Hævet over TV Avisens hundedyre studie, P3’s bordfodboldborde, den såkaldte ’Indre Gades’ mange cafémøder og de endeløse mødelokaler, radiostudier og hæve-sænke-borde tager nyhedsdirektør Sandy French imod mig i et spartansk indrettet glasbur på tredje sal i DR-byen på Amager. Det er hendes kontor. I hver deres ramme hænger fire pædagogiske plancher med DR’s mål og ambitioner.
Det er mere »low key« end de kontorer, jeg har besøgt generaldirektøren og kulturdirektøren i, siger jeg, og Sandy French svarer, at hun nok også er lidt mere low key.
Jeg har sat hende stævne, fordi hun som øverste chef i DR Nyheder har det endelige ansvar for de forandringer, som har kunnet høres og ses på nogle af de tv- og radioprogrammer, som Information her i begyndelsen af 2023 har anmeldt.
Om Deadline skrev vi, at tv-programmet med sit nye format har mistet sin dagsaktuelle nerve, mens vi kaldte det nye Orientering en »rodet kombination af podcast og liveudsendelser«.
DRs opgave er at løfte seere og lyttere til det, der åbenbart er et særligt eksklusivt niveau for Informationslæsere.
Har det værdi for den enkelte, der bruger os? Er vel ligeså meningsfyldt som, hvis DSB havde som værdi: transport til den enkelte der tager toget?
Det harmonerer vel meget godt med regeringens plan om at sænke uddannelsesniveauet i samfundet.
Mere uvidenhed giver mindre modstand
P1 Orientering har jeg været trofast lytter af i omkring 40 år og sammen med Information, har programmet været min kilde til (dags)aktuelle nyheder og analyser. Jeg ser aldrig nyhedsudsendelser på fjernsyn, og har i årevis kunnet glæde mig over at være lige så opdateret som alle andre vha. de to medier. I det nye format veksles der mellem en halv times aktuelt stof og en halv times stof, jeg lige så godt kunne høre en anden dag, fx som podcast.
Som det rigtigt nok er sagt i forbindelse med ændringen: efter nogen tid vænner folk sig til et nyt format. Jeg er selv forbløffet over hvor hurtigt man kan ændre faste vaner, efter 40 år er jeg faktisk allerede holdt op med at høre Orientering dagligt. Så hvis målet er helt at fjerne stof fra DR´s flader, som Informations-typer kan have særlig interesse i, så er det næsten nået i mit tilfælde.
Vi skal være for alle, og ikke bare Informations læsere, siger DR. Desværre ser det ud til at bestræbelsen på at nåp alle betyder at DR går efter laveste fællesnævner.
Tja, så blev det bekræftet - P1 gider ikke deres trofaste ældre lytter- og seerskare. I de seneste år er der blevet mindre og mindre interessant formidling på specielt P1, så jeg er gået fra tæt på 10/12 timers lytning om dagen til 1-2/12 timer nu. De nye podcast formater er simplet hen for fodslæbende - mange af emnerne er blevet behandlet enten på skrift eller på lyd før de når frem til Genstart, Tiden og nu også de to podcasts i det tidsrum Orientering udfyldte indtil for en måned siden.
Det er også gået tilbage med den generelle kvalitet - det valgte format for P1 Morgen og de to halve timers direkte radio i Orientering indeholder alt for mange småfejl, hvor tal er forkerte ligesom tidspunkter, navne og sammenhænge - ofte elementer der allerede har været nævnt korrekt tidligere eller i en af radioaviserne - det er bund irriterede (for en Information læser - må man forstå).
Og når jeg nu er i det gnavne hjørne: jeg hører nok til i det ældre segment af DR's lyttere - +65 - men det betyder altså ikke at mine musikalske referencer skal findes tilbage i 1800 tallet eller at jeg ikke er aktiv bruger af f.eks. sociale medier, så det bliver decideret pinligt når man på P1 får en advarsel som: pas på, nu kommer der pigtrådsmusik - eller når værten siger: nu skal vi lige forklare hashtag for vores ældre lyttere - hvem pokker tror i egentlig vi er? - Jeg har formentligt hørt noget mere pigtrådsmusik end den yngre medarbejder der advarede mig så jeg ikke skulle blive for chokeret, og jeg vil tro at viden of hashtags ikke direkte er aldersbundet (det er eksempler fra de sidste 10-14 dage).
