Japanske Kore-eda Hirokazu er en af filmverdenens store humanister. I en række hjertevarme, opbyggelige og smukke film har den 60-årige filmskaber siden midten af 1990’erne fortalt historier om helt almindelige mennesker og deres kamp for at finde et sted at høre til og nogen at holde af – og til at holde af sig. Han beskriver selv sine personer som en slags usynlige mennesker, der lever i udkanten af samfundet, og som vi sjældent får øje på og ofte har fordomme omkring.
»Jeg viser mennesker, som vi tror, at vi ser, men som vi reelt ikke ser – og da slet ikke som de er,« siger Kore-eda, da vi sidder over for hinanden i en salon i den japanske ambassadørbolig i København.