Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget den.
Bob Dylan snød sine fans, fordi han var svimmel
Der findes en fast journalistaftale om, at man fiffigt må citere fra Bob Dylans bagkatalog, når man skriver om ham. I denne uge kunne The Guardian således under rubrikken »It Ain’t Me Babe« fortælle om den nyeste udvikling i sagen om de falske autografer. Her på opslaget fortalte vi i sidste uge, at 900 pengestærke Dylan-fans var blevet taget ved næsen, da de havde købt hans nye bog i en hundedyr signeret udgave – ikke signeret af ham, men af en robot.