Nok om DR - der er andre stadig fremragende radiosendere derude ...
Sandy French påpeger, at "vi har jo en forpligtelse til ikke kun at servicere Informations læsere".
Godt så.
Men hvorfor skyde til måls efter Ekstrabladets læsere?
For tyndt, Sandy French!
Vi er allesammen "abonnenter på DR, mens abonnementer på trykte medier tegnes særskilt for ikke bagatelagtige summer.
Hvorfor skal DR's ambition være at tale folk ned i stedet for at os op?
Jeg prøver at forstå det her newspeak. Lad os starte her: »Det, vi er rigtig dygtige til, er at lave og sende lydindhold og farvefjernsyn. Det har vi gjort i årtier. Nu skal vi sikre os, at vi bliver lige så gode til ikke kun at lave det der, hvor vi har besluttet os for at sende det, men også til når brugerne har besluttet sig for at lytte eller se det. Og det er en stor omstilling.«
Farvefjernsyn? Jeg husker DR1 som rigtig godt, faktuelt fjernsyn - ikke som farvefjernsyn...
"men også til når brugerne har besluttet sig for at lytte eller se det" men hvordan beslutter de det?"
Hvad kommer først? Forbrugernes sker åbenbart. Så hvem styrer det? Ikke DR, åbenbart. Men Facebook og TikTok? Der er langt fra dem til public service.
Er dette interview virkelig autoritativt for DRs redaktionelle politik?
DR og TV2 taber seere af flow radio og flow TV, fordi flow seere og lyttere er en uddøende race, mest pensionister og bedsteforældre af alle slags.
Det er bedrøveligt at læse ronkedorernes kommentarer, og så betragter de sig som intellektuel overlegen andre læsere/seere og lyttere.
Det er som ingen af kommentatorerne har kontakt til de unge.
Hvis der ikke kommer nye unge/yngre lyttere og seere til så mister DR og TV2 deres berettigelse.
Hej Henning,
Har du selv “kontakt til de unge”?
Hvad siger de så om Orientering? Har det nye format fået dem til at flokkes på DR’s podcast eller streaming?
Og her skal det huskes, at Orientering nye format også er lidt “fusket” på podcast-fronten, i og med at det er blevet splittet op i flere forskellige podcasts, hvilket kan påvirke antallet af downloads/afspilninger.
Desuden er det vel ikke mindre relevant at holde på de lyttere man har, end det er at rekruttere nye? Taber du to lyttere for at få én ny har du en dårligere/lavere, samlet dækning og en diskutabel håndtering af den højt besungne public service-forpligtelse.
For mig har DR ingen værdi længere. Jeg ser hverken sport, vejrudsigter, lagkage dyster, løvens hule eller Aftenshow. Og DR TVA sender det samme overfladiske nyheds flow gentagne gange hele dagen. For bare få år siden var DR stadig relevant. Men efter at have været en tur igennem den blå kødhakker er der ikke mere tilbage.
- Fra folkeoplysning til kommercielt main stream konkurrence TV på rekord tid.
Desværre kan man ikke opsige DR, da det er finansieret gennem skatten. De 200-300 kr. pr. måned kunne jeg sagtens bruge på andet mere interessant.
Og så lige min personlige historie med Orientering:
Jeg startede med at høre Orientering som barn/ung i det “gamle” format, hvor indslagene primært var med DR’s faste korrespondenter, der var lande- og emnespecialister med langt og indgående kendskab til deres områder.
Jeg oplevede en vis nedgang i kvalitet og dybde, da den “gamle garde” mere eller mindre gradvist blev (tvangs)pensioneret og formatet skiftede til i højere grad at blive et “interview med eksterne specialister”, men til gengæld blev fladen så udvidet til 2 timer i stedet for 1.
Der var dog stadig visse af DR’s egne fagjournalister ombord og eks. Jesper Tynell var én af dem, der klarede at føre arven videre på fornem vis, men i en særlig form, hvor han ikke lavede indslag hver dag eller uge, men til gengæld kørte en række længere, sammenhængende indslag, når han “havde fundet en sag”.
Det nye format er hverken særligt aktuelt eller særligt dækkende ift. dybde og baggrund, så at det har overtaget titlen Orientering er reelt at smykke sig med lånte fjer.
