Venedig kan være tiltrængt. Men det jo bare min præferance og jeg forventer ikke at skulle dele den med andre.

Love actually er verdens bedste film. Det er ikke til diskussion

Erik Vestergaard

Kan man et eller andet sted se hvilke cineaster (tåbeligt navn), der er og var, eller bare noget statistik?

Gunilla Kurdahl

For en gang skyld et sjovt og interessant kommentarspor ... sådan helt objektet set selvfølgelig.
I får en 8 ud af 10 på min 'kommentarspor i Information'-liste!