Feature
Læsetid: 7 min.

Mozart vidste, hvordan man skal fortælle om selvmord

Journalister er opflasket med at undgå at skrive om selvmord. Men ny forskning cementerer den pointe, at nuanceret dækning faktisk kan være med til at forebygge. Pressen skal dog stadig træde varsomt – især når det gælder maleriske skildringer af steder og metoder. Men hvad skal filmskabere og kunstnere så gøre?
Collage baseret på foto af Martin Top Jacobsen/DR, Paramount Television/Ritzau Scanpix, Kaspar Munk/Ritzau Scanpix og Magnus Nordenhof Jønck

Collage baseret på foto af Martin Top Jacobsen/DR, Paramount Television/Ritzau Scanpix, Kaspar Munk/Ritzau Scanpix og Magnus Nordenhof Jønck

Sofie Holm Larsen

Kultur
10. februar 2023
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Den aktuelle DR-ungdomsserie Stadig ikke død om den 15-årige gymnasieelev Helga, der efter sin bedste venindes død selv har mistet lysten til at leve, præsenterer en bred vifte af selvmordsmetoder. Allerede i første afsnit ser vi for eksempel en grafisk fremstilling af et mislykket forsøg på hængning. Vi ser, at hun på internettet finder hjælpevideoer, og vi ser, at hun i sin notesbog har skrevet en liste over måder, man kan tage sig af dage på. Helga vil dø, og hun forsøger ihærdigt, men uden held. Sorthumoristisk og i glimt opbyggeligt skildrer serien den depressionsramte pige og hendes møde med to nye venner.

Efterfølgende har serien fået kritik af Livslinien, fordi den ifølge organisationen »viser for mange detaljer«, mens »smerten ikke skildres troværdigt«, som det hed i Politiken for nylig

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her