Nu er det bare endnu et “tilfældig journalist interviewer en-eller-anden”-blabla med et ret lavt indholdsniveau pr. indslag og minut ift. tidligere. Dette lader til primært at skyldes, at interviewerne ikke virker til at have noget specielt dybt forhåndskendskab til det område deres interviews omhandler, hvilket gør, at de sjældent får stillet spørgsmål ud over det mest basale, overfladiske vidensniveau.
Så hvorfor skulle nogen som helst (unge, midaldrende eller ældre) egentlig vælge denne version af Orientering til frem for en hvilken som helst anden af de talrige andre overfladiske nyhedskilder?
Hvorfor overhovedet kalde det Orientering, hvis man ønsker at lægge formatet med “aktuel baggrund” i graven? Det er jo en fair redaktionel beslutning at ville stoppe med at lave et bestemt format eller program, så hvorfor denne form for hykleri/fuskeri, hvor man beholder navnet, men reelt fjerner indholdet?
Argh, jeg huskede forkert, Morten Hansen, men du har ret, det 'gamle' Orientering var en time og så ti minutter på den anden side af 18-radioavisen, inden der var Nyheder fr Grønland., jeg huskede to timer. Men det er klart, at DR ikke længere har tid til en bredde, når de kører magasinprogrammer i totimersblokke hele eftermiddagen.
Noget af det fantastiske ved O dengang, synes jeg, var oversigten i begyndelsen med tidsangivelse for de enkelte korrespondenters indslag.
DR burde vænne sig af med at have to studieværter, det fjerner stringensen, også når disse studieværter er 'gæsteværter'.
Morten Hansen.
Jeg kender ingen unge der lytter på p 1 endsige lytter radio.
DR er med andre ord bange for at blive for højpandet. No worries.
Hun siger, at de skal passe på med at lave for meget indhold til en bestemt gruppe.
Hvad mener hun så om at de har smadret P4 eftermiddag og aften med LIGA?
Det er sgu da til en bestemt gruppe.
”Værdi” er mere værd for dem, end lyttere og seere, OK så er det nok derfor, at jeg har smidt DR lyd ud. De er åbenbart ligeglade med, hvor mange lyttere de har, for de får jo penge for at have succes, men pyt med lytterne.
Når de skal spare penge, hvorfor fyrer de så med arbejdere, der sidder i studiet og gør deres bedste for os? Nej de skulle hellere fjerne noget af deres toplønninger, er der ikke noget med at ”chefen” får ca. 4 millioner om året, og hvad laver hun for den løn? Jeg aner det ikke, og hvis der er problemer, så gør hun som mange andre topledere, hun lægger ansvaret fra sig, for det er jo ikke hendes opgave.
Andre har også skrevet det, vi kan ikke melde os ud af DR, så vi skal finde os i, at de laver for meget lort, for deres egen skyld.
Det er godt, at der findes andre radiokanaler i udlandet, der er bedre end DR.
RSH har et bedre og mere alsidig musikudvalg end DR, for de er ensporet med deres musik.
Udenfor artikel. DR TV sender mange genudsendelser, og derfor kan det ske, at DR TV også ryger ud, der er andre kanaler, der dækker nyheder med mere lige så godt som DR.
@Lotte Jørgensen "Nok om DR - der er andre stadig fremragende radiosendere derude"
Dem vil jeg gerne lytte til. Vil du ikke foreslå et par af dem?
Problemet er jo nok, at den gode nyhedschef slet ikke kan finde unge lyttere, for det gider de ikke, når der er andre mere interessante ting at finde ude i rummet. Hun og chefen Rørby skulle finde på noget andet at lave.
Så kunne man jo nok lige så godt gøre os ældre lidt mindre utilfredse ved at sende noget mere med kvalitet og substans.
Det er ikke for at skabe mere oplysning i kongeriget, at DR har forringet Orientering og Deadline. Det er heller ikke for at holde seere og lyttere fanget ved skærm og højttaler; sendetiden er blevet reduceret. Man kan kun få øje på tvivlsomme motiver som politisk opportunisme og DRs bidrag til konkurrencestatens velgående i et land, hvor den nye regering har gjort reduktion af uddannelsesniveau til en målsætning.
Det er et mærkeligt sted at være statsborger.
