Den rumænske filminstruktør Cristian Mungiu har mange steder i Europa og USA, hvor han har vist sin nye film, Kold vinter, fået at vide, at »det kunne også ske lige her«. Og det på trods af, at filmen foregår i en landsby i Transsylvanien i Rumænien og handler om den xenofobi og det fremmedhad, der blusser op, da ejeren af den lokale brødfabrik henter srilankanske arbejdere til byen.
Lønnen er så lav, at de lokale hellere vil arbejde i udlandet – i Ungarn, Østrig eller Tyskland – end på brødfabrikken, der ellers desperat mangler arbejdskraft. Det forhindrer dog ikke beboerne i landsbyen i at protestere over de fremmede og i en af filmens mest underholdende og intense scener at kræve dem smidt ud af byen og landet igen. Vi har skam ikke noget imod dem, bare så længe de bliver derhjemme, lyder det igen og igen.
Totalt underbelyst problematik, rige lande i vest baserer deres vækst på at stjæle mennesker fra fattige lande i øst.
Rumæniens befolkning er faldet med 4.000.000 siden murens fald - antallet af rumænere i Danmark er steget fra 1.000 til 40.000 - vi burde skamme os over at stjæle fattige Rumæniens eneste ressource!
@Carsten - Ja for helvede, de må da sende slaverne tilbage til plantagen. Hvis plantageejeren skulle betale markedsprisen på arbejdskraft, ville al business jo blive overtaget af dygtigere, mere moderne virksomhedsledere, ikke?
Er du helt klar over, at "tyveri" af arbejdskraft sådan set bare betyder, at de dygtigste ledere tjener alle pengene, imens middelalderens baroner må sulte, fordi tyendet får retten til at forlade dem?
Vi burde glæde os over, at fire millioner er undsluppet middelalderen.
Næste skridt er naturligvis, at det skal være let og risikofrit for vesterlændinge at opkøbe virksomheder og ejendomme og turist-venlige grunde. Så når dinosaurerne går ned, kommer dygtigere, engelsktalende investorer og ansætter alle de lokale, der har hjerne og engelskkundskaber.
Det er ikke nødvendigt at drukne eller halshugge den gamle adel. Men det er vigtigt at fratage dem magten over den del af befolkningen, der har evnerne til at arbejde for vestlige virksomheder.
Selvfølgelig er det bizart med et system, hvor man er nødt til at rejse et andet sted hen for at tjene nok til at løfte sin levestandard hjemme. Det er jo et symptom på, at den bytteværdi, det kapitalistiske system er, sætter priserne for højt, fordi ideen er at generere profit; men profit er en overflødig luksus, som først og fremmest bygger på en masse illusoriske forestillinger, som parallelliserer det materielle med det abstrakte: vi kan sylte og salte og røge og spege, nedfryse og konservere for at gemme produkter; men når det kommer til at forestille sig, at værdien af udført arbejde kan gemmes til senere, er det en forestilling, vi har antaget. Vedvarende produktion er nødvendigt for at opretholde - og øge - værdien af det, der blot skifter ejer.
Ufatteligt, at vi tillader os at fortsætte forrige århundredes racistiske røveri af Afrikas naturressourcer, ved nu at stjæle fattige landes menneskelige ressourcer - vi fratager dem ikke blot værdier, men også en fremtid!
Lille kræftsyge rumænske Ilinca må nu undvære den livreddende kræftoperation for sin dødbringende hjernetumor, fordi kræftlægen Petru er taget til rige racistiske Danmark for at fedtsuge fru Jensen - man får kvalme...
EU kalder nu den racistiske nykolonisering af fattige lande for "arbejdskraftens fri bevægelighed", og den form for racisme tør vi slet ikke tale om!
Hør lige hykleriet fra en dansk politiker i 2014 - nu står det meget værre til:
"På to år er antallet af læger i Rumænien reduceret fra 20.000 til 14.000, skriver
fagligt.eu. De nyuddannede søger mod bedre lønninger i andre EU-lande, og det skaber enorme problemer i den hjemlige sundhedssektor.
– Den fri bevægelighed er jo meget positiv for dem, der gerne vil rejse, men det er et kæmpe problem for de mennesker som for eksempel skal på hospitalet i Rumænien, fortæller Ruxandra Lupu Dinesen, Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.
Ifølge Christian Kjølhede, kandidat til Europa Parlamentet for de Radikale, er det naturligvis en udfordring for de fattige lande, at de kloge hoveder forsvinder, men hensynet til arbejdskraftens frie bevægelighed vejer dog stadigvæk tungest.
– Rumænien må acceptere, at deres borgere kan arbejde og bo, hvor end i Europa de vil, fordi det generelt er en fordel for alle.
Han mener ikke, at vi må gå på kompromis med EU’s grundlæggende princip om arbejdskraftens frie bevægelighed. Samtidig understreger Christian Kjølhede, at migrationen i sidste ende er en fordel for Rumænien.
– De kommer fra et land, hvor der egentlig også er brug for dem, men den gavn de så har i andre EU-lande, den smitter positivt af på hjemlandet som følge af, at de er med til at gøre os alle sammen rigere.
Den fri bevægeligheds defekt
For Rumænien har de åbne grænser betydet, at en lang række højtuddannede rejser efter højere lønninger i Central- og Nordeuropa.
Ifølge De Radikales kandidat til Europa-Parlamentsvalget, Christian Kjølhede, er det samtidig også nødvendigt for blandt andet Danmark, at der er adgang til udenlandsk arbejdskraft.
– Altså Danmark ville jo ikke kunne klare sig, hvis ikke man kunne hente læger udefra. Derfor er det i vores interesse at kunne få kompetente læger fra hele EU."
Vi må håbe at ny-slanke fru Jensen sender lille Ilinca en venlig tanke - og måske en bårebuket?
Kapitalismen har totalt smadret menneskers evne til at arbejde sammen til fælles bedste.