Fred betyder ikke bare, at krigshandlingerne ophører i Ukraine. På årsdagen for den russiske invasion bliver vi derfor nødt til at spørge, hvordan vi ender krigen på en måde, der sikrer freden, siger chefredaktør Rune Lykkeberg. Og det spørgsmål er spækket med dilemmaer. Og på Dagbladet Information er vi ikke enige i svaret. Rune Lykkeberg optegner positionerne, som de så ud i torsdagens diskussion af, hvad der skulle stå på lederpladsen den 24. februar, 2023.
Det var europakorrespondent Mathias Irminger Sonne, der fik den vanskelige opgave at skrive den. Han var netop vendt hjem fra den årlige sikkerhedskonference i München, hvor verdens skarpeste eksperter og mest magtfulde beslutningstagere mødes for at tale om de mest presserende sikkerhedsdagsordner – bl.a. den britiske stjernehistoriker Timothy Garton Ash, som du kan læse et interview med HER.
Her herskede rådvildheden også. For godt nok stod Europa og USA samlet, men kan vi få nogle af de andre med? Eller er det Vesten mod resten?
Der bliver også tid til at tale organdonation. Efter den politiske debat om den danske model, hvor man aktivt skal tilkendegive, at man vil være donor, satte for et par uger siden vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm sig for at undersøge, hvad man faktisk ved om, hvorvidt lande, hvor man automatisk er donor, indtil man aktivt siger fra, faktisk har flere organer til rådighed. Svaret er lidt overraskende.

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Aborthistorier, våbeneksport til Israel og popmusik, der heler
31. marts 2023Denne uges Radio Information handler om de kvinder, der har været så gavmilde at dele deres aborthistorier med os. Om bomber, der bliver smidt over Gazastriben af fly med danske dele. Og så skal vi til Thomas Helmig-koncert med Rune LykkebergPodcast: Velfærdsstatens krise, klimapanelets advarsler og Spielbergs formative år
24. marts 2023I ugens Radio Information skal vi tale om en ny film af Steven Spielberg, om krisen i velfærdsstaten – der måske ikke er så akut alligevel – og om IPCC’s rapport, der sammenholdt med den manglende danske klimahandling er helt surrealistisk.Podcast: Højreekstrem radikalisering på teenageværelset
17. marts 2023I denne uges Radio Information dykker vi ned i et højreekstremt onlinefællesskab, hvor unge helt ned til 13 år deler videoer af hængninger og masseskyderier. Vi når også omkring Christoffer Guldbrandsens nye film om Roger Stone – og om frygten for en ny global finanskrise efter krakket i Silicon Valley Bank i USA