DRs nye mål for VÆRDI (tidligere havde man mål for succes) er at tre ud af fire danskere (ikke lyttere, men danskere) skal opleve at indhold fra DR “personligt giver konkret værdi”. Javel så… jeg erkender at være den fjerde og synes ærlig talt at DRs nyhedsredaktør udtrykker sig dumsmart. Jeg hører radio for at blive klogere. Nu lytter jeg Information.
DRs store problem er, at de over årene er gået fra at være en bærende kulturinstitution, der som medie gav borgerne bred adgang til alle dele af det civile samfundsliv i kraft af oplevelse og oplysning.
I stedet er de blevet et nyhedsmedie, der fodrer de adrenalinhungrende i alle former for aktivitet, om det er 'konkurrencer' eller 'aktualitet'. Men de bør virkelig være det stabilt og kontinuerligt udviklende for alle dem, der ikke lige har deres gang på universitetet eller i andre dele af det samfundsopretholdende folkelige fællesskab.
Vi er nogle, der stadig kan huske, at erhvervsstof stort set blev forbigået, bortset fra i særlige magasinprogrammer og kritiske kommentarer, som især Stig Andersen en overgang var berygtet blandt de private interessenter for at levere.
DR leverede også konsekvensberegninger af nye lovforslag - alt dette som uafhængig journalistik snarere end mikrofonholderi for andre interessenter i samfundet, herunder den hær af professorer, som vi af en eller anden grund belaster de videregående uddannelsesinstitutioner med.
@Henning Kjær:
Så dit argument er altså, at DR skal appellere til unge, der ikke lytter til radio almindelighed og P1 i særdeleshed ved at støde dem der faktisk lytter til P1 (enten via radio, som podcast, eller via streaming) fra sig og at disse “ronkedorer” bare skal tage en tudekiks?
Har du noget indtryk af, at “de unge” efterspørger det nye Orientering-format eller tilsvarende programmer? Det har jeg nemlig stadig til gode at se belyst.
Jeg har ærligt talt en lille smule svært ved at følge din logik, eller hvad det er du argumenterer for her.
Stik imod alle forudsigelser er flowtv jo ikke i tilbagegang - men selvom mange flere, mig selv inklusive, ser tv på computeren, når det passer, så er det, der ses, også af ungdommen, jo lange tirader og indviklede og oplysende foredrag på f.eks. youtube.
I Danmark er transmissioner og optagelser af koncerter og teater kontroversielle, men i resten af verden er det i vækst, og teknologien gør det muligt for institutionerne at producere selv, om end det selvfølgelig ikke bliver helt i samme kvalitet som en professionel redigering.
Vi hænger fast i en forståelse af autenticitet, der desværre forvrider vores forståelse af betydningen af nærvær og oplevelse. Vi lever nogle gange i et ligesom barnligt krav om følelsesmæssig tilfredsstillelse, når det rent faktisk er tilskuerens rolle, vi indtager, eller i hverdagslivet, når vi afskriver almindelig høflighed som falsk, blot fordi den ikke er inderlig. Jeg er lidt træt af det.
I forhold til de elektroniske medier er jeg meget træt af det, fordi jeg voksede op på et tidspunkt, hvor man faktisk kunne møde og blive dannet til den borgerlige offentlighed af det almindelige tv-program igennem ugen. Og jeg fandt det som barn hverken kedeligt at skulle se to mennesker i et studie diskutere ny litteratur eller at se en transmission fra Det Kongelige Teater, hvor skuespillerne fandt det intimiderende at være sminkede til det store auditorium, hvilket kun siger noget om, at man måske som skuespiller ikke altid helt forstår, hvordan man gør indtryk.
DR mangler forståelsen for sin helt særlige rolle i dansk kulturliv, og man må se at finde tilbage til den, hvis man ikke skal blive overflødig. For uden DR er vi trods alt endnu værre stillede.
Der forringes, skæres ned og især jappes igennem indslagene på en popsmart facon med useriøst underlægningsmusik.
DR er på en farlig deroute, man har i årevis skåret ned på minuttal og dermed både på dybden og i bredden af dækningen (færre nyheder og kun enkelte store). Dette giver sig også udslag i japperi i både radio ogTV hvor værten konstant afbryder og taler ind over den der bliver interwievet fordi det hele skal presses ind i et meget strikt minuttyrani. Her ville det måske klæde DR ikke at være så firkantede og rammeorienterede hvis der virkelig sker nyt derude i den store verden eller interviewet pludselig bliver interessant.
