Hvordan står det egentlig til i den danske comedybranche? Hvem får os for alvor til at grine i øjeblikket? De spørgsmål er Information i færd med at undersøge. I sidste uge mødte vi standupkomikeren Torben Chris, der selv mener, at dansk comedy er mere divers og gennemarbejdet end nogensinde før. Han oplever, at der i øjeblikket er flere dygtige standupkomikere i Danmark end nogensinde før og har i øvrigt aldrig selv solgt så mange billetter, som han gør i øjeblikket.
Men Torben Chris medgiver samtidig, at det ikke er unge mennesker, der køber billetterne. Også på TV 2 Zulu, Danmarks største comedy-kanal, har man svært ved at ramme de unge. Faktisk er deres gennemssnitsseer blevet 48 år. Og på DR giver den unge komiker Nina Rask den ikke for lidt i sin kritik af den danske comedybranche i tv-serien Too Sune, hvori hun portrætterer det danske standupmiljø som forældet. Så spørgsmålet er, hvad de unge egentlig griner af. Passer det, at de ikke orker standup? Information har mødt de unge på Christianshavn Gymnasium og i Field’s for at spørge dem selv.
Hvis vi levede i et demokrati, var det os borgere, som har skabt den verden vi lever i.
- Men det er det ikke.
Interessant artikel. Jeg kunne tænke mig at høre fra unge, som ikke går på gymnasiet.