Søren Ulrik Thomsen: »Jeg har nok holdt min kæft med Nordbrandt, fordi han har betydet alt for meget«

Fortalt til Peter Nielsen

Jeg vil sige det helt enkelt: Henrik Nordbrandt var en af Danmarks største digtere nogensinde. Hvis man tager hans digte, så var de kendetegnet ved en mærkelig dobbelthed: De var på én gang meget klare og meget komplekse. De tog tit udgangspunkt i noget meget konkret, som så pludselig kunne føre helt uventede steder hen. Hans digte var meget uhyggelige og meget smukke, og ja, så kunne de pludselig blive meget, meget morsomme. Jeg sad lige og bladrede i hans digtsamling Håndens skælven i november (1981) for at finde et eksempel. Nå ja, her er det:

»De som påstår, at Verden og Gud er ét

har aldrig set grundigt på en tandbørste!

De tandløse ved dette. De sidder

rundt om i Verden og rækker tunge ad Gud.«

Det er da morsomt!