Jeg som borger, lytter og seer har behov for at høre hvad politikere osv. mener i dybden, jeg vil gerne høre deres uddybende svar i radioaviserne, debatten, orientering osv. ikke bare deres overskriftssvar og af værten forudindtagede ståsted. Det er kun sådan jeg kan og har mulighed for at tage stilling og danne egen mening og holdning til tingene og verden.
Samtidigt savner jeg en konstruktiv journalisme som gør os klogere og giver os ny information, viden og vinkler, f.eks. er Debatten bare blevet et sted hvor man dyrker konflikten godt opmuntret af værten som hellere hælder benzin på bålet frem for at gøre os klogere. Der køres for meget i de samme gamle riller og gamle steotyper og det spilder seernes tid.
Må jeg anbefale at TV-Avisen igen bliver mindst 30 minutter i nettotid, radioavisen pr. time mindst 5 min i nettotid og Deadline i øvrigt igen sendes live og hver dag, gud hvor jeg savner det gamle deadline som lige kunne sætte et aktuelt punktum for dagen og lige nå at få det sidste med såfremt der er sket noget ude i den store verden.
Det DR kan til forskel fra mange andre, det er netop det at være aktuel og sende live, og det bør man dyrke og holde ved, Debatter, nyhedsudsendelser, koncerter osv. meget mere af det, for det er nemlig mere autentisk og troværdigt fremfor alt er redigeret og puttet på "dåse" inden det udsendes.
Det er en "skjult" besparelse at alt nu nemt og bekvemt skal optages på dåse frem for det modsatte. Live udsendelser gemmes også i dag på dåse efter de er udsendt og man kan streame dem når man vil efterfølgende. Det er en god service, og bør være i den korrekte rækkefølge. redigeret dåseindhold som er optaget timer eller dage forinden og som sendes "live" det er tendere mod falsk varebetegnelse sammen med alle de andre problemstillinger jeg har nævnt.
DR lad være med at jagte laveste fællesnævner, i risikere at gøre jer selv ligegyldige og overflødige, så måske det ville være en rigtig god ide at lytte bare en smule til informationslæsere, og iøvrigt kan man sagtens læse mange andre aviser og følge med mange andre steder selvom man lige skriver sit besyv på disse sider.
»Nej, vi har en ambition om at nå mindst ni ud af ti danskere med vores nyhedsindhold. Og det er en ret vild ambition.«
Samtidigt har DR en dagsorden , som indebærer mindre nyhedsdækning og samtidigt lukkes de dybdeborende debatter og orientering, ligesom P3 lytterne nu er helt fritaget for information og nyheder.
Demokrati er historisk baseret på oplyste borgere; hvornår indser vores allesammens DR at der IKKE er sammenhæng mellem de flotte ambitioner og de konkrete handlinger?
Har DR en ledelse?
Steffen Gliese: "DR mangler forståelsen for sin helt særlige rolle i dansk kulturliv, og man må se at finde tilbage til den, hvis man ikke skal blive overflødig."
Her rammes der meget præcist.
Netop overflødigheden.
På stående fod kan jeg eksempelvis ikke komme på et program på DR1 TV, som ikke ligner og lige så godt - eller bedre - kunne være på en kommerciel reklamefinansieret TV-kanal.
Begrundelsen og legitimiteten af en skattefinansieret TV-kanal er vel, at denne skaber programmer af en karakter, som borgerne generelt finder nyttige/nødvendige som medvirkende til at forme et samfund qua oplysning, debat, kultur. Altså samfundsmæssige nødvendige dannelsesprocesser, der er i borgernes egne hænder og uafhængige af kommercielle hensyn.
Det, Jørgen-Erik Rasmussen, har du simpelthen ikke ret i - og TV2 er det store, grimme skræmmeeksempel, hvor altid bare er lidt tarveligere, selvom det måske glimter lidt mere. Det er også umiskendeligt mere blåtfarvet, selvfølgelig, det baserer sig på en blå verdensforståelse.
DR producerer faktisk stadig fremragende programmer om historie, videnskab, kunst og kultur, men de gemmer dem væk.
På samme måde kan man sige, at DR på børneområdet har taget et modigt, men også vellykket, valg, viser det sig, med omlægningen fra Disneysjov til en demonstration af alt det, vi har udviklet i Norden i kraft af bl.a. forbilledlige uddannelser i animation og narration. Faktisk er det skammeligt, at de danske tegnere og fortællere ikke forlængst har fået en betydelig og fremtrædende rolle i vore egne medier, hvor de naturligt hører til.
