Fortalt til Birgitte Kjeldsen
Henrik Nordbrandt er en milepæl i dansk poesi. Op gennem 70’erne fik han sin egen position i et landskab, hvor knækprosaen fyldte meget. Det var en ganske anden æstetik, man fandt hos ham. Stærkt inspirerende for flere af os 80’er-digtere, der skrev i forlængelse af hans komprimerede poesi.
Jeg har fulgt ham bog for bog gennem alle årene. Jeg tror, jeg kender al den poesi, han har skrevet, og den har betydet uendeligt meget for mig. Han havde en suveræn stemmeføring. Han var helt sin egen.
Hans digte rummer et meget rigt univers, hvor mange klassiske motiver får en modernistisk udformning. Jeg hæfter mig især ved tab og fravær som gennemgående oplevelsesformer hos ham. Men han kunne også undergrave tabet med en smerteblandet humor, som var særligt karakteristisk for ham.
Henrik Nordbrandt har været af stor betydning for mig. Han skrev fra et andet sted end jeg, og det i sig selv kan være meget inspirerende.
