Interview
Læsetid: 21 min.

Er det blevet lettere eller sværere at være mand i dag? Tre generationer af mænd gør status

Én af de store samtaler i 2022 handlede om, hvad en mand kan tillade sig. Information har samlet Lasse Dein, Peter Land og Kristen Bjørnkjær til en snak om følelser, Tobias Rahim, maskulinitet og #MeToo
Fra venstre: Kristen Bjørnkjær er født i 1943, Lasse Dein i 1996 og Peter Land i 1966.

Fra venstre: Kristen Bjørnkjær er født i 1943, Lasse Dein i 1996 og Peter Land i 1966.

Frederik Danielsen

Kultur
6. januar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

I en lejlighed på 3. sal med udsigt mod metroen på Amager Torv sidder tre mænd og drikker kaffe.

P3-satiriker og skuespiller, Lasse Dein, kunstner og højskolelærer, Peter Land og forfatter og tidligere journalist, Kristen Bjørnkjær.

Jeg har samlet dem her, fordi jeg er nysgerrig på at høre deres refleksioner og erfaringer om det tema, der har gennemsyret meget af populærkulturen anno 2022: maskulinitet og følsomme mænd.

De har nemlig været her og der og alle vegne i år:

Fodbold- og håndboldtrænere, der kniber tårer på tv. Musikerne, der aflyser koncerter af hensyn til deres mentale helbred. Store mænd, mænd der græder, mænd der udgiver bøger om mænd – og Claus Meyer, der græder over tennis.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Åh, så kender jeg den Information, jeg elsker, igen - med en sådan samtale.
Det er dog ikke med yuppierne, at tilbageskridtet kommer, der går et årti mere. Tværtimod er 80erne jo årtiet for tvetydig kønslighed med stor dyrkelse af alternative kønsidentiteter.
Konformismen kommer først i løbet af 90erne, hvor liberalismen igen afsporer civilisationens etiske værdisæt.

Nikolaj Lykke Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Hovsa, de mangler jo ko-repræsentation af the ace generation. De, der blev født i halvtresserne, de der hørte Stones og Beatles som børn, og Cliff og Elvis og Charlie Parker og Ulven Peter. Som har lyttet og røget og danset med hele vejen til Woodstock og Huset og Loppen og Saltlageret. De, der husker Biafra, Robert Kennedy mordet og King og Vietnam, Chiles Allende og ikke mindst Fylan og Neil Young hele vejen. De der vandrede ad de nyligt trådte stier hele vejen fra barndom til ungt menneske, indtil det gelé agtige MTV tog over.

Anders Sørensen

Jeg går ikke specielt meget op i tegnsætning, men:

"P3-satiriker og skuespiller, Lasse Dein, kunstner og højskolelærer, Peter Land og forfatter og tidligere journalist, Kristen Bjørnkjær" er tæt på ulæseligt. Det skulle være:

P3-satiriker og skuespiller Lasse Dein, kunstner og højskolelærer Peter Land og forfatter og tidligere journalist Kristen Bjørnkjær.

David Zennaro og Anna Regine Irgens Bromann anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ah, Anders Sørensen, hvis det skal være rigtigt rigtigt, så er det 'P3-satiriker og skuespiller, Lasse Dein, kunst og højskolelærer, Peter Land, og tidligere journalist, Kristen Bjørnkjær.' :-)

Anders Sørensen

@Steffen Gliese, nej.

Men lad det nu lægge.

Svend Jespersen

Undskyld, men jeg kunne ikke dy mig for at videregive en anekdote fra min tidligere gymnasielærer ang. betydningen af tegnsætning. Nogle vil vide, at der var en del polemik mellem Søren Kierkegaard og andre af datidens litterære skikkelser i det københavnske åndsliv. Kierkegaard blev ofte gjort til grin, og én af hans modstandere beskrev hans smag for kvinder med denne sætning, som han hævdede stammede fra forfatterens egen pen:

"Oh, jeg elsker dig, kvinde uden ende".

Steffen Gliese

Jo, Anders Sørensen, appositionskomma.

Søren Kristensen

Jeg har det med at bruge alt for mange kommaer, synes jeg selv, og er derfor begyndet at luge lidt ud, når jeg ellers husker det. Så jeg var nok kommet op med noget a la: "P3-satiriker og skuespiller Lasse Dein, kunst og højskolelærer Peter Land og tidligere journalist Kristen Bjørnkjær." Måske med et komma foran "og", men kun måske, for det er vel i grunden ikke strengt nødvendigt? Men jeg har så for det første aldrig rigtig fattet de (efterhånden gamle) nye kommaregler og for det andet har jeg en lettere anarkistisk tilgang (også) til sproget, så når jeg for alvor kommer i tvivl om et komma - tja, så kan jeg sagten finde på at erstatte det med en tankestreg. På den måde bryder jeg i hvert fald ikke kommareglerne.

fin egenfeldt

For mig var det væsentligste i debatten bemærkningen om at maskulin og feminin var egenskaber der kunne diskuteres frigjort fra køn. Han og hun køns væsener kan have alle holdninger, følelser egenskaber som vi alle helst sammen bøvler med at finde en form for orden. Det er nødvendigt for at finde os selv. Mon ikke han og hun kønnede frit kan forsøge at udvikle sig selv og udtrykke de værdier de finde væsentlige - feminine som maskuline. Penis/vagina aspektet er væsentligt i en del "specielle" aktiviteter, men næppe dem der optager flest af dagens timer.

Lasse Dein refererer til sine 'drengefællesskaber'. Jeg finder det lige så patetisk, når mænd kalder sig drenge, som når kvinder kalder sig piger.