- og selvfølgelig var jeg lidt for hurtig: DR producerer jo desværre ikke længere selv langt det meste af det, de viser, herunder udsendelser om historie, videnskab, kunst og kultur, der som hovedregel er lagt ud til private producenter. Måske er det den væsentligste del af problemet, at der ikke sker så meget inde i selve institutionen selv, bortset fra i Nyhedsredaktionen?
Morten Hansen
Det er de færreste i beskæftigelse der har tid til at lytte til P1.
Mens jeg arbejdede lyttede jeg til radio P1 i bilen ½ time om morgenen og igen en ½ time i bilen på vejen hjem. Mere havde jeg ikke tid til. Da jeg cyklede på arbejde hørte jeg ikke regelmæssigt radio.
I dag er der så mange andre medietilbud at DR kan ikke forvente mange lyttere til deres kanaler.
Jeg tror ikke "de unge" efterspørger noget bestemt, de vælger mellem det der tilbydes.
I mange værksteder/produktionsafdelinger kører en radio/lokalradio med musik i arbejdstiden.
Mit argument er, stop al det brok, som om et ændret radioprogram er verdens undergang, så er verden blevet meget lille.
En ting har udfasningen af de ældre højtuddannede fra arbejdsmarkedet til en omskoling til f.eks. transporterhverv ført med sig af godt: det er ganske ofte, at man i busser såvel som taxier oplever, at der lyttes til P1.
Du kan ikke, Henning Kjær, sammenligne musik til arbejdet med samfundsbærende formidling. Måske er i virkeligheden musik i radioen, i form af kommercielle udgivelser, snarere noget, der hører fortiden til, når man ligeså let kan sammensætte en spilleliste, som direkte tilgodeser medarbejderne. I gamle dage favoriserede DR dansk musik, men det er vist ikke i samme grad tilfældet længere - og dansk musik spredes jo også lettere og mere indbringende digitalt.
Tilbage står forpligtelsen på den musik, DR selv kan bestemme, og som opføres af dets ensembler.
@Henning Kjær:
Jeg ved ikke hvorfor du bliver ved med at lade som om P1 kun er tilgængelig som og lyttes til som “gammeldags” flowradio.
Jeg har personligt stort set ikke lyttet til Orientering via en radio de sidste ca. 10 år, netop fordi sendetidspunktet ikke lige passede med arbejde o.l., så i stedet har jeg “samlet op” via podcast, typisk senere på dagen, dagen derpå, i weekenden, eller hvornår det nu lige passede ind.
Det er formentligt også som podcast, at baggrunds- og magasinprogrammer som Orientering m.fl. har deres oplagte berettigelse og bredest mulige publikum. Og netop podcasts og lydbøger har været et marked i voldsom international vækst inden for et bredt spektrum af aldersgrupper.
Men der er netop også mindre grund til at “samle op” gennem Orientering som podcast, når programmets centrale funktion med at give mere solid baggrundsdækning af aktuelt stof nedjusteres.
Jeg kunne ikke være mere enig, Morten Hansen. Nyheder er der overalt og hele tiden, mange af dem i øvrigt 'nyheder'; men grundig og gennemarbejdet, redigeret formidling af baggrund, som Orientering i gamle dage præsterede, den er stort set væk i en ungdommelig begejstring for Nuet, som der ikke fandtes et imorgen (eller et i går, eller bare en samtid, der trækker i begge ender af det netop indtrufne med perspektiv).
DRs nyhedsorientering er blevet utåleligt ringe.
Jeg tegnede for en måneds tid siden et gratis prøveabonnement på den digitale udgave af Information og har uden vanemæssige problemer lukket ned for DR. Væk med det bras ! Det opleves nærmest som en befrielse, og jeg har nu tegnet fortsættelse af abonnementet på Information.
Lotte Jørgensen skriver i en kommentar om fremragende alternativer til DR “derude” . Lissom William Kern i en anden kommentar ovenfor, ber jeg om nogle konkrete forslag til nævnte alternativer.
Jeg tilslutter mig helhjertet kritikken, men glæder mig i det mindste over, at jeg ikke er helt alene.
