Kommentar
Læsetid: 5 min.

Hvordan ville ’Pige, 1983’ se ud, hvis Linn Ullmann også skrev om klasse?

Det er lige før, man ikke tør sige det. Men: En af 2022’s bedste romaner er også en overklasseroman. Det gør den ikke dårligere eller bedre end andre bøger – det giver blot anledning til at spekulere i, hvornår klasse trænger ind i skriften. Og hvornår det ikke gør
»Jeg ville, for gråzonernes skyld, langt hellere læse, hvad Linn Ullmanns søgende, voksne kvinde i Pige, 1983 gør sig af tanker om, hvad det ville sige at komme fra kultureliten og skulle leve op til sin mors skrøbelige skuespiltalent og sin instruktørfars genialitet,« skriver Bodil Skovgaard Nielsen i denne kommentar.

»Jeg ville, for gråzonernes skyld, langt hellere læse, hvad Linn Ullmanns søgende, voksne kvinde i Pige, 1983 gør sig af tanker om, hvad det ville sige at komme fra kultureliten og skulle leve op til sin mors skrøbelige skuespiltalent og sin instruktørfars genialitet,« skriver Bodil Skovgaard Nielsen i denne kommentar.

Sigrid Nygaard

Kultur
20. januar 2023

Endelig fik jeg, måneder efter alle andre, læst norske Linn Ullmanns roman Pige, 1983

Under coronaepidemien går romanens kvindelige hovedperson, der deler forældre med forfatteren (nemlig skuespilleren Liv Ullmann og instruktøren Ingmar Bergman), hvileløse ture i Oslo. Hun leder efter de rigtige ord for sin depressive tilstand. Og for den begivenhed år tilbage, som hun har forsøgt at fortrænge.

Fortællingen cirkler tilbage mod den januar i 1983, hvor en fotograf kaldet A lover den på det tidspunkt 16-årige pige, at han ville gøre hende til fotomodel. Hun flyver fra sin bopæl i New York til Paris, men da hun efter første hæsblæsende dag alene i storbyen skal hjem til sit hotel, har hun kun fotografens adresse, og ikke sit eget hotels, på en lap papir.

Hun ender i den meget ældre fotografs seng; han må næsten have planlagt det, tænker man som læser. Men pigen er ikke kun henført, hun er også begærlig – og æder hans midaldrende, slappe krop med blikket, når han sover.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lisbet Møller

Enig. Linn Ullmanns Pige 1983 er fremragende og fortjener omtale. Og det får den. Sidste år oplevede jeg på Louisianas litteraturfestival et møde mellem Ullmann og Cecilie Lind, der var bogaktuel med Pigedyr. En meget ligeværdig samtale. Desværre får Cecilie Lind slet ikke den omtale hun fortjener. Pigedyr handler om “pigen og hendes magt og hendes afmagt. Den handler om ar se sig i spejlet. Og at spejlet ser dig.”

Lisbet Kjeldsen

Interessant kommentar, som får mig til at tænke på din artikel fra denne måned, hvor du introducerer emnet nepo-baby for Informations læsere - for det er vel sådan en babe Linn Ulmann er, da hun bliver model som 16-årig
Det kan undre, at hun stadig som voksen og klog forfatter kan være så privilegierblind, som hun er.

Thomas Gitz-Johansen

Godt og interessant spørgsmål. Mon overklassen ikke skriver om klasse, fordi de skammer sig over deres privilegier, og ikke tror at de har lov at skrive om deres kampe? Eller handler det om, at de ikke vil fremstille deres privilegier, for så kan det jo være, at nogen vil tage dem fra dem? Eller er "klasse" bare et vulgært og ukultiveret emne i de kredse?