Den 1. januar i år var det 60 år, siden P3 åbnede, i sig selv en stor begivenhed i dansk musikkultur. Men i den store DR-fortælling om P3 var det legenden Jørgen de Mylius’ indtog på radiokanalen, der gjorde hele forskellen for unge og deres musik. Hans 60-årsjubilæum som ansat på Danmarks Radio er i morgen – søndag den 29. januar.
For 60 år siden var der et seismisk skifte i gang.
Verdens første teenagegeneration havde fået sit eget talerør, sine egne danse, sin egen musik. Det var børn af efterkrigsgenerationen, de fik højere uddannelser og havde både tid og penge. Begge dele brugte de på rock’n’roll eller pop, som det også hed dengang.
De købte syvtommersingler med Elvis Presley, Beach Boys, Cliff Richard og The Beatles. Rejsegrammofonen og den transportable transistorradio var kommet til verden, og herhjemme klagede folk i magasinet Familie Journalen over, at de ikke kunne få ro på strandene og i kolonihavehusene.
Den nye generation larmede, og den mere elguitarkrassende del af larmen blev døbt pigtrådsmusik. Det var ikke pænt ment.
Hvis man skal tro billedet, ser det ud som om han ikke rigtigt kunne bestemme sig for om han helst ville spille plader eller bånd. Vi der lyttede med var nu ligeglade, bare det ikke var gammeldags.
“Mellem lektierne”? En sådan titel husker jeg ikke. Måske der tænkes på den mere uforpligtende ditto “Efter skoletid”.
Især Hans Jørgen Skov blandede genrerne, - til stor græmmelse for undertegnede, for det gentog jo blot Giro 413 lidelserne hvor man måtte igennem Den gamle gartner, Fangernes kor og lignende før man - måske! - tæt på lukketid nåede en enkelt skive med Elvis.
De Mylius debuterede i "Mellem lektierne", siden var han vært på en række andre programmer.
Endejlig historie! Men også tankevækkende når man tænker den "rigtige" historie og hvem og hvordan den blev/bliver skrevet.