Nu er vi altså nogle, hvor mange aner jeg ikke, der bare vil høre noget relevant i radioen, når vi lukker den op, gerne om morgenen, og ihvertfald sent på eftermiddagen..
Men hvad vi hører, bliver dårligere og dårligere. Om det er fordi journalisterne ikke får nok i løn, eller fordi, ledelsen kun vil ansætte højorienterede medarbejdere, kan vi jo ikke vide.
Men dårligt er det ihvertfald.
Så jeg tilslutter mig dem, der spørger: hvor kan vi få noget bedre radio, der bare kommer, når vi lukke op, for vi kan ikke inde ud af DAB og alle mulige mrkelige indstillinger.
Tænk engang, at en public service-station som DR ikke selv kan øjne værdien i at have blot en enkelt radiokanal, som ikke spiller ung med de unge, men i stedet står ved a spille en samfundsrolle som oplysende og dybdegående. Til fælles bedste. Uanset popularitet.
Men, Kenneth Jacobsen, formodentlig tager de også fejl, i og med at så mange i dag går på gymnasiet og fortsætter med videregående uddannelser. Mon ikke, de også gerne vil have noget med nogle vitaminer i?
Forkert, DR skal vise, at verden og politik kræver viden og mere end overskrifter. Oplysningsdovenskab skal ikke belønnes.
@William Kern - jeg er så privilegeret at jeg kan følge med på tysk radio. Så den kanal jeg går til først er https://www.deutschlandfunk.de/ - en fremragende kanal der kombinerer solid politisk dækning med specialprogrammer, musik, anmeldelser, jazz, klassisk, radioteater og så videre. Det er på sin vis radioens svar på en omnibus-avis og man kan vælge fra og til som man ønsker (og den sender 24/7 med et minimum af genudsendelse :-).
"Søsterkanalen" https://www.deutschlandfunkkultur.de/ kan også anbefales.
Radio4 har også nogle interessante programmer - vi lytter til Vildspor, Kraniebrud, Genau og Frontlinjen - i en blanding af flow og podcast.
Musik: det bliver ofte P6, https://www.radio-belgie.be/classic-21 eller også en af de utallige CD'er der pryder stuens vægge.
BBC har for øvrigt en rigtig fin radio app (BBC Sounds) - både med flow og podcast.
DR's (!) årlige medierapport er udkommet. Journalisten.dk har samlet nogle hovedpunkter: https://journalisten.dk/overblik-her-er-hovedpunkterne-i-drs-nye-mediera...
@Lotte Jørgensen. Tak for referencerne. Jeg vil lytte til de tyske kanaler, du nævner. Har i forvejen digitalt abonnement på Die Welt til 5 € og New York Times til 2 $ pr. måned. De er - sammen med The Guardian- godt supplement til Information. Radio 4 har også lidt at byde på. Men jeg mener, at både Radio 4 og DR samt DRTV og TV 2 bruger uforholdsmæssig meget sendetid på dansk indenrigspolitik, og vel at mærke ikke ret meget på substansen, men virkelig meget på formen.
At kunst og kultur er gledet i baggrunden, mens politikerne fylder voldsomt, kan måske bl.a. skyldes, at kunstnere skal vederlægges økonomisk, mens politikere flokkes om mikrofonen fordi de opfatter hvert minuts taletid som værdifuld markedsføring. Om det giver "værdi" for lyttere og seere, er mere tvivlsomt.
For at den blå asociale politik kan gennemføres i Danmark er det nødvendigt at gøre os alle sammen til uvidende sport elskende idioter. Til det formål er DR udvalgt.
Ønsker man med DR at ramme 3/4 af befolkningen er det ikke videre hjælpsomt at øge mængden af genudsendelser, gamle film og fylde sendefladen ud ved en til to gange i timen at bruge 5 minutter på næste uges TV.
Vi kan vel ikke komme uden om, at udtalelser, som at "man skal forandre for at bevare kvaliteten" umiskendeligt dækker over, at når politikerne sparer på DR, og kvaliteten af den grund selvfølgelig falder, er der brug for et lag verbalt fernis til at dække over fadæsen.
Public service organet DR's vigtigste opgave er at kvalificere brugernes viden omkring tilskikkelser i samfundet, så vi kan tage stilling på et fælles oplyst grundlag, og ikke lander i den sump at propaganda TV og konspirations teorier, som med disrespekt nedgør respekten for en fælles basis for, hvad vi kan opfatte som viden.
