
Lørdag eftermiddag. Man tusser rundt derhjemme, støvsuger, vasker tøj, ligger lidt på sofaen. I mit hjem er den slags weekendsysler intimt forbundne med at høre radio. Allerhelst P1.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om andre helst er fri for at lytte til klogeågers knævren, når de endelig har fri. Det er jeg ikke. Men efter DR’s omlægninger af sendefladen på P1 til fordel for mere digitalisering kan jeg om lørdagen lige så godt spare mine ører. Jeg har nemlig hørt det meste før.
Der er efterhånden så mange genudsendelser på det tidligere flagskib af en kanal, at jeg efter de to timers live formiddagsradio i programmet Ugen forfra flere lørdage i træk har været ved at ryste mit lille højtelskede DAB+-apparat og spørge: Er du gået i hak?
Tag nu i lørdags, den 14. januar. Efter middagsradioavisen, som trods alt ikke var forproduceret, sendte man et udmærket afsnit af historiepodcasten Bakspejl. Afsnittet handlede om en tale om klimaforandringer, som Margaret Thatcher holdt i FN i 1989.
P1 er overhovedet ikke værd at lytte til i weekenden.
Kan kun være enig.
Der var engang...
Weekenden har altid været genudsendelser - af hensyn til dem, der i ugens løb ikke har mulighed for at høre programmerne; men siden DR måtte afgive en radiokanal, har man ligesom kørt et dagligt treholdsskift med udsendelserne i flow 9-18, 18-24, 24-6. Så behøver man ikke også genudsende eller samle op i weekenden - især fordi hele ideen jo nu er, at man kan gå ind på nettet når som helst at høre de udsendelser, man gerne vil høre, så i princippet kunne man fuldkommen afskaffe genudsendelserne, ligesom man uden videre kunne gøre hele DRs katalog tilgængeligt i alle døgnets 24 timer og tilføje det 20 nye timer pr. døgn.
Ja genudsendelsernes "fader" var Per Stig Møller, da han som kulturminister tog en kanal fra DR og gav den til Det Berlingske hus .
Giv dog DR den kanal tilbage samt flere penge så lyttere og seere kan få en god , solid og alsidig formidling.
Det er trist men sandt. P1 var rigtig god radio indtil for nylig. Jeg er holdt helt op med at lytte til DR.
Savner især Esben Kjær som havde evnen til at give mig en rigtig god start på weekenden.
DR - RIP
Enig - og savner den tidligere udgave af Orientering - hele ugen. De nye udgaver giver ikke samme overblik over aktuelt nyhedsstof.
Ikke alene sender P1 det samme program 3 gange om dagen, flere programmer er allerede genudsendelser og når der så også med sirupsstemme annonceres at man kan finde udsendelsen i dr’s podcast univers … så har jeg nået kvalmegrænsen. Flere og flere programmer er sludreprogrammer, som er helt uden aktualitet, men i det mindste lader det til t værterne hygger sig.
Sådan har jeg det med Udsyn. Jeg kan ikke holde ud at høre speakeren, langsomt og teatralsk og helt unaturlig stemmeføring. Det er endnu ikke lykkedes mig at høre mere end 2 minutter, så lukker jeg. Sådan var det i øvrigt osse, da hun var på morgenradioen. Send hende på speakerkursus!