Egentlig havde Vadym hverken familie eller venner tilbage i Ukraine. Han kom oprindeligt fra Konotop i den nordøstlige del af Ukraine og havde i årevis resideret i Polen, men på den russiske invasions første dag den 24. februar pakkede han sit gods for at melde sig til sit hjemlands væbnede styrker.
Således havde han heller ikke noget sted at bo, da han nogle dage senere ankom til Lviv, en af Ukraines større byer nær den polske grænse. Vadym endte i et af de til krigen opsatte midlertidige nødlejre i en musikskole, hvor han gjorde sig nogle betragtninger om frihed:
Frihed er noget, som ingen kan skaffe for dig. Ingen giver dig frihed, du får den ikke i gave, du kan ikke forvente den af nogen. Du kan kun skabe den for dig selv. Ja, hjemmelavet. Der er ingen frihedsfabrikker. Der er ingen produktion på samlebånd.
der er en lidt grovkornet anekdote om eponymet "harriet lane", som betyder dårlig dåsemad. historien, som jeg ikke har kunnet google, er fra 1. verdenskrig, hvor soldaterne i skyttegravene, når de fik elendig mad, udbrød: "nå, nu skal vi have harriet lane igen".
det hed sig, at miss lane havde haft job på en kødkonservesfabrik i sheffield, hvor hun forsvandt midt i arbejdstiden - sporløst.