Netop dette er værnet mod splittelse i samfundet, som vi ser det efter trumpismens hærgen i USA, og den opgave kan kun dårligt varetages af interesse ejede medier.
@Steffen Gliese:
Tak for rosen, men er der egentlig tale om en “ungdommelig(!) begejstring for nuet”, når Orientering ændrer format?
Som du selv tidligere har påpeget, så kan man godt fange folk af alle aldre med ret “nørdet” stof og også i relativt lange formater på alt fra podcasts til YouTube, så længe kvaliteten er i orden.
Efterspørgslen har eks. gjort en gruppe YouTube “content creators” (og nej, jeg er ikke begejstret for det ord) i stand til at lave en konkurrerende platform, hvor de bl.a. kan vise stof, der ikke kan vises på YouTube pga. regler om voldsomme billeder og indhold (såsom en dokumentar om Berlins fald i 1945).
Hvis jeg skal komme med et bud på mit tidligere spørgsmål om, hvorfor DR har valgt at fjerne kernen i Orientering (“aktuel baggrund”), men samtidig beholde navnet, så kunne det være et forsøg på at tækkes de dominerende, politiske vinde, der gerne ser “Informationslæsere” nedprioriteret, men som samtidig ville finde en direkte nedlæggelse af et journalistisk flagskib som Orientering en lidt for åbenlys undergravning af DR’s forpligtelser inden for nyhedsområdet.
Hvad betyder "Informationslæser" egentlig, bortset fra et dette menneske fra tid til anden recipierer tekster, som er gengivet i avisen?
Antagelig noget, man kun nævner med en vis forsigtighed i kongeriget, som eksempelvis "intellektuel" eller venstreintellektuel og den slags. Hvis vi springer diskussionen om præcisionen i kategorierne over, så er kernen, at DR ikke ser sig forpligtet til at oplyse for et sådant publikum, hvorfor det er på kanten af det formålsløse at diskutere sagen med statsradiofonien. Engang skulle den være farlig, nu skal den igen være det modsatte.
I stedet for kampen mod DR har mange her i tråden lavet henvisninger til medier, som med et standpunkt til venstre i det politiske spektrum kan forsyne de nævnte recipienter med analyserende information. Som det også er blevet påpeget, er det en forudsætning at beherske et fremmedsprog eller to, - noget den danske statsmagt reelt bekæmper og har gjort det siden et par af 68-generationens politikere blev undervisningsministre, men det er redskabet til de store europæiske aviser, hvor europæiske analytikere ytrer sig.
Som supplement til indlæg fra bl.a. Lotte Jørgensen vil jeg gerne tilføje kanalen Arte, der kan findes på nettet: https://www.arte.tv/. Arte definerer sig selv som en kulturkanal og sender i betydeligt omfang egne produktioner: dokumentarfilm, nyhedsudsendelser, koncertoptagelser, film m.v.
Kanalen er fælles fransk og tysk og sender på begge sprog - og i mindre omfang på engelsk, spansk, italiensk og polsk.
Den forsøger at blive bredere rent sprogligt. Nogle udsendelser har længe været tilgængelige på flere sprog, og for nylig meddelte kanalen, at den hver lørdag aften vil sende et europæisk nyhedsprogram i samarbejde med udvalgte europæiske aviser. Det sendes på fransk, tysk, engelsk og spansk. På den engelske udgave af lørdagsprogrammet er der undertekster på polsk, ungarsk, græsk og italiensk.
Henrik Plaschke, kan de pågældende udsendelser tilgås uden VPN? Det er jo nogle gange en hindring, at der på arte.tv er regionsbegrænsning på kiggeriet.
Steffen Gliese,
jeg har aldrig brugt VPN til Arte.tv. Men prøv selv!
Temmelig tyndbenet interview desværre.
Hun lyder rimelig enfoldig, men der skal selvfølgelig også en høj grad af enfoldighed til helt uden at blinke at kunne sige, at "intentionen er at forandre for at bevare kvaliteten", samtidig med, at det er et fuldstændig indiskutabelt faktum, at den omgang tyndbenede, "talen ned til lytteren"-radio, der nu sendes mellem kl. 16 og 18 på P1, er så meget ringere end det vi kunne lytte til før nytår 22/23.